Ihærdige spillere af Football Manager kender til sværhedsgraden af den udfordring, de to danskere Christoffer og Alexander Reedtz står overfor.
Ganske usædvanligt ejer de danske brødre verdens ældste professionelle fodboldklub, Notts County, hvor de i øjeblikket kæmper en brav kamp om at rykke op til Englands fjerdebedste række, League Two.
Her er de i hård kamp mod Wrexham, der ejes af Hollywood-stjernen Ryan Reynolds, som særligt kendes for rollen Deadpool. Lige nu er danskerklubben fire point bag Wrexham, men kampene falder i en strid strøm i øjeblikket, så meget kan ændre sig hurtigt.
– Den her sæson er der ikke nogen tvivl om, at vores præstationer på banen har været på et højere niveau, end de har været tidligere. Det var også udmærket i tidligere sæsoner, men nu har vi helt klart forbedret det til et højere niveau med en ny træner og nogle gode spillere, vi har tilføjet til truppen. Vi mener, at klubben har gjort fremskridt, men det er stadig et stort udviklingsprojekt, men vi ser det meget langsigtet, så vi er stadig i begyndelsen af hele processen, forklarer Christoffer Reedtz til Tipsbladet.
De to brødre lægger ikke skjul på, at der knokles benhårdt for en oprykning. Det vil give nogle helt andre økonomiske muligheder, da man så hører inde under EFL – The Football League. Det vil også markere klubbens største triumf, siden den kom på danske hænder i sommeren 2019.
– Først og fremmest betyder det utrolig meget for fans og ansatte. Der er bare en helt anden status ved at være i EFL. Så betyder det selvfølgelig meget økonomisk. Der er noget funding (finansiering) fra ligasystemet, som er på et andet niveau.
– Det gør det nemmere at tiltrække spillere. Vi har ok muligheder for at tiltrække spillere, som normalt ikke vil spille i National League, fordi de ser Notts County som en stor klub, der har et meget større potentiale, og som bør være højere oppe i systemet. Men det er nemmere at tiltrække spillere, jo højere oppe i ligasystemet, man ligger.
– Så der vil være en masse positive ting. Det vil være kæmpestort for klubben og for os at opnå den oprykning. Det er virkelig svært at rykke op fra den her liga, så den dag, det forhåbentlig sker, vil være en stor festdag, fortæller Alexander Reedtz.
Det kræver i første omgang, at man slutter foran Hollywood-stjernen Ryan Reynolds' Wrexham. De to danskere har dog ikke haft muligheden endnu for at hilse på Deadpool i egen høje person, men det kan blive aktuelt, når Notts County gæster Wrexham den 10. april.
Enormt fokus på data
Når man i Danmark snakker brug af data i fodboldklubber, så vil mange måske tænke på FC Midtjylland, der under Matthew Benhams ejerskab har stort fokus på data i både spillerrekruttering og kampanalyser.
Christoffer og Alexander Reedtz er også datamænd med stort D. Sammen ejer de firmaet Football Radar, som Christoffer Reedtz stiftede i 2009. Det kan godt sammenlignes med Matthew Benhams Smartodds. Football Radar specialiserer sig i at forudsige fodboldkampe og baseret på data at rangere hold i forhold til hinanden på tværs af ligaer og lande.
Det bruger de til at regne predictions (forudsigelser) på kampe, altså at forudse fodboldkampe. Dette har primært været brugt til at give "betting advice", som Alexander Reedtz formulerer det. Football Radar ligger nemlig inde med en enorm mængde af data og viden, og dette har naturligvis en stor plads i den måde, de driver Notts County.
– Vores strategi er helt klart at gøre brug af statistik på hold og spillere til at træffe bedre beslutninger i forhold til transfers. Men vi ved også udmærket, at det ikke kan stå alene.
– Der er nogle ting, som bare er anderledes i praksis, når man så kommer ind i en klub. Der er mange forskellige holdninger, stærke holdninger fra træner og scouts, og mange der har holdninger til ting. Der er helt sikkert ting, som statistikker ikke kan fange. Men vi ser det som et vigtigt redskab til at træffe bedre beslutninger i samarbejde i sammenhæng med de mere klassiske fodbold-scouting-vurderinger, påpeger Alexander Reedtz.
