PARKEN (Tipsbladet): Det startede egentlig med 45 rimelig tamme minutter fra Brian Riemers tropper, men i anden halvleg var Danmark fuldstændig forvandlet og leverede en vaskeægte magtdemonstration.
Mikkel Damsgaard, Gustav Isaksen og co. kørte Nordmakedonien fuldstændig over og sikrede sig en overbevisende sejr, der betyder, at Danmark nu skal spille playoff-finale om en plads til sommerens VM-slutrunde.
Her er Tipsbladets karakterer til danskerne.
Mads Hermansen
90 minutter
3
Debuten blev en stille en af slagsen for fynboen, der havde få indgreb i første halvleg, hvor han var ganske sikker i sine aktioner. Hans største kamp i kampen var at holde sig varm.
Alexander Bah
80 minutter
3
Den tidligere Sønderjyske-spiller havde en god forståelse med sine holdkammerater, men i flere instanser manglede kvaliteten. Fantastisk at have ham tilbage for Danmark.
Christian Nørgaard
85 minutter
5
Den i denne sæson nyopfundne stopper på 31 år var usvigelig sikker i at læse spillet. Arsenal-spilleren havde også nogle gode indlæg i Danmarks powerplay-perioder. Fik stanget sit andet landsholdsmål ind i anden halvleg.
Victor Nelsson
90 minutter
3
Danmarks mest rutinerede midtstopper i dagens opgør var allerede fra start ham, der førte taktstokken for det danske forsvar.
Joakim Mæhle
90 minutter
4
Nordjyden gjorde sig voldsomt gældende med sin flair på bolden. Hvad første halvlegs største chance, og havde vi været fem år tilbage, så havde han nok også banket den ind. Han mangledes dog et par gange i forsvaret.
Victor Froholdt
90 minutter
4
Som altid var han her, der og alle vegne på midtbanen. FC Porto-stjernen løb solen sort og var usvigeligt sikker med sine pasninger i endnu en god landskamp – også stærkt involveret i Danmarks tredje mål.
Morten Hjulmand
90 minutter
3
Den iltre midtbanemand viste temperamentet efter 10 minutter, da han var frustreret over Nordmakedoniens forsøg på tidsudtræk. Ellers gjorde han ikke det store væsen af sig, men fyldte godt på midtbanen, som vandt slaget mod nordmakedonernes ditto.
Pierre-Emile Højbjerg
90 minutter
4
Det var en stærk kamp af den danske kaptajn. Han var en autoritet på midtbanen med både gode afleveringer og vigtige defensive aktioner, og så stod han i første halvleg også for en række fine forsøg fra distancen.
Gustav Isaksen
70 minutter
5
Han har x-faktor, Gustav Isaksen, og det viste han allerede med nogle lækre driblinger i kampens første minut, men det var først efter pausen, at han for alvor eksploderede. Her scorede landsholdsdarlingen to mål og var konstant en trussel over for nordmakedonerne. Sikke en landsholdsprofil, han er blevet.
Fik også en stående klapsalve, da han blev udskiftet efter 70 minutter. Ganske fortjent.
Rasmus Højlund
80 minutter
3
Den danske stjerneangriber blev i den grad dækket tæt op, og det betød også, at han havde svære arbejdsbetingelser i første halvleg. Men anden halvleg var kun få minutter gammel, da han gjorde opmærksom på sig selv: Han diskede op med en fremragende stikning til Gustav Isaksen, som ikke blev clearet ordentligt og endte i Mikkel Damsgaards scoring.
Mikkel Damsgaard
85 minutter
5
Brian Riemer må have været en glad mand, da han fik at vide, at Mikkel Damsgaard var klar – for nøj, hvor er han en lækker spiller! Han stod – måske noget heldigt – for det første mål, men diskede også op med en flot assist til det andet mål. Og generelt viste Brentford-spilleren bare, hvorfor han er en verdensklassespiller med lækre afleveringer og fornemme driblinger.
Indskifterne
Christian Eriksen
20 minutter
4
Sådan kan man også lave et indhop! Christian Eriksen blev skiftet ind efter godt 70 minutter og umiddelbart efter sender han et hjørnespark ind i panden på Christian Nørgaard, der scorede til 4-0. Hatten af!
Lucas Høgsberg
10 minutter
UB
For kort tid på banen.
Kasper Høgh
10 minutter
UB
Han blev tiljublet af Parken, da han kom ind, så de danske fans er vilde med bomberen. For kort tid på banen til en karakter.
Nikolas Nartey
5 minutter
UB
For kort tid på banen.
Oliver Provstgaard
5 minutter
UB
For kort tid på banen.
Træneren
Brian Riemer
4
Der var ikke meget at råbe hurra for i første halvleg. Der var for mange indlæg uden destination, for få farlige afslutninger og for mange spillere i opbygningsspillet. Men Brian Riemer holdt fast i sine 11 mand, og de leverede i anden halvleg en sand magtdemonstration i de første 15 minutter, hvor de var pågående og offensive. Ja, de var fuldstændig forvandlede. Cadeau!
Også stor ros til landstræneren for at sammensætte et stærkt forsvar trods de mange afbud. Det lignede bestemt ikke en defensiv med lappeløsninger.
Slutteligt gav han Parken, hvad de ville have med indskiftningen af Kasper Høgh. Det var meget – som i MEGET – populært på lægterne.
Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.
LIVE
VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
MEDIE
Transferbombe på vej
MEDIE
Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
OPTAKT
Sydafrika – Canada
NYHEDER
Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri
NYHEDER
Dansk klub henter Jonathan Hutters
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
TOPNYHED
FCK-profil med hattrick i målfest
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
EKSKLUSIVT
“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
Her er Brasiliens vej til VM-finalen
MEDIE