Vildt program: Hjulmand forventer enorm rotation

Danmarks skal spille fire Nations League-kampe på ti dage efter en lang sæson, påpeger Kasper Hjulmand.



Landstræner Kasper Hjulmand kalder det en “kanon gruppe”, som venter Danmarks fodboldlandshold i næste års Nations League.

I det øverste lag trak Danmark således Frankrig, Kroatien og Østrig til de seks kampe fra juni til september 2022.

De fire første kampe – ude mod Frankrig og Østrig samt hjemme mod Kroatien og Østrig – skal afvikles i et hektisk program på bare ti dage i første halvdel af juni. Derfor forventer Hjulmand stor rotation hos alle nationer.

– Det er fire kampe på ti dage på bagsiden af en lang sæson, som endda er på bagsiden af en slutrundesæson, hvor spillerne næsten ikke havde ferie. Og i sommeren 2020 havde de heller ikke ferie på grund af corona, indleder Hjulmand.

– Det betyder, at man ikke kan spille igennem med de samme spillere på det tidspunkt. Jeg tror, at man vil se utroligt mange udskiftninger på alle hold, og der vil være flere ubekendte faktorer: Hvem er egentlig klar til at spille, hvem er slidt ned, og hvor meget saft og kraft er der i benene hos den enkelte på det tidspunkt?

Hjulmand kalder det en mini-slutrunde at skulle spille så mange kampe på kort tid.

– Men til sammenligning havde vi 14-15 dage til at spille vores første fire kampe ved EM i sommer, så det bliver meget sammenpresset. Der bliver ingen træning. Man kommer til at spille kampe og gøre sig klar til at spille kampe.

– Det er et format, der vil gøre, at man vil rotere mere, end man vil gøre ved en slutrunde, vurderer Kasper Hjulmand.

Han understreger, at det er en turnering om point, hvor holdet kommer til at gå benhårdt efter at vinde hver kamp, selv om VM sidst på året er det altoverskyggende mål.

– Nations League bliver samtidig en mulighed for at forberede os godt til VM. Det gør man bedst ved at spille kampe for fuld blæs, siger Hjulmand.

Han vurderer Frankrig som det stærkeste hold i Europa målt på spillere.

– Frankrig er formentlig det stærkeste hold set på individuelle spillere og bredden.

– Der er måske andre nationer, der har mere i deres spil rent kollektivt, men Frankrig har måske 25 spillere på allerhøjeste niveau. Deres nummer 20 spiller Champions League i hver runde. Det er på et andet niveau end de fleste.

Kroatien har landstræneren også stor respekt for.

– Det er et rutineret og dygtigt hold, som er meget boldbesiddende og dominerende.

Hjulmand har også høje tanker om Østrig, selv om holdet blot blev nummer fire i Danmarks VM-kvalifikationsgruppe i år.

Østrigerne kom alligevel med i en playoffrunde til de sidste VM-pladser via den seneste Nations League.

– Østrig ramte ikke helt niveauet i VM-kvalifikationen, men det er et stærkt hold, som jeg tror, har gode muligheder for at komme til VM. De pressede Italien hårdt ved EM og kom i overtid (ottendedelsfinalen, red.), påpeger Hjulmand.

Det kræver en førsteplads i gruppe A1 at nå med i Nations League-slutspillet, der afvikles i sommeren 2023.

/ritzau/





Afsløring: FCM køber Nordin Bakker




LIVE

VM-LIVE: Surt show

Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?

Her er Jonas Winds nye klub

Brøndby med transferscoop?

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Dortmund meldes interesseret i Brøndby-profil

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet

FC København-farvel rykker nærmere

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Kryptisk transfermelding



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul

Hård dom over Kvistgaarden

Chelsea med voldsom melding: ‘Vi føler os svigtet’

Holland – Marokko

Han er ny assistenttræner i Brøndby

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

TransferLIVE: Lewandowski skifter klub

Elfenbenskysten – Norge

Afviste Premier League-klubber

Afsløring: Elfsborg tæt på Alexander Jensen

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Stopper efter VM-nedtur

Tyskland – Paraguay

VM-Vækkeuret: Canada videre efter overtidsdrama

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag