– Danmark har vidunderlige spillere

Willi Ruttensteiner er fuld af lovord om det danske hold før VM-kvalifikationskampen mellem Israel og Danmark.



Alt peger på, at Danmark og Østrig kommer til at kæmpe om den direkte billet fra kvalifikationsgruppe F til næste års fodbold-VM i Qatar.

Det siger Israels fodboldlandstræner, østrigeren Willi Ruttensteiner, på et pressemøde onsdag aften, forud for at kvalifikationsgruppen torsdag åbner med et møde mellem Israel og Danmark i Tel Aviv.

– Hvis man kigger på verdensranglisten er Danmark det stærkeste hold – nummer 12 i verden – men både Østrig og Skotland har også stærke hold, der skal med til EM.

– Jeg kender Østrig rigtig godt, og selv om det kan være svært for mig at sammenligne Østrig og Danmark, så vil jeg vurdere, at det er gruppens klart stærkeste hold, og det er en god udfordring for os, at vi skal måle os med dem, siger Willi Ruttensteiner.

Kvalifikationsgruppen tæller Danmark, Østrig, Skotland, Israel, Moldova og Færøerne. Gruppevinderne kvalificerer sig til VM, mens nummer to skal ud i playoffkampe.

Landstræneren for verdensranglistens nummer 87 vil se det som en stor overraskelse, hvis hans mandskab torsdag kan tage point mod Danmark.

– Hvis man starter ved målmanden og slutter ved angriberne, så kan man se, at Danmark har lutter spillere med stor international erfaring fra topklubber, og den erfaring er en nøgle i landskampe. Så det vil være en stor overraskelse, hvis vi kan få point mod et så stærkt hold.

– Danskernes individuelle kvaliteter er uomtvistelige, men i moderne fodbold er organisation og holdånd afgørende. På det punkt er vi gode, og derfor forventer jeg, at vi kan få en åben kamp mod Danmark, selv om Danmark har vidunderlige spillere, siger Willi Ruttensteiner.

Han bebuder samtidig, at israelerne ikke har i sinde at forsvare et enkelt point hjem, for en sådan tilgang vil højst sandsynlig kikse.

Og selv hvis det på dagen skulle vise sig at være den rette taktik mod Danmark, vil det næppe gavne det israelske hold i længden.

– Jeg kan ikke med sikkerhed svare på, om vi kan kontrollere kampen. Men vi har stærke tekniske spillere, som kan flytte bolden rundt, så vi kan prøve. Kan vi kontrollere bolden, så er det også en måde at forsvare sig på. Vi vil undgå at overlade bolden for meget til Danmark, for Danmark er meget god til at bruge den.

– Så vi skal ikke bare stå tilbage og vente på et eller to kontraangreb, som kan sikre os et point. For at vi skal udvikle os fremadrettet, skal vi have et hold, der kan være i stand til at dominere kampe, selv om der vil være perioder – også mod Danmark – hvor vi kommer under pres, siger landstræneren.

VM-kvalifikationskampen begynder torsdag klokken 18 dansk tid. 5000 israelske tilskuere forventes på plads til kampen.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Stopper – indtil træneren er væk

VM-vækkeuret: Amerikansk optur og nedtur

Har solgt for over 1,3 milliarder: Nu køber de ind

Chelsea-profil enig med Man. City – pris: 650 mio.

Forstår intet af Bisseck-beslutning

‘Han kan blive en af historiens mest legendariske’

Tullberg hiver anførerbindet af Mads Bech Sørensen

AGF-scoop: Hijackede transfer



LIVE

TransferLIVE: Betaler 375 millioner for VM-spiller

Steve Cooper med stor beslutning

Dario Dumic fyret – sagsøger spansk klub

Tullberg teaser for transfer

KÆMPE nedgang – så meget går AC ned i løn



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

AGF-boss skyder mod FCM: Det var en svinestreg

Brøndby bekræfter: Køber stortalent

Afsløring: AGF forhandler om Mikael Anderson

Træner roser tænding efter belgisk spillerskænderi

De køber ham for 740 mio.



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Brøndby IF og Feyenoord er i dialog

Portugal – Kroatien

Overraskende belgisk comeback sender Senegal ud

USA spiller sig videre trods rødt kort

De tager ikke med FC København på træningslejr

Klar tale: Han kommer til at spille i Real Madrid!

Spanien – Østrig

‘I har et hold til VM – I kalder det Norddanmark’

Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?

Nu er Brøndby IF konkret på banen

Bo Henriksen: ‘Den regel er en katastrofe!’

Dialog med Brøndby – er dette prisen? 



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Kæmpe FCK-flop: De jagter Amir Richardson

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn