Hylder dansker: Skulle ikke være startet inde

Brian Riemer var efter sejren over Portugal klar med stor ros til Jesper Lindstrøm og Gustav Isaksen.



PARKEN (Tipsbladet): Han spillede en glimrende kamp, men det var faktisk slet ikke planen, at Jesper Lindstrøm skulle have været i startopstillingen mod Portugal.

På kampdagen stod det om morgenen nemlig klart, at Mikkel Damsgaard var lagt ned af influenza, og så måtte landstræner Brian Riemer ændre i sin nøje tilrettelagte plan.

– Damsgaard skulle have startet inde i stedet for Lindstrøm. Det kan jeg godt sige til jer nu. Han var det helt store oplæg. Vi ville skabe et overtag centralt, og der må jeg bare sige, at Jesper gik ind og gjorde det til perfektion. Han har haft en hård tid, den unge mand, men har fundet sine fødder igen, og jeg har fulgt ham meget tæt, for jeg synes, at han er en fantastisk fodboldspiller.

– Jeg synes, at det han viste os inde i Parken i dag, det er, at han er en mand, der er klar til at tage den opgave, som ellers lå til vores måske mest formstærke spiller, Damsgaard, som ryger ud i morges med influenza. Der skulle jeg lige have en kop kaffe mere, kan jeg fortælle jer. Men hvilken måde at træde ind på. Jeg kunne forestille mig, at der var mange, der stillede spørgsmålstegn inden og sagde ‘kan han det?’ Det kunne han. Stor ros for det, lød det fra Brian Riemer, da landstræneren mødte Tipsbladet og den øvrige presse efter 1-0-sejren over Portugal.

Det virkede til at være noget nær den perfekte præstation fra et dansk landshold i dag, er det også din vurdering?

– Der er ikke noget, der hedder perfekt. Jeg synes, at vi leverer en god præstation i dag. Nu har jeg været med i mange år, og jeg har prøvet at vinde kampe, som jeg måske ikke havde fortjent at vinde, og jeg har også prøvet at tabe kampe, jeg skulle have vundet.

– Som træner er det altid en dejlig følelse, når man går ud af en kamp og føler, at spillerne formåede at udføre den plan, vi havde lagt sammen. Vi står med en situation, hvor vi vinder fuldt fortjent. Det er en dejlig fornemmelse. 

Er du skuffet over, at jeres sejr ikke bliver større?

– Ja. Det er jo det her med, når du spiller de her to kampe, der ved vi også godt, at kampen i Lissabon ikke bliver lige som den her. Det bliver en helt anden kamp, som får sit eget liv og sin egen scene. Der er det klart, at jo flere mål du havde scoret i dag, jo bedre står du, når du kommer derned.

– Vi har et godt udgangspunkt, og det fokuserer vi på. Vi har en mulighed for at spille os videre. Første halvleg er overstået, så må vi sørge for, at vi har energi og kvalitet til at komme igennem anden halvleg også, lød det fra Brian Riemer, der allerede har gameplanen klar til søndagens returkamp i Lissabon:

– Vi angriber. Vi skal ikke ud og forsvare noget. Det er det vigtigste. Så er det klart, at jeg ikke kan forestille mig andet end, at der kommer perioder, hvor vi kommer under tryk dernede, og hvor vi må forsvare os godt. Det skulle vi også i dag i perioder. Men vi ikke komme derned og forsvare noget. Det er det allervigtigste budskab fra min side, at vi skal ned og vinde. 

Gustav Isaksen spiller en stor kamp og bliver kåret til kampens spiller af publikum i Parken. Hvordan så du hans præstation i dag?

– Fantastisk spiller! Han er alt det, jeg gerne vil have på det her hold. Jeg synes, at vi har manglet noget fart og noget direkthed, som jeg har sagt før. Jeg synes, at det klæder det danske landshold, at vi nu har fået den her dynamik ind.

– Vi kommer også til at spille dårlige kampe desværre, sådan er fodbold, men at se ham i dag – det, jeg elsker ved ham, det er hans direkthed og det her med, at selvom han mislykkes med en dribling, så ved du bare, at næste gang, han får bolden, så gør han det en gang til. Og den mand, han spiller over for i dag (Nuno Mendes, red.), det er altså en klassespiller, som han flere gange runder. Så kæmpe ros og fuldt fortjent med den pris, lød det afslutningsvist fra Brian Riemer.

Det er på søndag klokken 20.45, at Portugal og Danmark mødes igen, denne gang i Lissabon.





LIVE

TransferLIVE: Dansk profil hjem til Superligaen?

Superliga-scoop: Henter bomber gratis

Her kan du se Besiktas mod FC Midtjylland

‘Hvad fanden skulle han lave i Brøndby nu?’

‘Jesper Lindstrøm har ét KÆMPE problem’

‘Kasper Dolberg bliver Superliga-topscorer’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

‘Jeg formoder, at de brager ud af Superligaen’

Her kan du se FC Polissya mod FC København

LIVE: Besiktas og FC Midtjylland brager sammen

FCK-bombe: ‘Det er et chok – et kæmpe chok!’

‘FC København er Danmarks gigant’

‘Jeg tror, at Kasper Høgh skifter dertil’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

LIVE: FCK på svær opgave i Conference League

Vildt skifte til Danmark: Lamine Yamal kigger med

Frygter for Tullbergs fremtid: ‘Det er alvorligt’

‘Jeg har dem som storfavorit til at rykke ned’

Her kan du se de danske hold i Europa



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Afgørende for FCK-transfer – byder 34 millioner

Skylder FCM millioner: Nu får de hård straf

Her er 10 talenter der kan brage igennem i SL

Real Madrid har ringet: ‘Jeg må lette på hatten’

Afslører: Liverpool har megadyr topprioritet

Forrygende besked til Jesper Lindstrøm

Transferkollaps: ‘En stor skuffelse’

Jagtet af FCK: Han laver flere fejl end Kotarski

Hængemuler i Lyngby: ‘Han var noget helt særligt’

Brøndby-flop: De henter Carl Björk



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Historisk transfer: Er han Superligaens nye juvel?

På vej til FCK: Her er han ligaens konge

Jagter kæmpe Premier League-stjerne

FC København – Lyngby BK