Meget har dog ændret sig i de forhold, som de to danskere har arbejdet under i Notts County. På grund af Brexit er markedet for spillere, som de kan hente til klubben, snævret betragteligt ind, da de ikke længere kan købe spillere udenfor Storbritannien, når man spiller i National League.
– Det er lidt ærgerligt, for vi tænker, at det er en spændende mulighed for klubben, at når man har data på spillere fra forskellige ligaer, så kan man måske finde nogle ukendte spillere. Men det er ikke et stort problem, så det vi så bare gør i stedet for er at fokusere ekstra detaljeret på de ligaer, hvor man kan hente spillere fra, siger Alexander Reedts og peger på deres egen liga, de to ligaer under, som hedder National League North og South, League Two samt spillere fra Skotland og Irland som de nu specialiserer sig i.
Før de to danskere købte Notts County tilbage i sommeren 2019, havde ingen af dem førhen ejet en fodboldklub før. De kommer selv med en enorm viden inden for statistik og analyse, og de forsøger hele tiden at få disse idéer implementeret til praksis, selv om det kan være vanskeligt.
– Der er ingen tvivl om, at vi har lært en masse ting igennem den periode, vi har været i klubben nu. Jeg mener helt klart, at klubben og vores egen forståelse om, hvordan man skal drive en klub, er klart på et højere niveau nu, end da vi kom ind, forklarer Christoffer Reedtz.
Husker sine helte
Selv om Christoffer og Alexander Reedtz ejer Notts County, som er beliggende i Nottingham, så bor de to danskere i London.
Her forklarer de, at de ikke bliver genkendt i Londons hæsblæsende gader, men situationen kan godt være anderledes i Nottingham, selv om hverken Christoffer eller Alexander er sportsstjerner.
– I Nottingham kan man godt være udsat for det,og det er jo tit positivt, når man kan sige, at folk kommer og snakker med en. Vi er der mest på kampdag, så det er klart, at der er folk rundt omkring stadion, der selvfølgelig kender os, siger Christoffer, og påpeger, at han og brormand er på stadion til næsten samtlige af klubbens hjemmekampe og "måske omkring halvdelen af udebanekampene".
Brødrene er i orkanens øje hvad angår Englands famøse fodboldkultur, hvor fans decideret lever for klubben. Det er også noget, som de tydeligt mærker.
– Det er rigtig spændende, og jeg synes det er fascinerende, hvordan fodboldkulturen er i England. Om vi spiller en tirsdag aften fire timers kørsel væk, så kommer der stadig 500-600 Notts County-fans til kampen, der er rejst. Der er bare en helt fantastisk fodboldkultur, der er mange traditioner, og det er rigtig spændende at være en del af, forklarer Alexander Reedtz.
Christoffer supplerer ham og kommer med en anekdote, der illustrerer hvordan det er at være tæt knyttet til en engelsk klub:
– Der er noget, som jeg synes er lidt interessant. Man har jo det, man typisk kalder for et boardroom til kampene, der hvor ejerne og dem, der ellers er involveret i klubben, mødes og spiser inden kickoff. I Notts County er der en række gæster, der har en anden forbindelse til klubben. Der er folk, der tidligere har været ejere, folk, der tidligere har været gift med nogen, der var ejere eller havde en vigtig bestyrelsesrolle i klubben.
– Der var også en herre ved navn Colin Slater, som desværre er død nu for kort tid siden, men han var en legendarisk journalist, som havde dækket Notts County i, jeg kan ikke huske hvor mange år, men det var mange årtier i hvert fald. Han havde været radiokommentator for BBC Radio Nottingham, som dækker alle kampene i radioen.
– Han var en kæmpe helt i klubben blandt fansene, og hans begravelse var en meget stor begivenhed. Det er meget fascinerende at få den indsigt via alle de her personer, som stadig er tilknyttet til klubben, som man kan snakke med, som har været der igennem mange årtier, før man selv kom ind, fortæller Christoffer Reedtz.
Christoffer og Alexander Reedtz er ikke ukendte i det danske fodboldlandskab. Tilbage i 2021 var de nemlig en del af en investorgruppe, som købte aktiemajoriteten i Viborg FF.
Fotos: Notts County

