Thomas Frank jubler: Det er vanvittigt

Thomas Frank kalder det vanvittigt, at Brentford igen spiller om Premier League-oprykning efter profilsalg.



Danskerklubben Brentford skal på lørdag for andet år i træk kæmpe om oprykning til Premier League i verdens mest værdifulde kamp.

Playoff-finalen i Englands næstbedste række mod Swansea har en anslået værdi af mere end én milliard kroner for vinderen.

Det er andet år i træk, at Brentford med cheftræner Thomas Frank i spidsen er nået frem til pengekampen på Wembley til trods for store udskiftninger i offensiven.

– Det er en vanvittig præstation af en klub af vores størrelse, at vi kan nå playoff-finalen igen, siger Thomas Frank.

Holdets to mest scorende fra sidste sæson, Ollie Watkins og Said Benrahma, er væk. Sammen med franske Bryan Mbuemo gik trioen i sidste sæson under navnet BMW. Tilsammen scorede BMW næsten 60 mål.

– Vores budget ligger måske lige under midten i The Championship, og vi solgte de måske to bedste offensive spillere i ligaen, og alligevel står vi her igen og er klar til at gribe muligheden, siger Frank.

For et år siden tabte Brentford playoff-finalen med 1-2 til Fulham, der rykkede op, og efter en sæson i Premier League nu tager turen ned i næstbedste række igen.

Hos Brentford har Ivan Toney i denne sæson med 32 mål været det offensive omdrejningspunkt på et lidt anderledes Brentford-hold. Toney blev hentet i League One-klubben Peterborough sidste sommer.

– Vi er anderledes end sidste år, vil jeg sige. Vi kunne spille så fuglene sang i sidste sæson med BMW oppe foran, når vi ramte vores højeste niveau, men vi er blevet mere solide.

– Nu er vi mere en velsmurt maskine, der kører i et stabilt tempo, siger Thomas Frank.

For danskeren vil det have stor betydning at rykke op i Premier League, som af mange anses som verdens bedste liga.

– Jeg vil lyve, hvis jeg sagde, at det ikke betød noget.

– Det vi har præsteret i år, er helt sindssygt, og jeg tror og håber, at vi rykker op på lørdag, men der kan jo også være et andet udfald af den kamp.

– Jeg vil gerne i Premier League. Det behøver jeg ikke at skjule. Men jeg tror, at det er nemmere at sætte ord på, hvis vi slår Swansea, og det er blevet en realitet, siger Thomas Frank.

Selv om danskeren har haft travlt de seneste uger i Brentford, så har han også haft tid til at følge lidt med i dansk fodbold, hvor Brøndby forleden blev dansk mester.

Det første Brøndby-guld i 16 år blev mandag sikret med en 2-0-sejr i sidste spillerunde over FC Nordsjælland.

Thomas Frank var cheftræner i Brøndby fra 2013 til 2016 og endte med at sige op, efter at klubejer Jan Bech Andersen under profilnavnet Oscar havde kritiseret Frank på et chatforum.

– Jeg kunne ikke lade være med at følge med. Jeg var træner i Brøndby i næsten tre år, og klubben har de bedste fans i Danmark. Jeg var nødt til at se det, siger Thomas Frank.

Brentford-træneren var især glad for at se Lasse Vigen score det vigtige åbningsmål mod FCN.

Frank har tidligere været træner for Vigen på et af de danske ungdomslandshold og forsøgte også at hente midtbanespilleren til Brøndby. Skiftet blev først en realitet, efter at Frank var stoppet i Brøndby.

– Jeg blev så glad for at se ham score, når jeg ved, hvor meget han har kæmpet.

– Han har nok ikke spillet så meget, som han har håbet på, men jeg ved, hvor meget det betød for ham, og så bliver man bare glad, siger Thomas Frank.

Lørdagens playoff-finale på Wembley spilles klokken 16. Skulle det ende med en Brentford-oprykning, vil antallet af danske spillere i Premier League vokse betragteligt, da Brentford råder over en god håndfuld danske spillere.

Det er dog uvist, om midtbanespilleren Christian Nørgaard bliver klar til den vigtige kamp.

/ritzau/







Optakt til onsdagens Superliga-kamp mellem FC København og OB LIVE

LIVE: FCK-stjerne ude af pokalfinalen

Manchester United med chokbud på Real-stjerne?

Hård AGF-dom: Det nægter jeg simpelthen at tro på

Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg

Højlund-statistik bekymrer i Napoli

Problemer for Nartey og co: Lytter til bud på alle

Røg ud hos Cooper: Brøndby-spiller i kovending



TIPSBLADET SPECIAL

Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’

Sker for første gang i 20 år for Real Betis

Dansk klub henter Nicolai Larsen

Han afløser Mike Tullberg i pokalfinalen

Ekspert: Sig farvel til denne stjerne, AGF

Transferfri stjerne i København



TIPSBLADET SPECIAL

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg

Thomas Frank scorer sommerjob

Aarhus eksploderer – vi er mestre!

Frank til denne klub? ‘Hvis de ikke er højrøvede’

Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet

Fra B.93 til MLS – her er danskers millionløn

Afsløring: AGF og FC Nordsjælland bejler til Lind

Revser FCM: ‘De kan ikke sælge ham for 150 mio.!’

Stort medie hylder AGF-profil

Jon Dahl Tomasson lander alternativt job

Cooper: ‘Har været hårdt ramt’

– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg

Hylder ‘CV’: ‘Han snød mig hver gang’

Flick med Yamal-kritik: ‘Jeg kan ikke lide det’

Nedtur for Arsenal: Stjerne ude af titelkampe

Født i Danmark og på vej til VM



TIPSBLADET SPECIAL

‘Det er de der skide tv-penge’

Højlund får kæmpe frikøbsklausul

Jacob Nielsen har lovet fri bar i Aarhus