Spiller kan droppe DK: Her er Hjulmands reaktion

Landstræner vil ikke love spilletid til Philip Billing eller andre for at lokke dem til at spille for Danmark.



En af de spillere, der ikke kom med i Danmarks trup til sommerens fodbold-EM, var den formstærke midtbanespiller Philip Billing.

I kølvandet på udtagelsen af de 26 EM-spillere sagde Billing til avisen B.T., at han nu overvejer at spille for Nigeria i stedet for Danmark.

24-årige Billings far er fra Nigeria, og det nigerianske forbund har længe bejlet til Bournemouth-spilleren.

Landstræner Kasper Hjulmand, som fredag rejste mod Østrig med EM-truppen, vil dog ikke afskrive Billing i fremtiden.

– Jeg har forsøgt at få fat i Philip, og han er ikke vendt tilbage. Før jeg har snakket med Philip, vil jeg ikke udtale mig.

– Det er jo ikke altid, at man skal tro på alt, der står i en avis. Jeg vil gerne snakke med Philip først, og når jeg har snakket med ham, så fortæller jeg, hvad status er, siger Hjulmand.

Dansk Boldspil-Union (DBU) har valgt en politik, hvor unionen hverken vil lokke eller presse spillere til at vælge Danmark frem for andre landshold.

Tidligere har superligaprofiler som Winston Reid og Emre Mor fravalgt det danske landshold til fordel for New Zealand og Tyrkiet.

Hjulmand mener dog, at DBU har den rette tilgang til spillere, der har mulighed for at vælge mellem to landshold.

– Det synes jeg. Det her med statsborgerskab er jo en dybt personlig ting. Jeg ser det ikke som noget, man skal vælge ud fra, hvilken karriere man kan få.

– Det er et dybt personligt valg, og jeg respekterer fuldstændigt og forstår godt de dilemmaer, der kan være, siger Hjulmand.

Han vil derfor ikke love Billing eller andre spillere noget.

– Vi lover ikke nogen noget. Vi lover ikke nogen fast spilletid, hvis du bliver dansker. Vi siger, hvordan vores setup er.

– Derfra er det et dybt personligt valg, hvilken nationalitet man vælger. Jeg synes, vi har den rette linje hos DBU, siger Hjulmand.

Et land som eksempelvis Tyrkiet arbejder mere aggressivt end DBU efter at lokke spillere med tyrkiske rødder til landet.

– Jeg ved godt, at man andre steder er meget aggressive omkring det, men jeg synes, man skal passe på med noget, der ikke kun handler om fodbold, men er et dybt personligt valg.

– Men som sagt, lad os vente med at sætte to streger under, før jeg har snakket med Philip, siger Hjulmand.

Billing spillede sin hidtil eneste A-landskamp for Danmark i oktober 2020, da han fik 72 minutter i en 4-0-sejr over Færøerne i en testkamp.

Han har også tidligere spillet 13 U-landskampe for Danmark, men kan ifølge Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) regler stadig vælge at skifte til Nigeria.

Billing har været stærkt spillende for Bournemouth i den næstbedste engelske række i den forgangne sæson, hvor det blev til 8 mål og 6 assister i 36 kampe.

Danmark møder Tyskland i en testkamp på onsdag i Østrig.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp

Storroser 18-årig FCK-spiller

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Transferbombe på vej

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Meldes tæt på storklub

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Monstertransfer: Her er hans kongeløn



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

De vil have Gaaei – her er prisen

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Sydafrika – Canada

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Markant ændring i Silkeborg

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

FC København jagter Romane Amane

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs