Her er Danmarks bedste hold nogensinde

FC København viser stor klasse både på dansk og internationalt grund, men hvem er Danmarks bedste hold nogensinde. Tipsbladet har undersøgt og rangeret.



Der findes danske klubber, der har leveret et enestående resultat i Europa, eller som har vundet flere danske mesterskaber og pokalsejre – men med mellemrum.

Og så findes de, der bider sig fast – eller lige ved at gøre det. Som overlever korttids-prædikatet storhold i mere end tre måneder eller trekvart sæson. Som skaber kontinuitet, sætter aftryk på omverdenen, inspirerer den, som hæver sig selv op og fortjener titlen storhold.

Set hen over de seneste 50 år har dansk fodbold ikke mange af dem, men det FC København-hold, der for anden gang på fem år spiller Champions League med effekt og charme, er et rigtigt godt bud. Sjældent eller aldrig har et dansk hold spillet så medrivende og effektivt, været bedre besat på alle pladser og opnået et ry, der bevæger sig henimod prædikater som usårlig og suveræn.

Men er det nok til at være Danmarks bedste hold nogensinde?

Tipsbladet bringer her et bud på en rangliste over de seneste 50 år største danske klubhold. Det skal noteres at ‘oneshots’ ikke haft den store betydning i vurderingen.


ESBJERG 1963
Endnu et jysk DM-hattrick er i hus i efteråret 1963, da Esbjerg overgår AGFs bedrift fra halvtresserne (fire mesterskaber på seks år) og henter fire DM-titler på fem sæsoner.

Det er solid fodbold under ledelse af den senere landstræner Rudi Strittich, der er baggrunden for den vestjyske dominans, som sætter sit præg på landsholdet.

Det er så ikke et af amatørtidens bedste landshold, men kun to af de normalt 11 faste spillere i den blå-hvide EfB-dragt opnår aldrig at få »nålen«. Tre profiler ryger til udlandet: Carl Berthelsen, Jens Petersen og John Madsen. Men i Europa er resultaterne pauvre.

OB 1982
For anden gang på fem sæsoner står Richard Møller Nielsen i spidsen for et dansk mesterhold.

Toerne fra AGF føler sig som et mere seværdigt og teknisk funderet hold, men den slags preller af på det sammenhold, som »Richardo« henover årene byggede op i Ådalen.

Mellem 1977 (første DM-titel) og 1983 (hvor pokalen vindes) er OB et hold, som de fleste på den ene eller anden måde slår sig på.

Resultaterne i Europa er ikke glorværdige i modsætning til Kim Brinks 1994-hold mod Real Madrid, men det første OB-aftryk er større end det andet.



5. AaB 2008
Modsat OBs overraskende 2-0 sejr over Real Madrid på Santiago Bernabeu i 1994, så var AaBs europæiske eventyr i sæsonen 2008-2009 i klart mindre grad et oneshot.

Nordjyderne havde varmet op til det sæson før ved bl.a. at eliminere Sampdoria i UEFA Cup´en og gå i gruppespillet for dernæst at bryde en lanse ind i FC Københavns sejrsrække som dansk mester.

AaB var i 2008 første danske klub, der optrådte for anden gang i Champions League, og der stod sammenhold og selvtillid med usynlig skrift henover de underligt uimponerede nordjyder, der sendte Celtic ud og opnåede remis på Old Trafford.

I fortsættelsen var AaB kun en tabt straffesparkskonkurrence fra at eliminere Manchester City og nå i UEFA Cup-kvartfinalen.

AaB har vundet tre danske mesterskaber, alle siden 1995, i en periode, hvor også kun Herfølge (i 2000) har budt ind overfor Brøndby og især FC København. Her og nu er glansen gået af nordjyderne, som har brugt Champions League-millionerne på udenværker samt håndbold og ishockey. For første gang siden 1980 er en tilværelse udenfor den bedste række en overhængende fare. Det er som om de glade dage under Erik Hamren og Allan Kuhn er meget længe siden.

Profiler: Rade Prica, Thomas Augustinussen, Thomas Enevoldsen, Michael Jakobsen, Andreas Johansson
Træner: Erik Hamren/Bruce Rioch/Allan Kuhn
Meritter: Dansk mester 2008 – og fine europæiske resultater gennem to sæsoner.



4. B1903 1991
Gentofte havde et fint fodboldhold, men ikke den store opbakning og økonomi. Samlet set var gode grunde til ægteskabet med KB med virkning fra sommeren 1992.

Inden da nåede B1903 imidlertid at vinde manges hjerter, og det var stort set samme mandskab, der i ny spilledragt gjorde FC København til dansk mester i debutsæsonen 1992-93. Euforien blev grundlagt en oktoberdag i 1991, da »treerne« med tvillingerne Johansen, Martin og Michael, i drillehumør nedspillede millionærerne fra Bayern München med Stefan Effenberg i spidsen og med Søren Lerby som træner.

Det blev dansk sejr på 6-2, og i returen i München slap Palle »Plankeværk« Petersen kun enkelt bold ind. B1903 nåede frem til kvartfinalen og lagde i den periode grundlaget for storklubben FC København, ligesom det berømte lokalderby mod Brøndby der tog sin begyndelse i kølvandet af UEFA Cup-eventyret. Selve holdet var i uhyrlig balance på og udenfor banen skabt af den solide og besindige teambuilder, klubmanden  Benny Johansen.

Profiler: Ivan Nielsen, Michael Manniche, Pierre Larsen, Lars Højer, Torben Piechnik
Træner: Benny Johansen
Meritter: UEFA Cup-kvartfinale 1992 og dansk mester (som FC København) 1993



3. VEJLE 1972
Mellem 1971 og 1984 gik der højest tre år mellem de pokaler, der fik indgraveret navnet Vejle Boldklub, som var Danmarks svar på Ajax Amsterdam og Borussia Mönchengladbach i de svingende, elegante, seværdige og offensive halvfjerdsere.

I det årti blev det til tre danske mesterskaber og tre pokalsejre, og dertil et par mindeværdige europæiske eventyr, herunder kvartfinalen i 1978, men især 1973-elimineringen af franske Nantes og nærved-oplevelsen mod Celtic, selv om vejlenserne havde sluppet sin gyldne trio bestående af Ulrik le Fevre, Johnny Hansen og Allan Simonsen til Bundesligaen.

Allermest huskes Vejle dog for sit hurtige og overraskende angrebsspil, som kom til at danne skole og fik gjort ordet Vejle-fodbold til et begreb og et forbillede rundt om i Danmark. Vejle var et bynavn og lig med god fodbold.

Kulturen blev grundlagt i halvtresserne og kulminerede i begyndelsen af halvfjerdserne med det klejne talent Allan Simonsen som bannerfører. Modsat andre steder kunne man i Vejle skifte træneren ud og kulturen ville alligevel bestå. Udover teknik og udklækning af især angribere på højt niveau indeholdt Vejle-skolen urokkelige principper som fairness, ro og tro på egen succes.  

Profiler: Allan Simonsen, Karsten Lund, Flemming Serritslev, Jørgen Markussen, Tommy Hansen
Træner: Jozef Szentgyörgyi
Meritter: Dansk mester 1971 samt både mester og pokalvinder 1972.



2. BRØNDBY 1991
I hård konkurrence med Ebbe Skovdahls 1987-mandskab, som i Brøndbys europæiske debut nåede frem til en mesterholdskvartfinale mod FC Porto, men også tabte i pokalen til Skagen.

Peter Schhmeichel og Brian Laudrup var nye i 1987, og førstnævnte krumtap på 1991-mandskab, der nåede frem til semifinalen i UEFA Cup´en efter meriterende og overrumplende sejre over bl.a. Eintracht Frankfurt og Bayer Leverkusen.

Træner Morten Olsen var mindre end to år inde i sin embedsperiode, da kulminationen indtraf europæisk og som blev omkranset af sikre DM-titler i 1990 og 1991.

Tidens stil var ikke Skovdahls 4-4-2 men 3-5-2, og de blågulde nystjerner dannede stammen på det landshold, der vandt EM-guld i 1992. Olsens klub-11 var kun sekunder og en lusket Rudi Völler scoring i Rom fra deltagelsen i en europæisk finale.

Taktisk klogt pres-spil og enkelte individualister lagde grunden til de blågules største guldalder. Holdet fremstod mere modent og med mere boldbesiddelse under Morten Olsen, men var i hele perioden de andre danske mandskaber fysisk, teknisk og taktisk overlegne. I foråret 1992 brasede korthuset sammen i både sportslig og økonomisk henseende.

Olsen blev fyret, Og Interbank-skandalen sendte Brøndby ned på anden klasse. Allerede midt i halvfemserne var Brøndby dog atter på benene med Skovdahl tilbage som træner. Blev mestre tre år i træk, slog Liverpool ud af UEFA Cup´en i 1995 og nåede to år senere frem til en kvartfinale i samme turnering mod Tenerife, samt til Champions League-grundspil i 1998, men 1991 forblev højdepunktet.

De to mesterskaber siden årtusindskiftet og en UEFA Cup-sejr over Schalke 04 i 2003, da klublegenden Michael Laudrup, er træner, fungerer i den sammenhæng kun som pynt.

Profiler: Peter Schmeichel, Kim Vilfort, John »Faxe« Jensen, Kim Christofte, Lars Olsen, Bent Christensen
Træner: Morten Olsen
Meritter: Brøndby-guld fem gange i perioden 1985-91, heraf de to seneste med Olsen som træner.



