Ikke helt enig med Riemer: ‘Det må han jo synes’

Brian Riemer ser det som værende mere kompliceret at udtage MLS-spillere til landsholdet, mens Anders Dreyer ser lidt anderledes på sagen.



Anders Dreyer er kommet rigtigt stærkt fra start i MLS, hvor den tidligere Anderlecht- og FC Midtjylland-profil har leveret flere mål og assister for San Diego FC i indledningen af sæsonen.

Men de gode takter i USA betyder ikke nødvendigvis, at Anders Dreyer står med gode kort på hånden i forhold til at blive udtaget til Danmarks landshold næste gang. Ved den seneste landsholdssamling udtalte landstræner Brian Riemer således, at det er sværere at komme på landsholdet, hvis man spiller i USA, på grund af faktorer som rejsetid, tidsforskel og jetlag.

I et interview med Tipsbladet peger Anders Dreyer på, at han selv ser lidt anderledes på den diskussion, men at det selvfølgelig er helt op til landstræneren at tage den slags beslutninger.

– Det er jo op til Brian. Det må han jo synes. Jeg ved ikke, om han har prøvet at være i USA eller prøvet at have jetlag, men det tager ikke to uger at komme af med jetlag i hvert fald, siger Anders Dreyer til Tipsbladet og fortsætter:

– Men det er op til Brian, og jeg har heller ikke snakket med ham overhovedet om skiftet eller noget som helst. Han er landstræner nu, og han er ikke min træner længere, som han var i Anderlecht, så jeg kan ikke se, at jeg skulle gå op i, hvad han siger, hvis du forstår mig?

Bør det være sværere for MLS-spillere at blive udtaget til landsholdet?

  • Ja
  • Nej
  • Ved ikke
  • Ja
  • Nej
  • Ved ikke

0 Votes

26-årige Anders Dreyer, der senest spillede for landsholdet i testkampen mod Færøerne i marts 2024, har stadig ambitioner om at repræsentere Danmark i fremtiden.

– Selvfølgelig. Jeg tror, at hvis du spørger alle danske spillere, så vil de selvfølgelig gerne repræsentere sit land, siger Anders Dreyer og fortsætter:

– Men jeg synes også, at jeg har givet det et skud i mange år nu, og jeg har været sådan lidt inde og ude og måske heller ikke rigtigt fået chancen. Så jeg tager det ikke så tungt længere, ikke at blive udtaget. Det gør jeg ikke. Så ser jeg bare kampene her fra San Diego og følger med.

– Men nej, jeg har ikke snakket med Brian om det overhovedet, for jeg synes ikke, at jeg behøvede at skulle ringe og spørge ham, hvad han synes. Det havde været noget andet, hvis han havde været min træner, som han var i Anderlecht, indtil han blev fyret. Hvad Brian udtaler, det er jo sådan det er, det ser man jo forskelligt på, og sådan er det. 

Anders Dreyer havde Brian Riemer som træner i Anderlecht (Foto: Alamy).

Afviser ikke Superliga-retur

Anders Dreyer har i San Diego fået en kontrakt, der løber frem til udgangen af 2027, og danskeren ser sig selv blive i USA længe. Han vil dog ikke lukke døren helt for en retur til europæisk fodbold i fremtiden.

– Det er tidligt at sige, for jeg har underskrevet en tre-årig kontrakt herovre, og som det er lige nu, så kunne jeg godt se, at det blev til mange flere år herovre. Det har været en fed start, og det er generelt bare en fed liga og en fed klub. På den måde passer det mig rigtigt godt, især med den spillestil, vi har. Det er lidt sjovere at have bolden 70 procent af tiden i stedet for 45-40 procent af tiden, siger Anders Dreyer og fortsætter:

– Men man skal aldrig sige aldrig, det skal man ikke i fodbold. Da jeg i sin tid skiftede til Rusland (Rubin Kazan, red.), der tænkte jeg også ‘nu, nu kommer jeg ikke tilbage til Europa’. Men så skete der lige noget, og så kom jeg tilbage til Midtjylland igen. Der er mange ting, der kan spille ind. Så jeg vil aldrig sige aldrig eller udelukke at spille i dansk fodbold igen overhovedet.

– Jeg havde en fantastisk tid i Superligaen også med gode statistikker i den periode, jeg har været der. Det samme med Belgien i Anderlecht. Så jeg ville aldrig sige nej, hvis det kom dertil, og hvis det var det, man ville.

I første omgang handler det dog at sikre San Diego FC en succesfuld første sæson i MLS, og den californiske klub er allerede kommet godt fra land i Western Conference, hvor man aktuelt ligger med i toppen.

Anders Dreyer vil dog ikke nødvendigvis sige sort på hvidt, at succeskriteriet for San Diego i denne sæson er at komme med i playoffs.

– Jeg tror, at som fodboldspiller vil man altid gerne vinde, men det er klart, at som helt nyt hold er forventningerne måske ikke helt til, at det er det, vi skal. Men jeg vil sige, at imellem os i truppen og hos trænerstaben er der en tro på, at vi kan gøre en forskel i den her sæson, og at vi kan skrive noget historie for klubben. Om det så er at vinde det hele, eller det er at komme rigtigt langt i playoffs eller bare komme i playoffs, det må vi tage til den tid.

– Det er selvfølgelig stadig tidligt i sæsonen, men vi har en god tro på os selv med vores spillestil, og der er allerede stor respekt omkring os, og så er det jo op til os at holde det ved lige, lyder det afslutningsvist fra Anders Dreyer.  

Dette var tredje og sidste del af interviewet med Anders Dreyer. Du kan læse første del her og anden del her.





LIVE

TransferLIVE: Tidl. OB-tysker ophæver kontrakten

Dansk duo trækker overskrifter i Italien

“Erstatningen for Vallys bliver en udlænding”

Raser inden FCM-brag: ‘Uacceptabelt!’

Brøndby skifter spor: Aldrig et sundhedstegn

LIVE: FCK, FCN og FCM trækkes i Conference League



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Kæmpe talent rygtes til Superligaen

Han er VM’s bedste spiller

LIVE: AGF og FC Midtjylland i Europa League-bowlen

LIVE: AGF’s Champions League-modstander trækkes

FC Midtjylland kræver kæmpe millionbeløb

Superliga-boss afslører klubbens spillerbudget



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FC København kan miste endnu en stjerne

Imponeret af FCK: På Champions League-niveau

Vild genfødsel? Jesper Lindstrøm hyldes

Peter og Kasper Schmeichel stikker til England

Afsløring: FC København sælger Achouri



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

‘Spanien var det bedste hold’

Medie: Clement Bischoff skifter til denne klub

Brøndby-profil kan skifte for 0 kroner

VM-helt: Gud belønner dem, der fortjener det mest

Jacob Neestrup henter tidligere Brøndby-emne

Priske måtte berolige fans efter FCN-fadæse

Emiliano Marcondes træner med i danskerklub

Spansk angriber sparker Argentina af VM-tronen

Tullberg bekræfter FCM-skifte

VM-vækkeuret kommer med surt opstød



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’

Afslører: Hoffenheim byder på dansk profil

Vallys afslører flere års hemmelig dialog

Klar for FC København