Wass: Hjulmand gav mig den største skuffelse

– Et øjeblik står jeg og stirrer tomt på ham. Jeg har lyst til at råbe og skrige. Nu gør han det fandme igen. Ja, nej, ikke alligevel. Tvivl. Tøven. På den ene side. På den anden side. Under frankrigskampen bad han mig gøre klar til at komme ind i anden halvleg, men mit nummer blev aldrig vist på indskiftningstavlen, og i stedet måtte jeg vende tilbage til bænken. Nu er det pladsen i startopstillingen (mod Australien, red), han først forærer mig, bare for nogle timer senere at tage den tilbage igen. Det er jo helt grotesk – som var det en glæde ved at påføre andre smerte.

– Det slår mig helt ud. Jeg har virkelig sat mig op til den kamp. Jeg har de første 80 forbandelser liggende på tungen, men jeg lukker dem ikke ud.

For første gang siden VM i 2022 bryder Daniel Wass tavsheden omkring forholdet til daværende landstræner Kasper Hjulmand. 

Det gør han i den nye selvbiografi ‘Bolden og Basen’, som udkommer 6. oktober. 

Allerede nu har Tipsbladet fået mulighed for at bringe et udsnit af bogen, og her åbner den 36-årige Superliga-stjerne for første gang efter flere år for det kuldsejlede forhold til den daværende landstræner.

Et forhold, der ellers gik forrygende i den første del af perioden med Kasper Hjulmand som landstræner. 

For efter ansættelsen af Hjulmand i sommeren 2020 blev Daniel Wass en vigtig spiller på A-landsholdet, og på blot to år spillede den tidligere La Liga-profil 28 af i alt 44 landskampe under Kasper Hjulmand. 

Ligeglad med spilletid
Men forholdet mellem Hjulmand og Wass sluttede efter fiaskoen ved VM i Qatar i vinteren 2022. 

En turnering, hvor Daniel Wass pludselig gik fra startopstillingen til slet ikke at få et minut på banen. 

Få måneder forinden havde Daniel Wass taget skridtet hjem til Brøndby fra en af de helt store fodboldadresser i Europa i Atlético Madrid, og det gjorde noget ved Kasper Hjulmands syn på fodboldspilleren Daniel Wass, mener Superliga-stjernen. 

– Jeg fik da tanken, om det bare var, fordi jeg var flyttet til Danmark, siger Daniel Wass til Tipsbladet og tilføjer:  

– Seks måneder inden VM har jeg været skadet i tre måneder i Atlético. Truppen skal udtages i juni, og jeg har ikke spillet en kamp siden februar. Der bliver jeg ringet op af Kasper, der spørger, om jeg er klar, og jeg svarer ja. ‘Hvis du er klar, udtager jeg dig lige meget hvad. Så er jeg ligeglad med, at du ikke har spillet’. 

– Vi spiller så mod Frankrig og vinder 2-1, og i den kamp starter jeg inde, selv om jeg slet ikke har spillet i Atlético i fire måneder. Dengang følte jeg mig vigtig. Jeg havde lige været skadet i fire måneder, men spillede alligevel. Efter det flytter jeg til Brøndby, og så er det, som om der ikke var mere. Det er mega mærkeligt, føler jeg. 

Der var nemlig lukket og slukket. Og det har der været lige siden mellem de to fodboldpersonligheder. 

Ingen samtale mellem Hjulmand og Wass
– Vi har aldrig snakket VM igennem, som han måske har gjort med andre spillere. Jeg følte mig vigtig under ham. Og at jeg ikke engang får et opkald efter VM eller snakker det igennem med ham, så spørger jeg jo mig selv – hvor vigtig har jeg så egentlig været?

– Jeg synes, at det var mærkeligt, for efter dér vidste jeg godt, at min landsholdskarriere var slut, lyder det fra Daniel Wass. 

– Jeg synes, at jeg havde et skidegodt forhold til Kasper. Også da han kommer til som landstræner. Jeg spillede jo til at starte med, og jeg synes, at jeg havde en fed rolle. Og en vigtig rolle. Jeg spillede højre back, men jeg spillede også midtbane og kunne gøre, lige hvad jeg havde lyst til på banen, følte jeg næsten. Det fungerede meget godt, og vi havde kæmpe succes med en stor optur i de to, tre år.

– Jeg følte jo, at det både var i Danmark og udlandet, at man talte om, at vi var outsidere til at vinde VM. Vi var et godt hold og spillede mega god fodbold, og jeg følte mig som en kæmpe del af holdet. Det gik bare fra den ene yderlighed til den anden. Hjulmand gav mig den største skuffelse i karrieren.

– Han ringede ikke til den næste udtagelse for at sige, at jeg ikke var med. Det havde været nemt at ringe og sige, at det var det, forklarer Daniel Wass, der i lang tid har affundet sig med, at det var slut med landsholdet. 

Men han har egentlig aldrig italesat det før nu. 

Gjorde ondt i lufthavnen
Hver gang, han i interviewsituationer er blevet spurgt, har han ikke villet lukke nogen døre, men nu erkender Wass, at tiden med DBU-logoet på brystet er passé. 

Også selv om det skulle slutte noget brat uden noget farvel fra hverken Kasper Hjulmand eller DBU.

– Det er ikke noget, jeg behøvede. Jeg tror, at det bare er gået sin gang stille og roligt, at jeg ikke skulle være med mere. 

– For mig betød landsholdet rigtig meget. Specielt i den sidste tid. Der var så meget succes, og vi havde et godt hold med mange spillere, der havde spillet sammen i lang tid. Så man glædede sig til at spille for landsholdet, så det gjorde ondt, og da jeg lander i lufthavnen efter VM, står jeg ovre i hjørnet med Mie (Wass’ kone, red.) og tager afsked med drengene, og jeg havde ikke lige brug for at gå hen til Kasper og sige tak for denne gang, siger Daniel Wass, der siden VM er stødt ind i Hjulmand igen.  

– Vi har mødt hinanden på et tidspunkt, men vi har aldrig snakket sammen om det her. Aldrig. Jeg ved ikke, om det er mig, der skulle have ringet, eller ham, der skulle ringe. Jeg var så skuffet og ked af det, at jeg ikke havde brug for at ringe. Men i baghovedet tænkte jeg, at han ville ringe. 

Det gjorde Kasper Hjulmand ikke. 

Bogen ‘Daniel Wass – Bolden og Basen’ udkommer hos Forlaget Grønningen 1 på mandag.