24 nationer skal dyste om EM-trofæet, når det går løs i Frankrig om lidt under 100 dage. 24 nationer, der er med til at skrive historie i EM-sammenhæng. Aldrig før har så mange lande deltaget ved en slutrunde.
Det danske landshold er som bekendt ikke en af de 24 nationer. Først kiksede de rød-hvide den direkte kvalifikation i gruppespillet, og derefter sparkede Zlatan Ibrahimovic Danmark helt ud i EM-mørket. Derfor bliver det en sommer, hvor vi ikke kan glæde os til at følge et dansk landshold på Europas største scene.
Pillen er blevet slugt, men den har stadig en voldsom bitter eftersmag hos mange fodboldelskere. Det gælder blandt andre Peter Schmeichel. Det danske fodboldikon skal med til EM som ambassadør for Carlsberg, og det piner ham, at Danmark ikke er med.
– Det er rigtig irriterende. Kampagnerne er begyndt at køre, og så kan man lige gå og varme sig selv lidt op, men så kommer man i tanke om, at Danmark ikke er med. Det er irriterende, og jeg bliver endnu mere irriteret, når slutrunden starter, for jeg mener oprindelig talt, vi skulle have været med. Jeg kan ikke finde nogen undskyldning for, at vi ikke kvalificerede os. Vi er gode nok, vi har spillerne til det, og der er 24 hold i Europa, der har kvalificeret sig, siger Peter Schmeichel til tipsbladet.dk.
Danmark sluttede bag Portugal og Albanien i gruppespillet, og Peter Schmeichel mener, at Morten Olsen – der nu er blevet afløst af Åge Hareide som landstræner – bærer en meget stor del af ansvaret for, at EM glippede.
– Der er ikke nogen tvivl om, at Morten ville spille på én bestemt måde, men så skal du også have spillerne til det, og det føler jeg ikke, at der var. Det var især set i lyset af, at mange spillere var inde og ude af form og slet ikke spillede på klubholdet. Det er et problem, vi har set før med dansk fodbold, men det har aldrig været så tydeligt, som det er nu, lyder det fra den tidligere landsholdsmålmand, der stikker lidt mere til Morten Olsen:
– Jeg føler ikke, at man kan vælge én måde at spille på, når man har så begrænset en pulje af spillere at tage fra. Der må man altså mere indrette sig efter de spillere, der er. Det læser jeg klart og tydeligt, at Åge (Hareide, red.) også siger. Det glæder mig rigtig meget, at det bliver sådan, og det har altid været sådan med det danske landshold.
– Jeg tror, at Morten af og til kunne være en lille smule stejl med sin måde at spille fodbold på, og det er også fint, hvis du har alle de samme spillere til rådighed hver eneste gang, men det har man meget, meget sjældent på det danske landshold.
Morten Olsen gav i løbet af sine mange år som landstræner debut til en bred flok af spillere, men for manges vedkommende nåede de aldrig at blive en fast del af landsholdstruppen. Peter Schmeichel håber, at der i fremtiden bliver knap så stor udskiftning blandt de spillere, der skal iføre sig rødt og hvidt.
– Man må se på, hvad kriteriet skal være for at spille på landsholdet. Der er nogle landstrænere fra andre lande, der har været ude og sige, at hvis en spiller ikke får spilletid på klubholdet, så kan han ikke komme på landsholdet. Nogle gange har vi set, at det har været ok at have en spiller med, der ikke har spillet, men vi har også set, at de selvsamme spillere overhovedet ikke kan sætte en fod rigtigt i andre kampe, siger Peter Schmeichel og tilføjer:
– Der, hvor jeg gerne vil hen med det danske landshold, er, at man har en stamme, der spiller, og det er en stamme bestående af spillere, der har valgt et klubhold, hvor de også får spilletid og dermed møder op i kampform. Ofte har det været sådan, at en spiller er blevet valgt, fordi han har set godt ud til træningen, og for mig hænger det ikke så godt sammen, slutter den tidligere målmandskæmpe.
Åge Hareide udtager sin første trup som dansk landstræner på onsdag. Det sker med henblik på venskabskampen mod Island senere på måneden.
LIVE
VM-LIVE: Tuchel med mange ændringer
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
MEDIE
Transferbombe på vej
EKSKLUSIVT
Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
OPTAKT
Colombia – Portugal
MEDIE
Topklub forsøger at overtale Skov Olsen
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu
NYHEDER
Uafgjort kan forsone historiske VM-fjender
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
MEDIE
På vej til storklub?
HELT VILDT
Graulund chokeret: Ingen havde set det komme
Supercomputer: Her er VM-finalen
NYHEDER
Schmeichel ellevild: Det er fodboldens essens
EKSKLUSIVT
Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
EKSKLUSIVT
Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’
OPTAKT
DR Congo – Uzbekistan
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
NYHEDER
Ståle Solbakken i stort forsvar
NYHEDER
Dansk klub henter Jonathan Hutters
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
NYHEDER
