Landsholdsspilleren Yussuf Poulsen har flere gange understreget, at han ser sig selv som frontangriber, og det er da også den plads, han til daglig spiller i RB Leipzig.
Men det var først i sin landskamp nummer 53, at han for første gang startede som central angriber på landsholdet, da Danmark onsdag aften spillede 1-1 mod Tyskland i en testkamp før EM.
Yussuf Poulsen scorede Danmarks mål, men noget pudsigt kom scoringen først, da han blev rykket ud på sin sædvanlige landsholdsplads på højrekanten.
Uanset hvilken position Kasper Hjulmand placerer ham på, så nyder Yussuf Poulsen, at han har frihed til at kunne søge ind og agere angriber, når Danmark har bolden.
– Jeg får lov til at vandre lidt, og jeg er ikke fuldstændig låst på kanten. Det var målet også et perfekt eksempel på. Der endte jeg også fremme som den forreste angriber i afslutningsmomentet, selv om jeg kom fra højre side.
– Jeg kan spille alle tre positioner oppe foran. Jeg spiller altid i midten i min klub, men jeg har spillet over 50 landskampe på højrekanten. Jo mere tid vi får sammen som hold, og jo flere træninger vi har sammen, jo bedre bliver det – også selv om jeg kommer fra højre, siger Yussuf Poulsen.
Landstræner Kasper Hjulmand fortæller, at han også ser Yussuf Poulsen som angriber, og at han sagtens kan agere som en angriber, selv om han er placeret i en af siderne.
Landstræneren ærgrer sig dog også over, at Danmark ikke var bedre til at sætte Yussuf Poulsen i scene mod Tyskland i første halvleg, da hans udgangspunkt var centralt i banen.
– Vi kunne godt have tænkt os lidt flere perioder, hvor vi havde været på bolden, og vi kunne have sat Andreas Skov Olsen op i vores højre side og fået lidt flere indlæg og nogle flere situationer inde i feltet, hvor Yussuf opererer rigtig godt.
– Yussuf løb meget defensivt, og han var langt fra målet, når vi fik bolden, fordi vi ikke havde de perioder, hvor han bare kunne operere i feltet, siger Kasper Hjulmand.
Den største forskel på at være kantspiller for Danmark og central angriber for RB Leipzig er de defensive pligter, mener Yussuf Poulsen.
– Der er nogle andre arbejdsopgaver på kanten, hvor man skal løbe lidt mere defensivt og helt ned på egen baglinje, som jeg ikke er vant til i klubben.
– Så der er nogle uvante ting på landsholdet, i forhold til hvad jeg gør i hverdagen, men jeg kan godt løse opgaven, når der er brug for det, siger Yussuf Poulsen.
Ros til Eriksen
Ved 1-1-målet midt i anden halvleg modtog han en perfekt stikning fra Christian Eriksen. Yussuf Poulsen fik taget bolden godt med og løb fra sin oppasser, før han sendte bolden forbi Manuel Neuer.
Netop den gode forbindelse mellem Yussuf Poulsen og Christian Eriksen er set før. Blandt andet under VM-kampen mod Peru i 2018 og i nøglekampen i EM-kvalifikationen mod Schweiz året efter.
Derfor får assistmager Eriksen også store roser af målscoreren.
– Der er måske to håndfulde spillere i verden, som kan slå den aflevering, som Christian gjorde i dag (mod Tyskland, red.). De fleste havde nok spillet den i den modsatte retning, end den jeg endte med at løbe i.
– Jeg lavede tre knækløb undervejs, hvis man ser helt fra starten af situationen, og Christian havde roen og overblikket til at kunne se, hvornår afleveringen skulle slås, og han gjorde det med perfekt fart.
– Vi er glade for at have en spiller som ham, og han gør det lettere for os angribere, for vi ved, at vi bare skal ramme timingen i forhold til ikke at løbe i offside, for han skal nok finde momentet til at spille bolden på det rigtige tidspunkt og med den rigtige fart. Der har han bare en kvalitet, som ikke særlig mange i verden har, siger Yussuf Poulsen.
/ritzau/
LIVE
VM-LIVE: Præsident slagter landstræner
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
TOPNYHED
Træner i Danmark: Storklub har store danske planer
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
MEDIE
Transferbombe på vej
OPTAKT
Brasilien – Japan
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
MEDIE
Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
TOPNYHED
Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
OPTAKT
Sydafrika – Canada
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
EKSKLUSIVT
Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
EKSKLUSIVT
