Benhård kritik af dansk stjerne

Den tidligere Manchester United-stjerne Rio Ferdinand var absolut ikke begejstret for Rasmus Højlunds præstation i søndagens 1-0-sejr over Fulham, hvor den danske angriber havde en hel del boldtab.



Rasmus Højlund var i startopstillingen søndag aften, da Manchester United mødte Fulham i Premier League, men det var ikke meget, der lykkedes for den 21-årige dansker på Craven Cottage, hvor han blev skiftet ud efter 58 minutter.

På tv-stationen TNT Sports blev der i pausen af opgøret fremhævet en statistik, der viste, at Rasmus Højlund havde mistet bolden 10 gange i første halvleg, hvilket fik Manchester United-legenden Rio Ferdinand til at udtrykke en kras kritik af den danske landsholdsprofil.

– Det siger vel egentlig det hele, synes jeg. Jeg ville blive overrasket, hvis han ikke fik et par pegende fingre rettet imod sig i omklædningsrummet i pausen. Hold på bolden, hold på bolden! Du er platformen for os nogle gange, i forhold til at få os op ad banen, og jeg synes, at der er alt for mange gange… han er så uskarp i de situationer.

– Antallet af mistede boldbesiddelser, han havde i dag… Manchester United kan ikke komme ud eller i nogle som helst gode positioner omkring den forreste tredjedel af banen, når deres nier ikke evner at holde på bolden. Modtag bolden og sæt en mand, og så kan holdet begynde at bevæge sig fremad banen.

– Størstedelen af Manchester Uniteds boldbesiddelse har været deres tre midterforsvarere, når der ikke er noget pres på bolden. Hver eneste gang de blev presset, smed Manchester United bolden væk, lød det, ifølge Manchester Evening News, fra Rio Ferdinand i tv-studiet.

‘Han vil det virkelig meget’
I en længere artikel med overskriften ‘Rasmus Højlunds lidelser’ har det internationale medie The Athletic zoomet ind på Rasmus Højlunds udfordringer i gårsdagens kamp mod Fulham.

– Det var i slutningen af en sekvens på 21 sekunder mod Fulham, at Rasmus Højlund lod et skrig runge gennem aftenhimmelen, der virkede til at udtrykke hans udfordringer i Manchester United. Ruben Amorims mandskab trak sig sejrrigt ud af opgøret på Craven Cottage, men Højlund havde endnu en svær aften som forreste mand, hvor han ikke formåede at komme til en afslutning (for syvende gang i 13 kampe fra start i Premier League i denne sæson) og hvor det blot blev til én boldberøring i modstanderens felt, skriver The Athletic.

The Athletic peger på flere episoder i Fulham-kampen, hvor Rasmus Højlund mistede bolden.

– For Højlunds vedkommende virker det til, at selvtilliden ikke er der. Det samme gælder den indbyrdes forståelse med holdkammeraterne, lyder det.

Efter Manchester Uniteds 1-0-sejr kommenterede Ruben Amorim præstationen fra Rasmus Højlund.

– Han vil det virkelig, virkelig meget. Man kan se, at der uden træning nogle gange er en manglende forbindelse. Uden træning går han nogle gange dybt, når han skal gå tilbage, og nogle gange går han tilbage, når han skal løbe i dybden. Vi har bare ikke tid til at skabe den forbindelse. Vi træner ikke den slags ting.

– Vi taler bare om de her ting og han har meget, han skal forbedre, ligesom holdkammeraterne. Nogle gange har du en god kamp, og andre dage kan du ikke levere en god præstation, lød det, ifølge The Athletic, fra Ruben Amorim.

The Athletic peger endvidere på, at det for en ung angriber er en smule bekymrende, at Rasmus Højlunds tal i denne sæson er dårligere end i hans debutsæson, fordi Manchester United har brug for fremgang og ikke tilbagegang for en spiller, der fylder 22 år.

Samtidig peger The Athletic afslutningsvist på, at Ruben Amorim har påpeget Rasmus Højlunds træningsiver, hvilket står i skærende kontrast til portugiserens holdning til Marcus Rashford.

Englænderen har været helt ude i kulden i en længere periode, og i weekenden udtalte Ruben Amorim, at han hellere vil udtage Manchester Uniteds 63-årige målmandstræner end en spiller, der ikke giver det maksimale hver eneste dag.







LIVE

TransferLIVE: FCK bekræfter – nu er han solgt

Morten Hjulmand pillet ud af træning

FCK må sænke ambitionerne – kan ende i katastrofe

Afsløring: Lyngby hapser ung assistkonge fra FCK

FCN-boss bekræfter samtaler med Real Madrid

Stjernetræner observerer Jesper Lindstrøm



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Klar for FC København

Luna Christofi: ‘Lev med det, Hjulmand!’

Aston Villa slår transferrekord for VM-stjerne

Frankrig – England

Tidl. SL-profil er vendt hjem: ‘Folk stortudede’

Smadrer transferrekord



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

‘Horsens var et helvede’

Afsløring: André Rømer skifter til ny klub

Hjulmand vækker opsigt til første træning

‘Så er der ingen grund til at eje Brøndby IF’

FCK-transfer på vej? ‘Han er en god fyr’



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

FCM-profiler skadet inden Superliga-start

Bizart: FCM-profil skadet derhjemme

Trods nedrykning – West Ham-stjerne bliver

Endnu en FCK-transfer? De vil have Gabriel Pereira

Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’

FCK-bekymring: Der er nogle store spørgsmålstegn

Nicolai Vallys i rørende Brøndby-afsked

Begejstret for Jacob Neestrup

Rygtet til FCK – nu vil Manchester United have ham

Dansk dommer gik kort-amok – udviste tre spillere



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Han bestemmer det hele

Sender flere millionbud – Brøndby trækker sig

Superliga-klub henter David Helgi Aronsson

Trist over Vallys-exit – vil have erstatning ind