Gravesen ryster på hovedet af Hjulmand-udtalelse

Danmark har spillet to testkampe, men Thomas Gravesen er ikke imponeret over, hvad han har set fra Hjulmands hold, eller hvad han har hørt fra landstræneren.



Landsholdsperioden er overstået for det danske landshold, og hvis man sad med håbet om at få set et rød-hvidt mandskab i storform forud for EM, ja, så står man nok skuffet tilbage.

En drønkedelig uafgjort mod Schweiz og en pligtsejr over Færøerne var, hvad det endte med.

Og det er i hvert fald ikke noget, der overbeviser landsholdslegenden Thomas Gravesen om, at landsholdet er på vej i den rigtige retning. Det fastslår den nuværende Discovery-ekspert i et interview med Tipsbladet.

– Med de to kampe, vi har set, er det svært ikke at have følelsen af, at det var unødvendige kampe. Vi ser et landshold famle, vi ser en landstræner famle efter offensive løsninger, og vi ser et landshold, der vender tilbage til det, som det var under Åge Hareide, siger “Graver” og tilføjer:

– Det er svært at slå, og det er sammentømret i forsvaret, men bringer intet fremad i banen. En af grundene til, at Kasper Hjulmand blev ansat, var hans filosofi omkring offensiv fodbold, og han skulle gøre Danmark bedre offensivt end Åge Hareide. At man så spiller to kampe, hvor man ikke investerer mere offensivt, det giver mig bange anelser om fremtiden. Det er et hold, som famler efter offensive løsninger. Jeg kan slet ikke se Hjulmands aftryk på vores landshold.

Særligt den første testkamp i denne landsholdsperiode affødte kritik. Danmark leverede en meget skuffende offensiv præstation mod Schweiz foran 30.000 tilskuere i Parken – faktisk leverede Hjulmands landshold rekordlavt på expected goals, som Tipsbladet har beskrevet.

Og Gravesen forstår godt, at der var pibekoncert fra nogle af de fremmødte fans efter den kamp.

– Vi forventer noget mere af Kasper Hjulmands landshold. Vi forventer, at man gør alt, hvad man kan. Og den følelse, vi sidder med lige nu, er, at der ikke gøres nok for at vinde fodboldkampene. Der spilles på et resultat mod Schweiz i Parken. Man stiller op med det tunge skyts nede bagved og sørger for ikke at tabe. Det er vi ikke tilfredse med. Vi vil se fodbold!

– Vores kæmpe problem de sidste to år har været, at vi ikke kan spille offensiv fodbold. Det, fansene forventer, er, at man kæmper for trøjen og holdet. Jeg synes ikke, at forventningerne i fodbold-Danmark er for meget, fordi de har selv bevist, hvor dygtige de er. Er det væk? Det er det, vi alle sammen ikke kan forstå.

Artiklen fortsætter efter billedet… 

240279

Thomas Gravesen.

Revser Hjulmand-udtalelse
Schweiz er trods alt to pladser over Danmark på verdensranglisten. Er det ikke positivt at holde dem fra chancer i stort set hele kampen?

– Jo, men er du i tvivl om Danmarks defensive kvaliteter? Nej, det er du ikke. Er du i tvivl om det offensive? Ja.

– Ville kampen så ikke være et sted at prøve at se, om man kan bryde et hold som Schweiz ned? Vi så intet, der gjorde os mere rolige om, hvad der skal ske, når vi tager til EM. Man kan ikke træne sig til løsninger, man bliver nødt til at prøve det af i kampe, siger Thomas Gravesen.

Sir Alex Ferguson havde de vildeste kampe mod Arsenal, men han nævnte dem aldrig

I den forbindelse er Gravesen også frustreret over en kommentar, Hjulmand kom med mandag. Her sagde landstræneren til TV 2 Sport, at Danmark ikke “behøver ikke at afsløre alt i de her testkampe”.   

– Jamen, er nogen i tvivl om, hvordan Spanien spiller? Eller Frankrig? Eller England? Alle de store hold spiller jo hele tiden på deres måde, lyder kritikken fra Gravesen.

– De tænker ikke så meget på modstanderen, men mere på sig selv, og om hvordan de bliver bedre. Vi skal være dominerende og være bedre til de ting, vi selv kan styre. Vi kan ikke styre, hvad modstanderen gør. Det er ligegyldigt, hvis man selv arbejder på opskriften om, hvordan vi klarer os bedst.

– Sir Alex Ferguson havde de vildeste kampe mod Arsenal, men han nævnte dem aldrig. Han snakkede om Manchester United og om hvordan de skulle blive bedre på. Det kunne jeg tænke mig lidt mere af i den danske lejr. Snak lidt mere om os selv og vær lidt mere ligeglad med dem, vi skal møde. Jeg er ligeglad med de andre hold. Jeg vil have, at det er Danmark, det drejer sig om.

– Det er mig en gåde!
Thomas Gravesen mener desuden, at vi slet ikke fik set “ilden og viljen til at vinde” i de to testkampe. Noget, han ellers mener, at Danmark er gode til at finde i de afgørende kampe som mod Slovenien i EM-kvalifikationen i efteråret.

Men at det skulle være sværere at sætte sig op til en testkamp end en gældende kamp for landsholdet, vil “Graver” ikke høre tale om.

– Nej, lyder det, inden Tipsbladet overhovedet får færdiggjort spørgsmålet.

– Man kommer hjem fra sin klub i udlandet – om det er Manchester United, Tottenham eller en tredje – og samles med alle de danske stjerner, der trækker i trøjen og løber på banen i Parken, hvor der sidder 30.000 mennesker i den røde trøje… Hvorfor skulle man ikke kunne sætte sig selv op til det? Hvad er det, der foregår?  

– Det er mig en gåde, at man ikke er villig til at ofre mere, når man ser opbakningen. Det hele er rødt og hvidt. Hvis ikke man er klar, er man det forkerte sted. Det er ikke en kammeratklub på landsholdet – du skal være villig til at ofre alt det, som der skal til.

– Vi så Mohamed Daramy flyve ind i stolpen i går, og det er det, der skal til! Det er ærgerligt, at han kommer til skade, men man skal være villig til at gøre det, der måske gør ondt. Det var en mand, der ville vise, at han er på vej. Det forventer jeg, at Danmark gør hver gang.

Artiklen fortsætter efter billedet…

Daramy måtte forlade banen på en båre. 

Foruden ovennævnte ros til Mohamed Daramy, er Gravesen imidlertid ikke klar på at kåre nogen vindere eller tabere i landsholdstruppen i denne omgang.

– Ingen af dem kan spille sig tættere på EM i en kamp, hvor man ikke viser noget fremad i banen (mod Schweiz, red.), eller i en kamp mod Færøerne. Du skal spille mod toppen af kransekagen – hold som Serbien, Slovenien og England. For hvad har kampen mod Færøerne af betydning? Der er jo ingen hold til EM, der spiller som Færøerne eller er på deres niveau. Danmark er klart, klart bedre end Færøerne, og derfor vil jeg ikke give plusser til nogen for den kamp, siger den tidligere landsholdsstjerne.

Kasper Hjulmands mandskab skal i aktion igen i starten af juni, hvor der venter testkampe mod Norge og Sverige, før EM sparkes i gang mod Slovenien den 16. juni.

Foto: Alamy






Patrick Olsen: Derfor forlader jeg AC Horsens




MEDIE

FC København i intense transferforhandlinger

Hjemvendt dansk profil: ‘Drømmen er AGF’

Blev Norge snydt? Ekspert er ikke i tvivl

Peter Crouch i kødet på Schmeichel efter kritik

Nørgaard om Brøndby-stortalent: ‘Ubehagelig’

Afslører på TV 2: Ville hente VM-stjerne til FCM



LIVE

VM-LIVE: Harry Kane kommer med løfte

FCK-spiller har revet skulderen af led

Jacob Ambæk rygtet væk – nu reagerer BIF-boss

Zorniger var sur – Ejdum reagerede prompte

AC Milan vil hente Man Utd-profil

Afsløring: FC Midtjylland køber Kjell Wätjen

FCK enig med danskerklub om Elias Achouri



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Choktransfer: Liverpool-stjerne til Man Utd?

‘Kæmpe cadeau til AGF’

Høj klasse – det var vidunderligt lavet!

Maxsø til Brøndby? Nu reagerer Nørgaard

Afslører dialog: ‘Målet er Superligaen’



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

FCM-flop i chokskifte

Harry Kane med kæmpe ros: ‘Han er et bæst’

Afsløring: Viktor Fischer træner med i dansk klub

Stort millionbeløb: Her er prisen på FCM-transfer

Historisk transfer – FC København tjener kassen

Forhandler med Jannik Vestergaard

Afsløring: Lægetjek i dag – henter Patrick Olsen

Afsløring: San Diego vil give 22 mio. for Achouri

Stort medie: Blev Norge snydt?

Nørgaard fremlægger sin Vallys-plan



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Mathias Zanka i svime: På et helt andet niveau

Paolo Maldini lander stort job

På vej til FC Midtjylland – her er prisen

Jubler over transfer: Tak, Brøndby!