1. FC KØBENHAVN 2010
Overgår marginalt klubbens eget forbillede, nemlig Champions League-deltagerne fra 2006, der havde bærende profiler i Tobias Linderoth, Michael Gravgaard, Marcus Allbäck og gengangeren Jesper Grønkjær. Dengang et hold med et tydeligt hierarki og en mere viljebetonet spillestil.

Som besejrede Manchester United, men som også bestod af mere fight og havde større besvær ved selv at skabe spillet. Den aktuelle udgave – fortsat under Ståle Solbakken – er resultatet af et flot udviklingsarbejde og en dygtig hånd på transfermarkedet.

FC København er forvandlet fra at være et trimmet og effektivt, men lidt kedeligt mesterhold, til en mere offensiv og seværdig maskine, der senest affærdigede landets måske næstbedste mandskab, OB, med hele 5-0. For første gang i Champions League-historien står vi med et dansk mandskab, der ikke kan fraskrives muligheden for at overvintre i turneringen. Samt at gå ubesejret gennem denne superligasæson, hvilket aldrig er sket i Danmark.

Den tidligere Brøndby-spiller Bjarne Jensen vurderer, at FCK har niveauet til at gøre det.

»De er klart bedre end de andre hold, og de har nogle af de samme ting, vi havde. De spiller på et højt europæisk niveau, og fysisk er de overlegne.

De har de bedste spillere i ligaen, og taktisk, teknisk og fysisk virker de foran modstanderne,« har Jensen sagt til Tipsbladet om det aktuelle FCK-mandskab, der må siges at spille med større risiko og et højere topniveau end 2006-udgaven, men også et lavere bundniveau.

2006-holdet var defensivt stærkt og gav kun meget få chancer væk. 1-0 sejren over Manchester United dengang var en milepæl, men dette hold har hævet overliggeren. 2010-udgaven har bedre boldcirkulation og skal derfor bruge færre kræfter på at vinde kampene.

Profiler: Claudemir, Zdenek Pospech, Dame N´Doye, William Kvist og Jesper Grønkjær.
Træner: Ståle Solbakken
Meritter: Dansk abonnementsmester siden årtusindskiftet. På vej mod den ottende titel på 11 sæsoner. Foreløbig fire med Solbakken.



Engelske eksperter kritiserer Salah for interview

Medier i svime: ‘Millioner godt givet ud!’

Klubboss i angreb på FCK

Afsløring: Ny assistent til David Nielsen

Viktor Claesson bliver i FC København

Brøndby-stjerner ude – Cooper udtager U19-spillere

Kræver benhård straf til Mohamed Salah

Mourinho raser: Dansk stjerne er ‘urørlig’

– De skal skille sig af med ham!

– Hader er et stort ord, men jeg kan ikke lide AGF

Tidligere Superliga-stjerne gratis om lidt

Kæmpe ros: ‘Efterårets træner i Superligaen!’

Kæmpe triumf for Frank

FCM-stjerne udgik i tårer: Tullberg giver status

Fyring på vej? ‘Han har kniven for struben’

Ser et udbrændt hold: ‘Vi skal forstærke os’

Voldsom Franculino-spådom

Kæmpe ros: – Han var fuldstændigt forrygende

Tysk medie fælder hård Eriksen-dom

Kæmpe optur for Yussuf Poulsen

Stjerner til FCK? ‘De må have været i dialog’

Får fire års fængsel for at afpresse stjerne

Klar besked til fans: ‘Det hjælper IKKE’

Derby-drama: ‘Noget af det er meget alvorligt’

FCK totalt forvandlet – ikke set værre siden 1996

Har hevet fat i Cooper: Ikke det jeg købte ind på

Spanske medier i ekstase

Nu drømmer de stort i AGF

Afsløring: Topklubber i dialog om hurtig dansker

– Jammerligt og forfærdeligt at se på!

‘Brøndby kan ramme denne pris på Nartey i januar’

Sådan stemte trænerne til Efterårets Profil

Solbakken slagter VM-lodtrækning: Et freak show

Brøndby-profil: ‘Skuffende at det kunne ske’

Frustreret FCM-lejr: Det irriterer mig grænseløst

Conrad Harder roses til skyerne efter forløsning

Dumper FCK-indkøb: ‘Tankevækkende’

Trækker overskrifter i Sydkorea

Frank med opsang: ‘Absolut INGEN skal gøre det!’

Her er fire bud på Bo Henriksens næste job

Sejr til Vitoria i lokalderby

– Jeg frygter ikke at blive fyret

Rystet Delaney: ‘Det er et stormvejr!’

‘Jeg er ked af det, men jeg kan ikke forklare det’

Slagter FCK efter gigantisk nedtur

Krisen kradser: FCK ydmyget af Sønderjyske

Kæmpe FCK-chok – man er fuldstændig lamslået!

Her sætter Vingegaard grænsen

AGF kriger sejren hjem

Han kommer til at have mareridt i nat