Arsenal fik en lærestreg: City lukker hullet

Efter en god anden halvleg vandt Manchester City et intenst topopgør mod fejlfyldte Arsenal med 3-1.



Manchester City er nyt førerhold i Premier League.

Det er faktum, efter at holdet onsdag vandt en intens topkamp mod Arsenal på Emirates med 3-1.

Især i anden halvleg viste Pep Guardiolas tropper gode takter. Det gav først et 2-1-mål af Jack Grealish, og siden slog Erling Haaland sejren fast med sit 26. ligamål i optræden nummer 22.

Arsenal havde ellers i høj grad budt det regerende mesterhold op til dans i første halvleg, men i duellen med den tidligere assistent i City Mikel Arteta blev Guardiola den store.

Blandt andet store fejl ved Citys to første scoringer blev afgørende.

City fører Premier League på en bedre målscore end Arsenal. Begge hold har 51 point. Arsenal har dog en udsat hjemmekamp mod Everton om to uger til gode.

Storkampen var forholdsvis længe om at komme i omdrejninger. Første del af første halvleg var stort set begivenhedsløs, men herefter kom der langt mere gang i den.

Efter 22 minutter headede Arsenal-spidsen Eddie Nketiah en stor mulighed snert forbi, og få minutter senere blev ballet åbnet i den anden ende.

Takehiro Tomiyasu vandt en løbeduel med Jack Grealish ved sidelinjen, men presset af offensivspilleren slog den japanske højreback forhastet bolden tilbage mod keeper Aaron Ramsdale.

Og den pasning manglede både fart og kvalitet, hvorfor Kevin De Bruyne smuttede imellem og løftede kuglen over den fremstormende Ramsdale og videre ind i nettet til 1-0.

Tomiyasu fik hurtigt chancen for at gøre skaden god igen, men ligesom holdkammeraten Bukayo Saka lidt derefter manglede han præcision og kvalitet i sin aktion.

Efter 41 minutter kom dog den fortjente udligning.

Nketiah sendte bolden forbi keeper Ederson fra en spids vinkel. Nathan Aké reddede på stregen, men da Ederson havde fortsat sit løb ind i Nketiah, fik Arsenal et forsøg fra straffesparkspletten. Og det omsatte Bukayo Saka til 1-1 med største selvfølgelighed.

Et afrettet hovedstødsforsøg fra City på overliggeren blev afslutningen på halvlegen og på sin vis også starten på udeholdets bedste periode spillemæssigt.

City kom således ud til anden halvleg med en stærk boldomgang, og langsomt kom også mulighederne.

Efter en lille time fremtvang en ellers ret anonym Erling Haaland et straffespark, men dommer Anthony Taylors kendelse blev omstødt, da VAR spottede en offside i opspillet.

Siden fulgte to-tre fine City-chancer, inden overtaget efter 72 minutter gav pote.

Arsenal-stopper Gabriel nærmest forærede City bolden, og efter flere hurtige pasninger sparkede Grealish den forbi Ramsdale til 2-1.

Arsenal var nu tvunget frem, men det var ikke alverden, holdet fik skabt. I stedet blev spændingen lukket ned efter 82 minutter, da Haaland var på pletten efter et godt De Bruyne-oplæg.

/ritzau/





TransferLIVE: Tidl. SL-profil tager til ny PL-klub




LIVE

VM-LIVE: Surt show

Her er Jonas Winds nye klub

Brøndby med transferscoop?

Superliga-klub tæt på FCK’er

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller

Han er ny assistenttræner i Brøndby



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul

Kryptisk transfermelding



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet

FC København-farvel rykker nærmere

Frankrig – Sverige



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Afviste Premier League-klubber

Tyskland – Paraguay

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Elfenbenskysten – Norge

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Hård dom over Kvistgaarden

Storroser 18-årig FCK-spiller



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Holland – Marokko

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Stort drama: Brasilien er videre!

Her er 16.-delsfinalerne til VM