Siden 2019 har Danmark været repræsenteret på det højeste fodboldpolitiske niveau i Europa. Onsdag bliver det afgjort, om det fortsætter sådan i yderligere fire år.
Jesper Møller, der er formand i Dansk Boldspil-Union (DBU), er på valg, når syv sæder i Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) såkaldte eksekutivkomité skal fordeles ved forbundets kongres i Lissabon.
Eksekutivkomitéen er det bestemmende organ i Uefa, og der har Jesper Møller haft plads i de seneste fire år.
Men det er langtfra sikkert, at den nordjyske jurist bliver en del af det fine selskab i de kommende fire år.
Der er nemlig ti andre kandidater på stemmesedlen, når de 55 medlemslande beslutter, hvordan eksekutivkomitéen skal se ud i de næste fire år. Det vil sige, at fire kandidater bliver valgt fra.
Det har ikke været muligt at få et interview med Jesper Møller om valget i ugerne op til kongressen, og heller ikke i Lissabon har det været muligt at få DBU-formanden i tale om det forestående valg.
Efter at de nordiske lande tirsdag måtte se værtskabet for EM i kvindefodbold i 2025 gå til Schweiz, stillede Jesper Møller godt nok op til interview, men han ville ikke forholde sig til onsdagens valg.
– Det orker jeg simpelthen ikke at snakke om nu. Nu skal den her lige bundfælde sig, lød det fra Jesper Møller, da han dybt skuffet efter afstemningen om EM-slutrunden talte med pressen i Lissabon.
For udenforstående er det derfor umuligt at vide, om han er optimist eller ej. Han har desuden ikke gjort meget ud af at fortælle omverdenen, hvad han går til valg på.
Det har derimod den åbenmundede norske fodboldpræsident, Lise Klaveness. Hun har ført en aktiv valgkamp og flittigt argumenteret for at gøre op med den mandlige dominans i Uefa-toppen.
Men hendes kandidatur kan komme til at spænde ben for både hende selv og for Jesper Møller.
I hvert fald har den 41-årige tidligere landsholdsspiller en fornemmelse af, at mange af de 55 medlemslande er meget opmærksomme på geografi.
– Jeg har mærket, at når man taler med de andre præsidenter, så er geografisk balance ekstremt vigtigt. Tydeligvis meget vigtigere end kønsbalance, sagde hun tirsdag i Lissabon.
Karl-Erik Nilsson fra Sverige sidder allerede i eksekutivkomitéen, og han er ikke på valg onsdag. Det vil sige, at der vil være tre skandinaviske medlemmer af eksekutivkomitéen, hvis både Klaveness og Møller vælges ind.
Derfor frygter Klaveness, at Norge og Danmark blokerer for hinanden, og hun har udtalt, at hun ærgrer sig over, at de nordiske lande ikke har dannet fælles front i processen frem mod onsdagens kongres.
Lise Klaveness kan blive det første kvindelige komitémedlem, som ikke er valgt til den ene plads, der er dedikeret til en kvinde.
I år stiller walisiske Laura McAllister op til den plads, som Lise Klaveness har slået fast, at hun ikke vil konkurrere om. I stedet vil hun tage kampen op med Jesper Møller og de øvrige ni mænd, der er på stemmesedlen.
Foruden Møller og Klaveness er kandidaterne franske Philippe Diallo, albanske Armand Duka, tjekkiske Petr Fousek, georgiske Levan Kobiashvili, ukrainske Andrii Pavelko, skotske Rod Petrie, spanske Luis Rubiales, maltesiske Bjorn Vassallo og Hugo Quaderer fra Liechtenstein.
Kongressen begynder klokken 10 dansk tid onsdag og slutter ifølge planen omkring klokken 13. Alle medlemslande kan stemme på syv kandidater.
/ritzau/
LIVE
LIVE: ‘Føles lidt som at spille 11 mod 12’
TIPSBLADETS DOM
Et sort hul for FC København – fornærmende ringe
TIPSBLADETS DOM
Magtdemonstration! Han er den manglende brik, BIF
EKSKLUSIVT
Erik Sviatchenko kalder FCM-transfer ‘perfekt’
TOPNYHED
Dommerekspert med opråb til Brøndby-spiller
TOPNYHED
Napoli-træner: Højlund skulle aldrig have sparket
Danskerklub tæt på sensationelt mesterskab
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
TOPNYHED
FCK-direktør afslører: Det er helt vanvittig dyrt
TOPNYHED
Avis blæst bagover af Jacob Bruun Larsen
TOPNYHED
Er han FCK’s nye assistent? ‘Det vil jeg gerne’
EKSKLUSIVT
‘FC Midtjylland? Det er lidt synd for dem’
Begræder trist Kasper Dolberg-nyhed
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
INTERVIEW
Føler sig bortdømt på Brøndby Stadion
Buhråb preller af på Man City i sejr på Anfield
TOPNYHED
Bendtner: Der skal være en meget hård straf!
INTERVIEW
Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel
Gustav Isaksen på tavlen
OPTAKT
AGF – Sønderjyske
TOPNYHED
Uenig med Mølby: Det fungerer jo ikke!
Skarpe Viborg fortsætter opturen
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Yussuf Poulsen med stort hint om fremtiden
TIPSBLADETS DOM
På ét punkt er den mand af en anden verden!
FC København bekræfter transfer
‘Han græd, da jeg skiftede til FC København’
EKSKLUSIVT
‘Et scoop for Superligaen – han er et monster’
INTERVIEW
– Sker det, får Brøndby et nyrehug
EKSKLUSIVT
FCK skal i kvartfinalen: Ellers en stor skuffelse
TRANSFER
BIF-flop på rampen: Har ambitioner om noget større
Brøndby bryder trist stime med storsejr
– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!
TOPNYHED