Landsholdsspiller håber på U21-kampe til sommer

A-landsholdsspileren håber, at U21-landsholdet går videre ved EM, så han kan være med i knockoutfasen.



Kantspilleren Andreas Skov Olsen var en vigtig brik i U21-landsholdets kvalifikation til den EM-slutrunde, som Danmark tager hul på torsdag.

Her kommer Bologna-spilleren dog ikke til at være med. I stedet er han samlet med A-landsholdet, der også skal i aktion torsdag i en VM-kvalifikationskamp i Israel.

U21-EM skulle oprindeligt være afviklet i juni, men coronapandemien har sat sit aftryk på turneringen. For ikke at kollidere med A-landsholdenes EM-slutrunde afvikles gruppespillet ved U21-EM i løbet af den kommende uge.

Turneringens knockoutfase afvikles først i perioden 31. maj-6. juni – altså inden A-landsholdenes EM-slutrunde. Derfor har Andreas Skov Olsen et håb om, at han stadig kan nå at få en rolle ved U21-EM.

– Selvfølgelig er jeg ærgerlig over at gå glip af gruppespillet ved U21-EM. De går ind til nogle rigtig fede kampe, som jeg gerne ville have spillet. Men A-landsholdet og kampene i VM-kvalifikationen er større.

– Jeg har kontakt med nogle af de andre på U21-landsholdet, og jeg har sagt, at de skal give den gas og gå hele vejen. Så kan jeg måske være med i nogle af de afgørende kampe til sommer, siger Andreas Skov Olsen.

Danmark er i gruppe med Frankrig, Island og Rusland ved U21-EM. Gruppens to bedste hold går videre til sommerens kvartfinaler.

Ud over Andreas Skov Olsen har A-landsholdsspillerne Jonas Wind og Mikkel Damsgaard også alderen til at være med ved U21-EM.

Dansk Boldspil-Unions fodbolddirektør, Peter Møller, havde foretrukket, at U21-EM ikke skulle afvikles i A-landsholdets skygge, men han har samtidig fuld forståelse for, at turneringen er blevet flyttet i fodboldens coronakalender.

– Jeg kan da godt være ærgerlig over på spillernes vegne, at U21-EM ikke får den samme opmærksomhed som normalt. De ville gerne have solet sig alene, og det havde de da også fortjent.

– Men omvendt fornemmer jeg også på alle omkring holdet, at de glæder sig helt vildt over at være med og er klar til at fyre den af i Ungarn, siger Peter Møller.

Han glæder sig over, at Danmark for fjerde gang i træk er med ved en U21-slutrunde. Selv må Peter Møller dog nøjes med at følge slutrunden på afstand, da han på grund af coronarestriktioner er en del af A-landsholdets “sikre boble” i disse dage.

Fodbolddirektøren har ambitioner om, at Albert Capellas’ unge mandskab kan booke billet til knockoutfasen.

– Vi starter jo med at møde Frankrig, og resultatet i den kamp har også betydning for, hvordan resten af turneringen skal angribes. Men jeg ved da, at spillerne og Albert er taget derned, fordi de har et ønske om at komme med til finalerunden i maj-juni.

– Så det er da ambitionen at komme videre, og fra DBU’s side har vi gjort, hvad vi kunne for at optimere rammerne og staben omkring holdet. Så må vi håbe, at det klikker, når det skal afgøres.

– Albert er en forsigtig spanier, der tager en kamp ad gangen. Det er måske lidt kedeligt at høre på, men det er det, han har haft succes med, for hans hold har ikke tabt endnu, siger Peter Møller.

U21-EM afvikles i Ungarn og Slovenien. Danmark spiller alle sine gruppekampe i Ungarn.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: VM-legende søger landstrænerjob på X

Afviser monsterbud på Simsir

Forstår intet af Bisseck-beslutning

Har solgt for over 1,3 milliarder: Nu køber de ind

Chelsea-profil enig med Man. City – pris: 650 mio.

‘Han kan blive en af historiens mest legendariske’

AGF-scoop: Hijackede transfer

Tullberg hiver anførerbindet af Mads Bech Sørensen



LIVE

TransferLIVE: På rov i OB

KÆMPE nedgang – så meget går AC ned i løn

Afsløring: AGF forhandler om Mikael Anderson

Tullberg teaser for transfer

PL-træner blev fyret over E-mail



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

AGF-boss skyder mod FCM: Det var en svinestreg

Steve Cooper med stor beslutning

Dario Dumic fyret – sagsøger spansk klub

Klar tale: Han kommer til at spille i Real Madrid!

Brøndby bekræfter: Køber stortalent



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

De køber ham for 740 mio.

‘I har et hold til VM – I kalder det Norddanmark’

Afsløring: Mohamed Sankoh tæt på Superliga-klub

Silkeborg-profil åbner for sommerskifte

Brøndby IF og Feyenoord er i dialog

Nu er Brøndby IF konkret på banen

Spanien – Østrig

Dialog med Brøndby – er dette prisen? 

Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?

Portugal – Kroatien

Kæmpe FCK-flop: De jagter Amir Richardson

De tager ikke med FC København på træningslejr



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Schweiz – Algeriet