Chelsea-ejere køber klub i den bedste franske liga

Konsortiet BlueCos opkøb af Strasbourg gør den til den femte Ligue 1-klub på amerikanske hænder.



De amerikanske Chelsea-ejere har opkøbt den franske Ligue 1-klub Strasbourg.

Det oplyste konsortiet bag den engelske klub, BlueCo, torsdag i en udtalelse.

– Aftalen er et nyt kapital i historien for Strasbourg, lyder det fra BlueCo.

Aftalen kommer efter et forfærdeligt første år som Chelsea-ejere for konsortiet, der ledes af amerikanske Todd Boehly og kapitalfonden Clearlake Capital.

I spidsen for den engelske topklub skilte ejerne sig af med managerne Thomas Tuchel og Graham Potter, før Chelsea-legenden Frank Lampard blev ansat til at redde den kulsejlede sæson.

Det lykkedes ikke på nogen måde, og klubbens 12.-plads var den værste placering siden 1994 trods køb af spillere, der løb op i et samlet beløb på 500 millioner pund – eller 4,3 milliarder kroner.

Siden er Mauricio Pochettino blevet hyret som klubbens træner forud for den nye sæson.

Strasbourg kæmpede selv med spillet i sidste sæson og sluttede blot to pladser og fem point over nedrykningsstregen.

Bare 12 måneder tidligere overraskede klubben alt og alle, da den lykkedes med at spille sig til en 6.-plads.

En anonym kilde oplyser, at BlueCo har overtaget stort set alle aktierne i Strasbourg. Men han kan ikke oplyse prisen på opkøbet.

Strasbourg bliver den femte klub i den bedste franske liga til at komme på amerikanske hænder.

Desuden er Marseille, Lyon, Toulouse og Le Havre ejet af amerikanere.

Strasbourgs bestyrelsesformand, Marc Keller, kalder torsdag for en vigtig dag i klubbens historie.

– Vi har bygget en sund og veldrevet klub på alle punkter, siger han.

– Men vi har været bevidste om, at vi havde nået loftet for vores model, og at hvis vi ville fortsætte med at udvikle klubben, måtte vi få hjælp af en solid kapitalstruktur.

/ritzau/AFP





Afsløring: FCM køber Nordin Bakker




LIVE

VM-LIVE: Surt show

Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?

Her er Jonas Winds nye klub

Brøndby med transferscoop?

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen

Dortmund meldes interesseret i Brøndby-profil



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Kryptisk transfermelding

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Superliga-klub tæt på FCK’er

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Han er ny assistenttræner i Brøndby



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Afviste Premier League-klubber

Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul

Holland – Marokko

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

FC København-farvel rykker nærmere

Hård dom over Kvistgaarden

TransferLIVE: Lewandowski skifter klub

Elfenbenskysten – Norge

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Tyskland – Paraguay

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Chelsea med voldsom melding: ‘Vi føler os svigtet’

Storroser 18-årig FCK-spiller