Meget tyder på, at Filip Jörgensen lige nu står med en gylden chance i Chelsea, hvor den danske U21-landsholdsmålmand har været andetvalg i denne sæson.
I Chelseas to seneste Premier League-kampe mod Wolverhampton og Manchester City har førstevalget Robert Sanchez nemlig begået store brølere, der har kostet mål, hvilket har fået Chelsea-tilhængerne til at vende sig mod spanieren, der blev købt i Brighton i 2023.
Enzo Maresca har længe bakket insisterende op om Robert Sanchez, men på det seneste er Chelsea-cheftræneren også begyndt at kritisere spanieren, der ifølge Sky Sports-eksperten Jamie Carragher slet ikke har niveau til en topklub i Premier League.
For Simon Johnson, der dækker Chelsea for The Athletic, er der ingen tvivl om, at Maresca står med en hovedpine forud for mandagens hjemmekamp mod West Ham.
– Maresca står i en meget svær situation. Fansene er så meget efter Sanchez, at hvis Maresca fortsætter med at bruge Sanchez, så vil Marescas popularitet, som allerede er lidt nedadgående på grund af resultaterne, blive påvirket yderligere, fordi han så holder fast i en upålidelig målmand, der bliver ved med at lave fejl, siger Simon Johnson til Tipsbladet.
På et pressemøde tidligere i dag udtalte Enzo Maresca, at han stadig ikke har taget en beslutning om, hvorvidt Robert Sanchez eller Filip Jörgensen kommer til at vogte buret mod West Ham.
– Det gode er, at uanset hvilken beslutning, jeg tager, vil jeg have en god fornemmelse, for Filip har gjort det godt hver eneste gang, han har spillet. Vi må se om, det bliver Filip eller Robert, men uanset hvad vil det være okay, lød det, ifølge BBC, fra Enzo Maresca.

Enzo Maresca står med en kæmpe stor beslutning inden mandagens kamp mod West Ham (Foto: Alamy).
Sanchez i strid modvind
Ifølge Simon Johnson er det nu eller aldrig for Filip Jörgensen.
– Det er altid svært at spå om (hvad Maresca vælger, red.), men man må sige, at det er en kæmpe, kæmpe beslutning, Maresca står over for. Lad os sige det sådan det her: Hvis han ikke laver ændringen nu, så bliver man nødt til at stille sig selv spørgsmålet, hvorvidt han overhovedet kommer til at gøre det i den her sæson. For der har ikke været noget bedre argument eller en bedre grund til at lave skiftet, end der er lige nu. Sanchez har lavet fejl i to kampe i træk, siger Simon Johnson.
Ifølge Simon Johnson er Robert Sanchez i strid modvind blandt Chelseas fans lige nu.
– Han bliver nu buhet af Chelseas fans. Og man tænker næsten, at det ikke kun handler om, at Maresca står bag Sanchez. Om det måske også handler om at beskytte Sanchez og tage ham lidt ud af skudlinjen. Men hvis han ikke vælger Jörgensen, så vil det sende lidt af et signal til Jörgensen om, at hans næste kamp nok bliver mod Brighton i FA Cup’en eller i Conference League, siger Simon Johnson og fortsætter:
– Jörgensen kommer stadig til at få kampe i den her sæson. Det handler bare om, hvorvidt Maresca lige nu er klar til at trykke på knappen, hvad angår Sanchez i Premier League.
Ifølge Simon Johnson er Robert Sanchez dog ikke Filip Jörgensens eneste rival i Chelsea, hvis man kigger i et lidt længere sigte, da London-klubben i sommer købte den unge belgier Mike Penders, som i denne sæson er blevet sendt tilbage til Genk på leje, men som er et målmandstalent, der er rigtigt store forventninger til i Chelsea.
Filip Jörgensen har i denne sæson fået to Premier League-kampe mod bundholdene Southampton og Ipswich, da Enzo Maresca valgte at rotere spillere, men ellers har den 22-årige dansker stået alle kampene i Conference League og i pokalturneringerne.
– Ud fra det, jeg har set fra ham, så ser han komfortabel ud, men han har stadig også meget at bevise. Straffesparket, han begik mod Ipswich, selvom det måske var lidt hårdt dømt, har nok fået Maresca til at tænke sig om en ekstra gang. På grund af den måde, Jörgensen kom lidt panisk ud af sit mål, lyder det afslutningsvist fra Simon Johnson.
Det er på mandag klokken 21.00, at Chelsea møder West Ham i Premier League.
Fem kvarter inden kickoff får vi svar på, om Filip Jörgensen har vippet Robert Sanchez af pinden.
LIVE
LIVE: ‘Skrækkelig udvisning, den skal appelleres!’
TRANSFER
Voldsomt prisskilt efter FCK-exit
Håkon Evjen i kæmpe nedtur
EKSKLUSIVT
‘Et scoop for Superligaen – han er et monster’
INTERVIEW
Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel
Martin Jørgensen afslører: Jeg nægtede
EKSKLUSIVT
– Her er sandheden om Olti Hyseni, FCK og FCM
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
FC København bekræfter transfer
OPTAKT
Brøndby IF – Lyngby BK
OPTAKT
Randers FC – Viborg FF
EKSPERT
– Disse to kan afløse Michael Carrick i Man Utd
EKSKLUSIVT
Brian Priske overgår alle i ligaens historien
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
FANKLUBBEN
En stor skuffelse han skiftede til Brøndby
– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!
Føler intet pres fra sin FCM-forgænger
‘Jeg synes, det er en pinlig opførsel’
Hvidovre stikker fra Vejle
EKSKLUSIVT
Venner genforenet i Danmark – nu er de rivaler
INTERVIEW
– Er det Alt for damerne, det her!?
Her kan du se FC Barcelona mod Getafe
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
Kommentator: Jeg hører, det bliver Man Citys straf
MEDIE
Froholdts præstationer sender millioner til FCK
NYHEDER
Så mange millioner betalte FCM i lønninger
Her kan du se Real Madrid mod Villarreal
NYHEDER
Afslører: Jeg ville væk fra FCM i vinter
Her kan du se Aston Villa mod Brentford
EKSKLUSIVT
Superliga-chok: ‘Han får en længere kontrakt’
Opkald ændrede alt: Måtte haste til lufthavnen
INTERVIEW
Frygtede det værste: ‘Så tænker man fuck’
TOPNYHED
Viborg punger ud: ‘Han får mere i løn’