Det har været en svær sæson for Robert Skov i Hoffenheim, og den danske landsholdsspiller håber nu, at han kan starte på en frisk efter sommerferien.
Hoffenheim meldte for et par uger siden ud, at Sebastian Hoeness stopper som cheftræner. Robert Skov har under Hoeness været brugt på en del forskellige positioner, ligesom danskeren, der missede en stor del af sæsonen med en skade, også har kæmpet med at komme på holdet til tider. Spørgsmålet er nu, om Robert Skovs situation ændrer sig under en ny træner.
– Det håber jeg. Det bliver i hvert fald interessant og spændende at nogle nye øjne på sig. Og også at få en start, hvor… efter sådan en lang skadesperiode, så kan det godt være lidt i baghovedet på træneren, at han havde en spiller i mig, som havde været ude i lang tid. Og så bliver man måske holdt lidt tilbage på nogle tidspunkter. Så det bliver rart at få nogle nye øjne på, og at få noget ny energi fra den nye træner, der kommer. Så det bliver rigtig spændende, siger Robert Skov til Tipsbladet.
Med trænerskiftet føler den tidligere FC København-stjerne derfor heller ikke, at han har et behov for at komme væk fra Hoffenheim og prøve noget nyt.
– Næh, altså nu synes jeg, at det er en spændende ny start, med en ny træner og sådan. Jeg vil gerne se, hvordan det bliver, og hvad min rolle bliver.
Robert Skov vendte først tilbage til grønsværen i april, efter at danskeren havde siddet ude siden november. Derfor er Bundesliga-danskeren også glad for at komme afsted med landsholdet nu.
– Jeg har det godt, jeg er glad. Jeg er glad for, at sæsonen egentlig fortsætter lidt for mig nu. For jeg føler, at jeg er på rette vej efter en lang skadesperiode. Så jeg er superglad for at være her og spille en masse fodbold.
Hvordan har det mentalt været at sidde ude i så lang tid?
– På nogle måder er det jo en svær periode, men på andre måder har det været en interessant periode. Jeg har lært meget om mig selv og min krop. Hvordan jeg kan håndtere sådan en situation og komme bedre ud af den. Så alt i alt synes jeg, at det har været en spændende udfordring, siger Robert Skov.
– Selvfølgelig ville jeg gerne have været det foruden, men jeg har heldigvis været forskånet for de større skader i min karriere indtil videre. Så det var selvfølgelig også interessant for mig at lære min krop bedre at kende. Man skal lidt starte fra bunden af, i forhold til at få bygget muskulaturen op igen.
Du udtalte i vinter, at det var et rigtigt skidt tidspunkt for dig at blive skadet. Kan du uddybe det?
– Jamen, det havde jo været lidt vanskeligt for mig efter EM at få spillet mig rigtig ind på holdet, selvom jeg synes, at jeg var god. Jeg fik ikke så meget spilletid, men jeg begyndte så at spille. Jeg fik spillet nogle gode kampe. Det så rigtig positivt ud, jeg var inde i et rigtig godt flow. Og så blev jeg skadet. Så det var selvfølgelig en uheldig timing.
Du har været brugt på flere forskellige positioner i de senere år. Har du talt med Kasper Hjulmand om hvilken position, du er i spil til?
– Det er på de offensive positioner, i højre eller venstre side. Det er også der, jeg føler, at jeg kan bidrage med mest, lyder det fra Robert Skov.
Sidste sommers EM-slutrunde var lidt af et triumftog for det danske landshold, men for Robert Skov var der tale om en lidt speciel oplevelse, idet Hoffenheim-spilleren ikke et eneste minut på banen. I sådan en situation handler det dog også om at forstå sin opgave, lyder det fra Robert Skov.
– Altså, som elitesportsmand vil du altid være med. Og jeg ville også gerne have været inde på banen. Men i sådan en situation som en slutrunde er det vigtigt at bakke op om sine holdkammerater, og at være med til at presse hinanden til træning, siger Robert Skov således.
– Der har man også en rolle, i forhold til at holde alle skarpe. Og bidrage med god stemning. Det duer sgu ikke at have nogen, der går rundt og surmuler. Det er vigtigt at forstå sin rolle og sin opgave på et hold og på et team. Og jeg gjorde alt for at løse den opgave på den bedst mulige måde. Men jeg ville da gerne have været på banen, der er der ingen tvivl om.
Robert Skov har spillet 10 kampe for Danmark. Den seneste var i EM-opvarmingskampen mod Bosnien sidste sommer, hvor Danmark vandt 2-0.
LIVE
VM-LIVE: Tuchel med mange ændringer
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
MEDIE
Transferbombe på vej
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
EKSKLUSIVT
Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
NYHEDER
Uafgjort kan forsone historiske VM-fjender
MEDIE
Topklub forsøger at overtale Skov Olsen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
OPTAKT
Colombia – Portugal
HELT VILDT
Graulund chokeret: Ingen havde set det komme
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
TOPNYHED
FCK-profil med hattrick i målfest
VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
MEDIE
På vej til storklub?
EKSKLUSIVT
Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
OPTAKT
DR Congo – Uzbekistan
NYHEDER
Stjerne opfordrer til mere dommerbrok ved VM
EKSKLUSIVT
Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane
FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
Supercomputer: Her er VM-finalen
OPTAKT
