Kulturminister: EM får særstatus

EM på dansk grund er en unik og historisk begivenhed, og den får særstatus, når der skal gives anbefalinger.



Det skabte røre i dansk fodbold, da regeringen kom med sin genåbningsplan.

Der opstod blandt andet usikkerhed om, hvorvidt Danmark kan afholde EM i fodbold med tilskuere til sommer.

Det skyldes, at Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) kræver, at værtslande senest 7. april garanterer, at der kan komme tilskuere til EM-kampene.

Men i genåbningsplanen skal en ekspertgruppe først komme med anbefalinger om større arrangementer medio april.

Det harmonerer umiddelbart dårligt med Uefas deadline.

Kulturminister Joy Mogensen (S) har dog behov for at rydde eventuelle misforståelser af vejen.

– Hvis det var sådan, at EM i fodbold skulle afvente den ekspertgruppe, så kunne jeg godt forstå den undren.

– Derfor er det vigtigt for mig at bekræfte, at EM i fodbold har sit særlige forløb, fordi det er en unik begivenhed med et begrænset antal kampe.

– Det kommer til at finde sted én gang, mens ekspertgruppen skal forholde sig til hele sommeren og alle de store arrangementer, der løbende foregår rundt om i landet, siger Joy Mogensen.

EM får sit eget separate forløb, som det også skete med EM i håndbold tilbage i december sidste år, forklarer hun.

– Allerede mens partilederne begyndte at have deres indledende snakke, har der foregået et separat forløb omkring afklaring af EM i fodbold til juni.

– Simpelthen fordi vi i regeringen og meget bredt i Folketinget har en meget stor anerkendelse af, at det er en historisk og unik begivenhed, som fortjener, at vi giver det et særligt forløb. Ligesom vi i øvrigt gjorde med EM i håndbold, forklarer Joy Mogensen.

Det stemmer overens med DBU-direktør Jakob Jensens opfattelse, som han forklarede nærmere om tirsdag, og som kulturministeren onsdag bekræfter.

– Ekspertgruppen skal lave en anbefaling til tilbagevendende begivenheder, der er løbende forskellige steder i samfundet med forskellige formater. Det er en anbefaling til løbende arrangementer.

– EM er en unik begivenhed med et begrænset antal kampe, som finder sted om nogle måneder.

– Det har vi valgt at sige, at det er et særligt forløb og en særlig begivenhed, som kun sker én gang, så vi kan forholde os til det som en unik begivenhed, siger Joy Mogensen.

Hun vil dog endnu ikke garantere, at EM på dansk grund ikke aflyses. Men meget peger i retning af, at Danmark kan leve op til sin værtsrolle til sommer.

– Jeg ville ønske, jeg kunne. Men fordi vi lever midt i en global pandemi, og der stadig er risiko for mutationer, så kan det ikke være en hel garanti.

– Men der er rigtig meget, der tilsiger og peger i den retning, at vi både kan afholde EM i fodbold og med et eller andet antal tilskuere, så det bliver en fest.

– Det kræver bare, at vi holder virus under kontrol, ligesom vi har gjort det indtil nu, og derfor går forsigtigt frem med den store genåbning, siger Joy Mogensen.

EM afvikles fra 11. juni til 11. juli med fire kampe i Parken i København.





LIVE

VM-LIVE: Senegal tager første stik

‘Han kan blive en af historiens mest legendariske’

Forstår intet af Bisseck-beslutning

Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?

Steve Cooper med stor beslutning

Klar tale: Han kommer til at spille i Real Madrid!

AGF-boss skyder mod FCM: Det var en svinestreg

Tullberg hiver anførerbindet af Mads Bech Sørensen



LIVE

TransferLIVE: Spurs betaler 804 millioner kroner

Usikker på Chido Obi-transfer

USA – Bosnien-Hercegovina

Afsløring: AGF forhandler om Mikael Anderson

Dialog med Brøndby – er dette prisen? 



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Til lægetjek i Danmark: FCM betaler ‘pænt beløb’

Portugal – Kroatien

Dario Dumic fyret – sagsøger spansk klub

Dansk landsholdsspiller er topprioritet

Tullberg teaser for transfer



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

‘I har et hold til VM – I kalder det Norddanmark’

Spanien – Østrig

Kæmpe FCK-flop: De jagter Amir Richardson

De tager ikke med FC København på træningslejr

Dårligt nyt for Isaksen

KÆMPE nedgang – så meget går AC ned i løn

Brøndby IF og Feyenoord er i dialog

Giver FCK-emne transferråd: ‘De betaler også mere’

Her er Jonas Winds nye klub

‘Det er en interessant spiller’

Nu er Brøndby IF konkret på banen

AGF-scoop: Hijackede transfer



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Afsløring: Kolding køber stor profil

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job