Dansk topkeeper er i spil i flere PL-klubber

Daniel Iversen har ufrivilligt være tilskuer til Leicesters første kampe i Championship, og danskeren er nu i spil til en transfer tilbage op i Premier League.



Da Leicester City i foråret på forskellig vis forsøgte at kæmpe sig til overlevelse og kickstarte en underpræsterende defensiv, var et af midlerne at smide Daniel Iversen i ilden efter flere sæsoner som reserve.

Individuelt klarede Iversen, der kom til Leicester fra Esbjerg helt tilbage i 2016, udfordringen fornuftigt, men det endte alligevel i en meget skuffende nedrykning for det underpræsterende mandskab.

I sommermånederne har Leicester trykket resetknappen i bund, og ind er kommet blandt andre Mads Hermansen fra Brøndby IF, der nu er den nye cheftræner Enzo Marescas foretrukne mand i buret.

At gå fra at spille Premier League-kampe til at være tilskuer i Championship er naturligvis hverken ideelt for Daniel Iversen eller for Leicester, der har en stor udfordring foran sig med et af de højeste budgetter nogensinde for et nedrykkerhold og et entydigt krav om omgående at rykke tilbage op i Premier League.

Flere stjerner er solgt fra, og Daniel Iversen kan meget vel slutte sig til det selskab her i de sidste 10 døgn i transfervinduet.

204255

Ifølge Tipsbladets oplysninger har flere Premier League-klubber Iversen i kikkerten oven på danskerens to måneder som starter for Leicester under meget svære omstændigheder i april og maj.

Nottingham Forest, Brentford og West Ham er blandt de klubber, der er på markedet med et blik på målmandsposten, og ifølge Tipsbladets oplysninger skal Crystal Palace være aktivt interesseret i Daniel Iversen som en af flere muligheder, man overvejer i London-klubben.

Her er tidligere FC København-cheftræner Roy Hodgson kommet i en lille knibe, da den erfarne spanier Vicente Guaita er særdeles utilfreds med at være havnet i en reserverolle bag Sam Johnstone, og den 36-årige veteran skal derfor ønske sig et skifte tilbage til Spanien, hvor Guaitas eksklub Getafe er et bud på en aftager.

Det åbner en dør for Daniel Iversen i en ikke umenneskelig konkurrencesituation med Sam Johnstone, der ligesom Iversen stod de sidste par måneder af foråret, efter Hodgson havde erstattet Patrick Vieira på trænerbænken.

Daily Mail har tidligere meldt om et prisskilt omkring fem millioner pund, svarende til omtrent 45 millioner kroner.

Daniel Iversen har masser af engelsk fodbolderfaring som fast mand i halvanden sæson for Preston North End i Championship i 2021 og 2022, og i sæsonerne inden hos først Oldham i League Two og dernæst Rotherham i League One.

Iversen har også været et kort smut forbi OH Leuven i Belgien, en klub der ligesom Leicester City er ejet af den thailandske familievirksomhed King Power.

Daniel Iversen fyldte 26 år i sidste måned og er inde i billedet omkring en reserverolle på A-landsholdet, hvor Frederik Rønnow og Oliver Christensen i skrivende stund dog lader til at være et pænt stykke foran.

Leicester har denne sommer hevet op mod 700 millioner kroner i kassen ved at sælge James Maddison til Tottenham og Harvey Barnes til Newcastle, to spillere, der har bevæget sig i udkanten af den engelske landsholdstrup, og som illustrerer, hvor overraskende Leicesters nedrykning var.





TransferLIVE: Derfor er kæmpetransfer i fare




LIVE

Superliga-LIVE: Modstander storhylder FCM

Her kan du se Bohemians mod FC Midtjylland

Ny melding: Her er Kasper Dolbergs løn

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Her kan du se Debrecen mod FC København

FC København skal møde kæmpe ikon

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton



LIVE

TransferLIVE: Derfor er kæmpetransfer i fare

Manchester United afviser Barça og Bayern

FC København udlejer Jonathan Moalem

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Tre vender tilbage for FC Midtjylland

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Vildt pokalhattrick: ‘Et helt andet niveau’

Følger Superliga-stjerne tæt

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Dansk angriber sat til salg

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

Jubler over store FC København-nyheder

Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

OB vil have tidligere Superliga-profil

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord