At Christian Eriksen smuttede fra Brentford til Manchester United i sommer, medførte nok ikke mange smil i den danskerglade London-klub. Men skiftet har på sin vis været godt nyt for særligt en af Eriksens tidligere holdkammerater, nemlig Mathias Jensen.
Mathias Jensen mistede nemlig sin status som fast mand på midtbanen med Eriksens indtog i Brentford, og i denne sæson har han så fået pladsen tilbage.
Og det med enorm succes.
For mens hans debutsæson i Premier League i fjor ikke var nogen videre succes, har 27-årige Mathias Jensen været en af Brentfords allerbedste spillere i denne sæson. Det fastslår Jay Harris, der dækker klubben for The Athletic.
– Det har været som at se to forskellige spillere. Virkelig, siger Jay Harris om Jensens udvikling fra sidste sæson til denne og fortsætter:
– Sidste sæson var min første rigtige oplevelse med at se ham, og jeg følte, at jeg så en spiller, som havde kvalitet, men som ikke helt kunne finde ud af, hvad han skulle gøre i bestemte øjeblikke og måske prøvede for hårdt til tider. Så gennem hele sidste sæson fik han kun én assist i Premier League, og han scorede ikke.
– Så mod Manchester United (i anden spillerunde, red.) scorede og assisterede han inden for 20 minutter, så på 20 minutter havde han scoret og assisteret mere end i hele sidste sæson. Og Mathias fortsatte ligesom på det niveau, hvor han virkelig har løftet sit spil.
Bag opblomstringen er der ikke noget hokus pokus. Det er erfaring fra Premier League og en masse timer på træningsbanen.
– Jeg spurgte Thomas Frank om det tilbage i september eller oktober, og Thomas sagde, at Mathias vidste, at han ikke havde præsteret så godt, som han kunne have gjort, og at han trænede som et dyr i forsøget på at blive bedre og bedre. Nu ser tingene bare ud til at komme så meget mere naturligt for Mathias. Det føles som om, han har en meget bedre idé om, hvad han skal gøre, han har fået et bedre forhold med spillerne foran sig, og han ser bare meget mere selvsikker ud.
– Jeg synes faktisk, at han har været en af Brentfords bedste spillere i denne sæson, bestemt en af dem de vigtigste spillere, siger Jay Harris.
“Hvem skal Damsgaard starte foran?”
Mens Mathias Jensen har excelleret i denne sæson, har landsholdskollegaen Mikkel Damsgaard ikke ligefrem haft en stor debutsæson i Brentford.
I sommer blev han hentet ind fra Sampdoria, og mange spåede, at han ville få godt med spilletid som en afløser for Christian Eriksen. Men efter godt seks måneder i klubben er det kun blevet til lige over 400 minutter for offensivspilleren. Og det er svært at finde plads til ham i startopstillingen i øjeblikket, vedkender Jay Harris.
– Han har startet et par gange og gjorde egentlig ikke så meget, så i øjeblikket tror jeg ikke, at Damsgaard rigtig kan føle sig snydt, for hvem skal han spille foran?
– Bryan Mbeumo er en rigtig god kantspiller og er hurtigere, og jeg tror, han er en bedre afslutter. Da Brentford købte Damsgaard talte de om at konvertere ham til en offensiv midtbanespiller, men så har Mathias Jensen spillet så godt denne sæson og Josh Dasilva har også spillet godt denne sæson, at Damsgaard er ikke rigtig berettiget til at starte før nogen af dem, siger The Athletic-reporteren og tilføjer dog:
– Hidtil er det bestemt ikke gået optimalt, men de har hentet Damsgaard på en lang kontrakt, så jeg tror, at planen altid har været langsigtet. Derfor er det lige meget, om de første seks måneder var under gennemsnit, hvis de næste fire år bliver fantastiske.
Brentford skal møde West Ham i pokalturneringen lørdag og Bournemouth i Premier League efterfølgende, og det kan byde på spilletid til Damsgaard.
LIVE
VM-LIVE: Slagter Fifa – ‘en katastrofe’
MEDIE
Transferbombe på vej
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
TOPNYHED
FCK-profil med hattrick i målfest
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
MEDIE
Topklub forsøger at overtale Skov Olsen
NYHEDER
Casper Højer er færdig i tyrkisk klub
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
NYHEDER
Ståle i raserianfald: Han var ekstra “sur”
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
EKSKLUSIVT
Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’
AVIS
Dansker skifter til tysk traditionsklub
EKSKLUSIVT
Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane
MEDIE
Pokerspil i gang – de kæmper om Jens Stage
Uafgjort kan forsone historiske VM-fjender
NYHEDER
Dansk klub henter Jonathan Hutters
EKSKLUSIVT
‘Vi har et spændende transfervindue foran os’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
EKSKLUSIVT
Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs
OPTAKT
Sydafrika – Canada
Afslører: FCK ringede aldrig