– Jeg er SÅ glad for at se den dreng i gear igen!

Brian Riemer er virkelig glad for at se den succes, Mikkel Damsgaard nyder i øjeblikket.



PARKEN (Tipsbladet): De seneste tre år har ikke været en dans på roser for Mikkel Damsgaard, men den danske kreatør har lige nu gang i sin bedste sæson siden gennembruddet ved EM 2021.

Mikkel Damsgaard har været i aktion for Brentford i samtlige ligakampe i denne sæson, og så har han endda leveret fire assister i de seneste fire kampe.

Derfor var det heller ingen overraskelse, at Brentford-danskeren var at finde i Brian Riemers første landsholdstrup tirsdag eftermiddag, og den nye landstræner har også udelukkende ros til overs for 24-årige Mikkel Damsgaard.

– Jeg kender ham jo rigtig godt, også fordi jeg var i Brentford, da han kom, og jeg var med i hans første periode i klubben (som assistenttræner til Thomas Frank, red.). Mikkel kom jo på et svært tidspunkt i sin karriere, hvor han havde haft en alvorlig skade.

– Der er det nu engang sådan, at selvom vi sidder og kigger på en spiller og tænker, at nu er han tilbage, så er sandheden, at i fodboldverdenen tager det noget tid at komme tilbage. Særligt når man er i Premier League, hvor man ikke bare får ti kampe i træk til at komme i gang. Det tager tid.

– Jeg er så glad for at se den dreng oppe i gear igen – mest af alt fordi han er en fantastisk fodboldspiller. Jeg tror virkelig, at han er en af dem, der er en fremtidens mand for os, hvis han kan ramme sit bedste niveau for landsholdet, siger Brian Riemer til Tipsbladet og den fremmødte presse i Parken og tilføjer:

– Jeg ved godt, at der har været noget kritik af hans præstationer, og det er jeg sikker på, at han har taget til sig, og at han er den, der har været mest irriteret over det. Jeg glæder mig over, at han møder ind på mandag i en god position.

Som Brian Riemer siger, kender de to hinanden fra deres fælles tid i Brentford, men Mikkel Damsgaard har udviklet sig markant siden, lyder det. 

– Jeg synes, han er en anden spiller nu. Når jeg ser ham mandag mod Fulham, ser jeg en mere dynamisk og aggressiv spiller. Han var lidt en finessespiller, men jeg synes, at han har lagt et niveau på sit spil i forhold til hans intensitet og bevægelse, som klæder ham, og jeg tror, at det vil hjælpe ham, siger landstræneren.

Artiklen fortsætter efter billedet…

2Y1AH7M

Foto: Alamy

'Jeg håber ikke, at det er et kedeligt svar’
Mikkel Damsgaard skal imidlertid kæmpe med flere profilerede spillere som Christian Eriksen, Albert Grønbæk, Andreas Skov Olsen og flere om spilletiden på landsholdet.

Det kan særligt blive en hård kamp, hvis Brian Riemer vælger at stille op i en 4-3-3, som han gjorde i Anderlecht.

Men spørgsmålet er også, om det bliver formationen, eller om den nye landstræner holder fast i det tremandsforsvar, som Danmark har haft succes med i de seneste år. Det vil han ikke selv afsløre.

– Jeg håber ikke, at det er et kedeligt svar, men et fodboldfagligt svar. Mit job er at stille det bedste fodboldhold på banen. Det er nu engang sådan som dansk landstræner, at du ikke kan købe spillere. Vi skal spille med dem, der er til rådighed.

– Mit job er fra gang til gang at kigge på, hvilke spillere der er til rådighed, hvordan kan vi få de bedste spillere på banen, hvem spiller vi mod, og hvor kan vi gøre mest ondt på dem. Det vil også sagtens kunne være sådan, at vi angriber med en firebackkæde og forsvarer med en trebackkæde eller omvendt.

– For mig handler det om at have gode positioner på banen, siger Brian Riemer.

Danmark skal i den kommende landskampsperiode møde Spanien og Serbien.





► LIVE

LIVE: AGF er voldsomt utilfredse

– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!

Kommentator: Jeg hører, det bliver Man Citys straf

Casper Winther: ‘Så går min hofte i stykker’

Dadason og Ambæk får voldsom prissætning

Afslører: Jeg ville væk fra FCM i vinter

FC Nordsjælland – OB



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Journalist åbner for chokskifte

Kan lave vanvittig bedrift for første gang i 20 år

Kun 2 tjener mere: Her er hans nye kongeløn

Dolbergs transferværdi rammer nyt lavpunkt

Tidligere Superliga-spillere er gratis om lidt



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

‘Liverpool vil smide rekordstort beløb’

Brøndby-profil kan være ude i nogle uger

Medie spekulerer: Zorniger i legendarisk comeback?

Afsløring: FC København sælger Abdul Daramy

Rygterne svirrer: Brøndby-stjerne i stor transfer?

Binks varm på transfermarkedet? ‘Siger det hvis..’

Går i rette med Viaplay-ekspert

Afsløring: Andreas Hintze stopper i FC København



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Aksum afløser fyret Kamper i Kolding IF

Crunch time i AGF: Nu er der ingen undskyldninger

Medie spekulerer – dansker i kæmpe transfer?

AGF-spiller har fået ‘direkte’ besked

Begræder trist Kasper Dolberg-nyhed

Her er Kasper Hjulmands nye job

‘Kæmpe smerte’ for Rodrigo Huescas

Kan BIF-stjerne ryge til vinter? ‘Prisen steget’

Revser ‘ubegribelig’ dommerpåsætning i SL-topkamp

Åbner op om fyringssnak, FCK-salg og svær sæson

FCM-emne: ‘F*** det, jeg flyver ikke derhen!’