,

Skriver historie: Brøndby-angriber i chok

Brøndby-duoen Patrick Pentz og Michael Gregoritsch var på banen til en historisk landsholdsaften i Østrig.



Landsholdsfodbolden ruller og torsdag blev det til flere storsejre rundt omkring i verden.

Danmark lammetævede Belarus med tenniscifrene 6-0, mens man i Østrig kørte San Marino over med hele 10-0.

Brøndby-duoen Michael Gregoritsch og Patrick Pentz var med fra start. Angriberen noterede sig for et mål, mens Brøndby-keeperen ikke havde meget at lave i buret.

Til gengæld var det en kamp, der skrev flere østrigske landsholdsrekorder.

For det første er det Østrigs største landsholdssejr nogensinde. Derudover var det en kamp, hvor målræven Marko Arnautovic scorede fire gange. Det bringer ham op på 45 landsholdskasser, hvilket gør ham til den mest scorende østriger nogensinde. Han overgår Toni Polster med 44 fuldtræffere.

Det historiske mål fik den østrigske bænk til at gå fuldstændig amok. Heriblandt sad Michael Gregoritsch, der var blevet udskiftet efter en times spil.

– Jeg var den første til at løbe på banen, siger angriberen til Laola1, der efter euforien havde lagt sig, fik bange anelser.

Michael Gregoritsch er nemlig i karantænefare og ville misse næste VM-kvalifikationskamp mod Rumænien ved et gult kort.

– Jeg var i chok over at kunne få et gult kort for at løbe på banen. Jeg ville ikke have tilgivet mig selv, hvis jeg havde fået gult kort og haft karantæne i Bucharest.

– Jeg vidste faktisk ikke, at han (dommeren, red.) tjekkede den. Da han kom ud for at give et gult kort, var jeg i tvivl, om han havde tjekket, hvem der løb på banen. Jeg var meget lettet, da han gav det gule til David Alaba, siger Michael Gregoritsch.

Inden alvoren sænkede sig, nåede Brøndby-angriberen dog at lave sjov med sine holdkammerater.

– Da jeg gik retur fra fejringen på banen, sagde jeg lidt for sjov: “Tænk, hvis vi lavede så stort et nummer ud af det, og der så blev kaldt offside.”

Jublen brød løs, da Marko Arnautovic slog Østrigs scoringsrekord. Foto: Alamy.

Målet fik lov at stå, og Marko Arnautovic er nu alene i front som den mest scorende på det østrigske landshold nogensinde. Han tog en æresrunde efter kampen.

– Fødslen af mine børn er de bedste dage i mit liv, men den her kommer lige efter. Det er ekstraordinært, siger Røde Stjerne-angriberen til Laola1.

Sejren betyder samtidig, at Østrig fortsat topper sin VM-kvalifikationspulje foran Bosnien-Hercegovina.





LIVE

TransferLIVE: Ikon på vej til Lyngby?

‘Kasper Dolberg bliver Superliga-topscorer’

Afgørende for FCK-transfer – byder 34 millioner

Vildt skifte til Danmark: Lamine Yamal kigger med

Frygter for Tullbergs fremtid: ‘Det er alvorligt’

FCK-bombe: ‘Det er et chok – et kæmpe chok!’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Forrygende besked til Jesper Lindstrøm

Skylder FCM millioner: Nu får de hård straf

På vej til FCK: Her er han ligaens konge

FC København – Lyngby BK

På blokken til stort landstrænerjob

Historisk transfer: Er han Superligaens nye juvel?



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Her kan du se de danske hold i Europa

Transferkollaps: ‘En stor skuffelse’

Bundesliga-klub vil kapre Brøndby-handel

I dag er det sidste chance for FC København

Afsløring: FC København nærmer sig køb af Sørensen



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

AGF – Brøndby IF

‘Jeg går linen ud og peger på FC København’

Afsløring: Dansk keeper prøvetræner i Sturm Graz

OB henter forsvarstalent i Brøndby

Randers FC – Silkeborg IF

Dansk duo trækker overskrifter i Italien

Viborg FF – OB

Kasper Høgh jagtes af storklub – spår spotpris

På blokken i FC København: Nu er der faldet bud

AC Horsens – FC Nordsjælland



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Spår FCK-fiasko

FCK-stjerne klar til Europa-brag

Dansk stjerne i milliontransfer

Superliga-træner måtte give meget svær besked