Rønnow nyder startertjans i Schalke: Føler mig ikke som en reserve

Efter to år som reserve i Frankfurt nyder landsholdsmålmand Frederik Rønnow at få fast spilletid i Schalke 04.



Tingene er gået målmanden Frederik Rønnows vej, siden han 30. september skiftede til Schalke 04 på en lejeaftale efter to år som reserve hos Bundesliga-konkurrenten Eintracht Frankfurt

I sin første kamp for sin nye klub kom han ind i pausen, fordi konkurrenten Ralf Fährmann blev skadet. Siden har Rønnow vogtet pladsen i Schalkes mål, og det huer ham igen at få kontinuerlig spilletid.

Det siger Rønnow, der i disse dage er samlet med det danske fodboldlandshold.

– For mig personligt har det været super at skifte klub. Desværre vinder vi ikke så mange fodboldkampe i øjeblikket, men vi er på rette vej, og jeg har fået lov til at spille en masse. Jeg synes selv, at jeg har vist, hvem jeg er, og hvad jeg står for. Det er positivt.

– Jeg har selv oplevet, hvordan en skade kom i vejen for min start i Frankfurt, så jeg håber aldrig for nogen, at de får en skade – men når det er sagt, så var det den her gang en skade til en anden, som var min chance, og jeg synes, at jeg har grebet den, siger Rønnow.

Efter at have haft stor succes i AC Horsens og Brøndby havde han svært ved at vænne sig til pludselig at være reserve – også fordi det ikke var den rolle, han i sommeren 2018 blev købt ind til i Frankfurt.

Han spillede kun 21 kampe i løbet af 27 måneder i Frankfurt.

– Det kan godt være opslidende at være reserve, og jeg føler mig ikke som en andenmålmand. Det var jo ikke min intention, at jeg tog til Tyskland for at sidde på bænken, men en uheldig omstændighed gjorde, at det blev sådan.

– Grunden til, at jeg er her på landsholdet, og at jeg fik mulighed for at skifte til en så stor klub som Schalke, er, at jeg har gjort mange ting rigtigt, selv om jeg ikke har spillet så meget. Det er jeg glad for.

– Jeg kan påvirke mig selv og min udvikling, og jeg synes, at jeg står her i en væsentlig bedre udgave end for to år siden, siger Frederik Rønnow.

Nu er Schalke-konkurrenten Ralf Fährmann imidlertid klar til at spille igen, og når Rønnow vender hjem fra landsholdssamlingen, finder danskeren ud af, om han bevarer pladsen mellem stængerne.

Det forventer han selv. I den sidste kamp før landskampspausen vogtede Rønnow nemlig målet, mens tilbagevendte Fährmann sad på bænken.

Under Åge Hareide var Frederik Rønnow nummer to i landsholdets målmandshierarki, og det er han også under Kasper Hjulmand. Det blev slået fast søndag, da Rønnow kom ind i stedet for den skadede Kasper Schmeichel.

Leicester-målmanden er endnu ikke 100 procent klarmeldt til onsdagens kamp mod Belgien. Bliver Schmeichel ikke kampklar, står Rønnow til at få sin niende landskamp onsdag mod verdensranglistens nummer et.

/ritzau/





TransferLIVE: Voldsomt cv – på vej til Danmark?




LIVE

Superliga-LIVE: Dommer forklarer manglende straffe

FC Midtjylland-boss: Han er altdominerende

“Hvad fanden laver han?”

Nu ser det fantastisk ud for ham i Barcelona

Tidligere kæmpetalent på vej til Danmark

Brøndbys nye stjerne havde vanvittigt målsnit 

FC København meldes tæt på landsholdsspiller



LIVE

TransferLIVE: Voldsomt cv – på vej til Danmark?

FCK-emne har afvist at komme tilbage på holdet

VAR-drama i BIF-kamp: ‘Er du fuldstændig idiot?’

Donald Trump forsvarer Gianni Infantino

1. divisionsstjerne flirter med Superliga-klub

Det kan spolere Dolberg-transfer



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Anser Højbjerg som en mulighed i Real Madrid

Her er Mourinhos ‘strenge’ regler i Real Madrid

Marcus Rashford i stor kovending

Ny transfer i Brøndby? Thomas Nørgaard teaser

Afsløring: Skifter til Superligaen



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Uret tikker i BIF: Kæmpe oprydning og Jobbe-rygte

Olti Hyseni stråler i Brøndby-testkamp

Afsløring: FCK-stopper jagtes af Superliga-klub

Afsløring: Sønderjyske henter Jacob Christensen

Sår tvivl om Brøndby-transfer

Christian Nørgaard allerede historisk i Everton

Afsløring: Peter Vindahl på plads i Sampdoria

Møde med agenten – Roony Bardghji meldes færdig

Lindstrøm til Brøndby? Det svarer Julius Ohnesorge

FC Barcelona dybt frustrerede over stjerne

Brøndby afviser polsk klub

Silkeborg afviser millionbud 

Omtalte Callum McCowatt sikrer Silkeborg-sejr

Engelsk klub afviser AGF