Trods to røde kort: U21-landsholdet får point

Danmarks U21-landshold smed en føring og sluttede med ni spillere på banen, da det mod Wales endte 2-2.



Det var en kamp fyldt med op- og nedture for det danske U21-landshold, da det tirsdag tog imod Wales på Vejle Stadion i EM-kvalifikationen.

Kampen endte 2-2.

Danmark var foran 1-0 ved pausen, men kom så bagud 1-2 efter en mareridtsagtig start på anden halvleg.

Med en mand i undertal fik Danmark dog udlignet til slutresultatet.

Efter endnu en udvisning til sidst i kampen sluttede kampen med kun ni danskere på banen.

Danmark har fire point efter to ud af otte kampe i EM-kvalifikationen, der slutter i oktober 2024. Danskerne er på jagt efter oprejsning efter at have misset kvalifikationen til dette års EM, der begynder onsdag.

Danmark satte sig hurtigt på kampen og fik presset waliserne.

Især Mathias Kvistgaarden gjorde sig bemærket med et hovedstød på overliggeren og en fin afslutning, som Wales’ målmand måtte ud i fuld længde for at parere.

Efter den lovende danske start gik kampen lidt ned i tempo.

Kort før pausen fik danskerne dog en livline. Maurits Kjærgaard blev nedlagt i det walisiske felt, og der blev dømt straffespark. Det tog den danske anfører sig selv af, og Kjærgaard scorede sikkert til 1-0.

Lige efter var føringen tæt på at blive fordoblet, da Mathias Kvistgaarden denne gang ramte stolpen.

Det så godt ud for danskerne, men kort inde i anden halvleg fik de en spand koldt vand i hovedet.

Efter et kiks i defensiven måtte netop indskiftede Lucas Hey kaste sig ned foran eget mål for at afværge en scoring.

Bolden ramte Lyngby-spillerens arm, og så var der både straffespark og rødt kort til Hey. Rubin Colwill udlignede til 1-1 fra 11-meterpletten.

Danskerne kom på hælene, og et lille kvarter inde i anden halvleg pegede dommeren igen på pletten, efter at Anton Gaaei nedlagde en waliser i feltet.

Rubin Colwill var igen skarp på straffesparket, og så stod der 2-1.

Efter at danskerne var kommet sig over chokstarten på anden halvleg, begyndte de at bide fra sig. Med små 20 minutter tilbage blev der udlignet, da Oliver Provstgaard headede et hjørnespark ind.

Drømmen om at fuldende comebacket led dog et knæk, da Alexander Busch med cirka ti minutter tilbage blev udvist med direkte rødt efter en voldsom tackling.

Få øjeblikke senere var Wales en kanonredning af Filip Jørgensen fra at komme foran igen. Det blev også til fine muligheder i den anden ende, men den begivenhedsrige kamp sluttede altså med et point til hver.

/ritzau/





– Disse to kan afløse Michael Carrick i Man Utd




► LIVE

LIVE: ‘Skrækkelig udvisning, den skal appelleres!’

Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel

– Her er sandheden om Olti Hyseni, FCK og FCM

FC København bekræfter transfer

‘Jeg synes, det er en pinlig opførsel’

En stor skuffelse han skiftede til Brøndby

– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Froholdts præstationer sender millioner til FCK

– Er det Alt for damerne, det her!?

FCK ville have ham – nu koster han 216 millioner

FCN brænder straffe og smider point mod OB

Skidt lodtrækning for Danmarks U21-landshold



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Hård dom over Superliga-træner: Ikke overbevisende

Hvidovre stikker fra Vejle

Kommentator: Jeg hører, det bliver Man Citys straf

Ekstraordinært: Dansk supertalent kan ende i CL

Journalist åbner for chokskifte

Venner genforenet i Danmark – nu er de rivaler

Dolbergs transferværdi rammer nyt lavpunkt

‘Man er nødt til at lære af den slags historier’



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Superliga-chok: ‘Han får en længere kontrakt’

Dortmund smider sejren i kæmpe drama

Medie spekulerer: Zorniger i legendarisk comeback?

Noah Nartey stråler – skæbnekampe venter Danmark

Kan lave vanvittig bedrift for første gang i 20 år

Afslører: Jeg ville væk fra FCM i vinter

Rygterne svirrer: Brøndby-stjerne i stor transfer?

Hylder dansk træner: Den vigtigste i min karriere

Kasper Hjulmand kan forlade job med én dags varsel

FCK har tilbagekøbsklausul: Åben for retur

U21-landstræner: EM-målsætningen er intakt