Meget skal gå galt, hvis det danske U21-landshold i fodbold ikke skal være med ved næste års EM-slutrunde.
Holdet med flere af landets største fodboldtalenter har sejret lystigt, siden spanieren Albert Capellas sidste år blev den første udenlandske U21-landstræner.
I løbet af de første syv af i alt ti kvalifikationskampe har Danmark vundet seks og spillet en enkelt uafgjort, og EM-billetten kan komme i hus ved den igangværende samling.
Fredag møder Danmark upåagtede Malta på udebane, mens det tirsdag gælder Finland hjemme i Aalborg. I princippet kan mindre end to sejre sikre EM-billetten, da kvalifikationsturneringen som så mange andre fodboldturneringer er pandemipåvirket.
Danmark duellerer med Rumænien om gruppesejren, men da en komprimeret kalender ikke rummer terminer til playoffkampe, er der også en EM-billet til de fem bedste toere på tværs af de ni kvalifikationsgrupper.
I et sådant regnskab har Danmark allerede så mange point, at der ikke bør være tvivl om EM-deltagelsen.
Men U21-landstræner Albert Capellas afviser, at han allerede er begyndt at planlægge frem mod en EM-slutrunde.
– Jeg kan ikke lide at snakke om, hvad der skal ske, hvis vi kvalificerer os. Jeg ved, at vi har muligheden for at kvalificere os, men jeg er træner, og jeg fokuserer på den næste kamp. Jeg vil ikke miste fokus og tale om EM, for der er vi ikke endnu. Det er også min besked til spillerne, siger spanieren.
Som fodbolduddannet på Barcelonas akademi og med en fortid i udviklingsstærke Dortmund har han selvfølgelig en EM-plan. Men den er der altså ingen grund til at udbasunere i hverken omklædningsrum eller i offentligheden.
Læs også:DBU forlænger med U21-landstræner frem til 2023
– Vi har altid både planer for, hvad vi skal rette fokus mod på kort, mellemlangt og langt sigt, men de planer holder jeg internt i staben, siger Capellas.
Midtbanespilleren Magnus Kofod er fast mand i U21-landsholdstruppen. Han medgiver, at det ser godt ud, men fredagens opgave på Malta handler stadig om at vinde en fodboldkamp, ikke om en svømmetur i Middelhavet eller poolen.
– Vi må aldrig sige, at det ikke kan gå galt. Heldigvis har vi en stærk mentalitet på holdet, så jeg er sikker på, at ingen tror, at vi har kvalificeret os endnu, siger FC Nordsjælland-spilleren.
Han roser U21-landstræneren for at have skabt rammerne for en ærgerrig kultur på holdet.
– Albert udvikler os hele tiden som spillere og som hold. Han er meget tydelig og har mange spændende idéer, siger Kofod.
DBU’s ledelse har også kunnet lide, hvad de har set. Derfor forlængede unionen onsdag kontrakterne med både U21-landstræner Capellas og assistenttræner Steffen Højer til 2023.
– De er topprofessionelle trænere, der står for god og offensiv fodbold, sammenholdt med at de har leveret stærke resultater, siger DBU’s talentudviklingschef, Flemming Berg.
U21-truppen indeholder offensive profiler som Jacob Bruun Larsen, Mohamed Daramy og Mikkel Damsgaard. Dertil kommer aktuelt forfremmede A-landsholdsspillere som Jonas Wind og Andreas Skov Olsen.
Det er navne, der overstråler defensivspillerne, hvor flere gør sig i 1. division eller generelt bare har spillet få seniorkampe – anfører Victor Nelsson undtaget.
Læs også:To kampe venter for U21-landsholdet: Her er truppen
– Vi har en helt vanvittig offensiv, som skaber chancer i hver kamp uanset hvad, siger en imponeret Magnus Kofod.
Landstræner Albert Capellas advarer dog mod at tro, at han kun kommer til at levere offensive spillere til A-landsholdet.
– Vi indkasserer næsten ingen chancer, påpeger han.
Men hvor godt er U21-landsholdet egentlig i en europæisk målestok? Danmark kan komme til U21-EM for fjerde gang i træk, men ved de tre seneste slutrunder er det kun lykkedes at gå videre fra gruppen én gang.
Det nuværende hold bør kunne måle sig med de allerbedste, mener Capellas.
– Selvfølgelig kender vi styrken på Spanien, Holland og England, der har en fantastisk generation af spillere, men med vores spillere og den måde, vi spiller på, så vil jeg som træner mene, at vi godt vil kunne matche dem.
– Jeg kan ikke garantere, at vi kan slå dem, men vi kan yde dem ligeværdig modstand, siger Capellas.
Kampen mod Malta spilles fredag klokken 18.
/ritzau/
Læs også:Engelsk U21-landstræner efter kæmpe fiasko: Ros til Andorra
Læs også:Udtaget for første gang: Horsens-spiller på Albaniens U21-landshold
Læs også:Silkeborg IF tæt på islandsk U21-landsholdsspiller
LIVE
TransferLIVE: Her er prisen på Ben Godfrey
MEDIE
Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?
NYHEDER
‘Han ryger 100 procent!’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Jens Jønsson skifter til AGF
TOPNYHED
Brøndby med transferscoop?
MEDIE
FCK-stjerne ikke med på træningslejr
TRANSFER
Her er Jonas Winds nye klub
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCM køber Nordin Bakker
LIVE
VM-LIVE: Zlatan tordner: ‘Det er hans skyld!’
MEDIE
Brøndby i dialog med Christopher Olivier
EKSKLUSIVT
Afsløring: Kolding køber stor profil
På vej til Brøndby? Her er hans millionløn
TRANSFER
De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby forlænger med stortalent
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
OPTAKT
Elfenbenskysten – Norge
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
TOPNYHED
Her er Brøndby IF’s nye administrerende direktør
NYHEDER
Forfærdelig tysk aften: ‘Det er en skandale’
NYHEDER
Han er ny assistenttræner i Brøndby
EKSKLUSIVT
Afsløring: ‘NK’ på plads i FCM – Pimpong solgt
NYHEDER
Officielt: FCM henter landsholdsspiller
EKSKLUSIVT
Afsløring: Oliver Højer skifter til Lyngby
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent
TRANSFER
Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag
TOPNYHED
Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’
TRANSFER
Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller
NYHEDER
VM-Vækkeuret: Giganternes fald
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TRANSFER
Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
TOPNYHED
Spår rekordtransfer i dette vindue
TOPNYHED