Prisen eksploderet – kæmpe dansk transfer på vej

Søren Pedersen ny fodbolddirektør i Randers FC

Forest-angriber i kunstig koma

Drømmer om Superliga: Snart tiltræder stor profil

Massiv interesse for Kasper Dolberg

Supertalentets særlige kælenavn: Han elsker Vejle

Årets spiller i Superligaen? Han får ikke nok ros!

Bhoys sætter Dons på plads før pokalfinale

Pønser på at købe Vavro – FCK scorer millioner

Landsholdsspiller i svime over Bo Henriksen

Nu jagter storklubber kæmpe Manchester United-flop

Smadrede 1. division: ‘Han har en vild pakke’

Så bliver det en røvsyg danskerfest

Heftig sommer i vente: Vil hente FCM-trio

Superliga-profil er ombejlet – udskyder beslutning

Premier League-klub forsøgte Froholdt-kup

Kæmpe kærlighedserklæring til Brøndby

Pierre-Emile Højbjerg i stor hyldest

Dansk toptræner til AGF? ‘Han bor i byen’

Brøndby-ejer får milliard-beløb i klubsalg

Kæmpetransfer? Arsenal tilbyder kongeløn

– Det er bullshit, Jacob Neestrup!

Han kan blive Real Madrids første sommerindkøb

På vej væk? Dansker i stalden hos kæmpe agentfirma

Dansker smutter: ‘Ville end ikke forhandle med os’

Kenneth Perez revser danskerklub: ‘En skændsel’

Christian Eriksen åbner aktiviteter i Danmark

Tidligere Brøndby-træner dumper Eriksen og Højlund

Koster kassen at rykke ud af Superligaen

Kæmpe eufori: Det er helt grotesk, siger Arnesen

Svinede Schjelderup – Benfica-boss i kæmpe modvind

Rundens Hold i Superligaen – 30. runde

Afsløring: Så lang kontrakt får Köhlert i Brøndby

Supercomputer: Her er sandsynligheden for FCM-guld

Brøndby IF lander ny kæmpesponsor

Supercomputer: Vildt drama – disse to rykker ned

Amorim lægger sig fladt ned: Jeg er virkelig flov

Ballade i Ajax: ‘Vil ikke spille med holdkammerat’

Ikke i tvivl: ‘Afsted med dig, Bo Henriksen’

17 år efter debut: ‘Det kan måske lyde lidt dumt’

Carlo Ancelottis søn i spil til stort trænerjob

Superligaens bedste fans? ‘Det var fantastisk!’

Himmelblå hjørnespark hos Sorte Katte

Stort SL-problem? ‘Det rager mig en høstblomst’

Superliga-profil annoncerer karrierestop på tv

Vejle vinder imponerende sejr over Lyngby

Græsk gud – forlæng ham nu!

Storklubber jagter Victor Froholdt

Maraton i Yussuf-kostume: Ville ikke gennemføre

Vildt comeback? Mourinho er favorit i Man Utd

Ærgrer sig over FCK-skifte: ‘Kæmpestor interesse’

Dansk træner under kæmpe pres – holdet er i krise

Carlo Ancelotti bliver brasiliansk landstræner

Afsløring: Mileta Rajovic er færdig i Brøndby

Man City går efter stjerne – koster over 500 mio.