Uvis fremtid: ‘Jeg håber vi kan finde en løsning’

Rasmus Nissen Kristensen har kontrakt med Leeds frem til 2027, men danskeren vil gerne fortsætte i Eintracht Frankfurt.



HELSINGØR (Tipsbladet): Han har været vidt omkring i sin karriere, men Rasmus Nissen Kristensen er nu i Eintracht Frankfurt, hvor den danske landsholdsspiller virkelig har fået vist sig godt frem.

Torsdag aften var han med til at lukke helt ned for Portugal, da Danmark hentede en imponerende 1-0-sejr i Parken, og fredag mødte Rasmus Nissen Kristensen Tipsbladet og den øvrige fremmødte presse på Marienlyst Strandhotel i Helsingør.

Her blev forsvarsspilleren spurgt, om han selv føler, at han lige nu er det bedste sted hidtil i karrieren.

– Det kan man selvfølgelig diskutere, men det er jeg nok. Det er klart, at når man har fundet den balance uden for fodbolden, som det også giver at blive far, og når ens familie har det godt, så betyder fodbolden måske lige fem procent mindre, og det har måske frigjort nogle ting oppe i mit hoved, som har gjort, at jeg bare kunne køre på og nyde at spille fodbold 100 procent, lød det fra Rasmus Nissen Kristensen, der samtidig pegede på, at han uden for banen er begyndt at arbejde endnu mere professionelt:

– Jeg kan i hvert fald mærke, at min egen tilgang er anderledes. Jeg har også ændret nogle ting fysisk og kostmæssigt, som har givet mig nogle fordele. Jeg har det rigtigt godt. 

– Jeg arbejder med min egen individuelle fysiske træner, som har ændret nogle småting, hvilket også giver det der kick og den der selvtillid i sin krop, at det kan flytte på nogle ting. Jeg er et godt sted nu, både som menneske og som fodboldspiller.

– Det har været en del sæsoner med mange klubskifter og op og ned, og jeg har egentlig gjort det godt, men det har måske også en lidt svær situation, og så er det gået mindre godt og sådan noget, så det har været rart at være et sted, hvor det kun er gået godt. 

Rasmus Nissen Kristensen

  • 2024-25: Eintracht Frankfurt (leje)
  • 2023-24: AS Roma (leje)
  • 2022-23: Leeds United
  • 2019-22: RB Salzburg
  • 2018-19: Ajax
  • 2016-18: FC Midtjylland
  • 25 landskampe for Danmark

Rasmus Nissen Kristensen blev herefter spurgt om, hvad han konkret har ændret i forhold til sine kostvaner.

– Jeg spiser bare mindre og jeg spiser lidt anderledes. Jeg spiser på de rigtige tidspunkter, og jeg spiser ikke på de forkerte tidspunkter, lød det fra ‘NK’, der samtidig afviste, at han førhen har været en ‘snacker’.

– Næh, det har jeg sådan set ikke. Det er mere i forhold til, hvornår du skal have dit store kulhydrat-indtag og hvornår du skal have mere protein, og hvad for noget protein du spiser dagen før kamp. Det er ikke sådan, at jeg har levet uprofessionelt før, jeg har bare fintunet nogle ting, som passer rigtigt godt til min krop. 

Vil gerne blive i Frankfurt
Rasmus Nissen Kristensen har i denne sæson været fast mand hos Eintracht Frankfurt, der aktuelt ligger til at kvalificere sig til Champions League i næste sæson. Den danske landsholdsspiller er dog fortsat ejet af Leeds United, hvor han har kontrakt frem til sommeren 2027.

Derfor kan han heller ikke afvise, at han til sommer kan ryge retur til den engelske klub, der aktuelt ligger på førstepladsen i Championship.

– Jeg er stadig ejet af Leeds, så det scenarie er jeg nødt til at arbejde i. Det er jo fakta. 

Den 27-årige forsvarsspiller vil dog rigtig gerne fortsætte karrieren i Eintracht Frankfurt, hvor han er faldet godt til.

– Ja, det vil jeg gerne, og det har jeg heller ikke lagt skjul på. Det er et sted, hvor jeg og min familie har det godt. Jeg håber, at vi kan finde en løsning på det, men hvis ikke, så må man jo få det godt et andet sted.

I første omgang venter der søndag en vigtig returkamp mod Portugal i Lissabon, hvor Rasmus Nissen Kristensen og Danmark skal forsøge at booke billetten til Final Four i Nations League.





Dybt uenig med Luis Binks: ‘Vildt at gøre’




LIVE

Superliga-LIVE: Det holdt hårdt, Brøndby!

Afsløring: Silkeborg køber Maël de Gevigney 

Kæmpe dommer-fejl: Det er MEGET besynderligt

Færdig: German Onugkhas kontrakt revet over

Afsløring: Jørgensen får lang aftale i rekordsalg

Jacob Neestrup vil hente tidligere FCK-stjerne

Kæmpe Superliga-salg – nu meldes han færdig



LIVE

TransferLIVE: Gytkjær afviser dansk klub

‘FCK-stjerne er simpelthen ikke dygtig nok’

Det vil Ramaj ‘ikke være glad for’

De køber rettighederne til FCK-kamp

Nicolai Jørgensen på vej tilbage til FCK

Afsløring: Vejle-profil skifter til OB



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Kæmpe SL-transfer: Sådan scorede FCN 225 mio.

‘Det bliver det vildeste vindue nogensinde’

AGF snydt for ny profil

TV 2-ekspert med klar besked om Chiakha-transfer

Vanvittig kamp af Tonni Adamsen!

Ousmane Sow: Derfor forlader jeg Brøndby

Suveræn debut – det var den spiller, FCK drømte om

Superligaklub scorer millioner på dansk transfer

Nicolai Jørgensen jubler over FCK-retur

Vil vinde Conference League med FCK

Værsgo, FC København! Disse stjerner skal I købe

Åh nej, FCK! Stor transfer i fare?  

Diant Ramaj: Derfor har jeg valgt FC København

Højbjerg fanget i transferdrama: ‘Jeg er uenig!’

FCM har lige tjent 7,5 millioner på ét sekund

Fremhæver ‘vidunderbarnet’ Oskarsson: ‘Det sker!’

‘Det er noget afsindigt rod’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Mæhles mareridt: ‘Det sad dybt i ham’

Bo Svensson bekymret for FCK-stjerne