Frank og Brentford dukker Arsenal i sæsonpremiere

Christian Nørgaard scorede det andet mål i Brentfords 2-0-sejr over Arsenal.



Brentford med danske Thomas Frank på sidelinjen spillede fredag sin første Premier League-kamp nogensinde, og den endte med en 2-0-sejr over Arsenal på hjemmebane.

Spanieren Sergi Canos og danske Christian Nørgaard scorede målene.

Brentford forsøgte at byde Arsenal op til dans spillemæssigt, men Mikel Artetas mandskab var spilstyrende i størstedelen af kampen. Dog blev Arsenal mildest talt sjældent farlig.

Brentford fightede godt for sagen og var ikke mindst langt skarpere end udeholdet.

Midtbanespilleren Christian Nørgaard var den eneste dansker i Brentfords startopstilling, der også talte den tidligere FC Midtjylland-profil Frank Onyeka, der fik sin officielle debut for holdet.

Forsvarsspilleren Mads Bech Sørensen kom ind fra bænken og spillede også en væsentlig rolle i sejren.

Arsenal startede med at styre spillet, men efter 12 minutter faldt kampens første store chance, da Brentfords Bryan Mbeumo efter direkte spil fik chancen og sparkede på ydersiden af stolpen.

Ti minutter senere forsømte Arsenal at cleare bolden ordentligt efter et hjørnespark, og det udnyttede Canos ved at sparke bolden hårdt og fladt i mål efter et par træk.

Arsenal havde mere end svært ved at forvandle sit overtag til åbne chancer, og der skulle en enkeltmandspræstation til, inden udeholdet blev bare lidt giftig.

Midtbanespilleren Emile Smith Rowe afdriblede et par modstandere og hamrede på mål, men Brentfords keeper var på plads.

Mbeumo havde et par andre gode muligheder for Brentford, men det blev Christian Nørgaard, der øgede til 2-0 efter 73 minutter.

Indskiftede Mads Bech Sørensen smed et langt indkast i feltet, og bolden fik lov at hoppe, inden Nørgaard satte panden på og scorede et af sine efterhånden sjældne ligamål.

Det var Nørgaards første ligascoring siden november 2017, hvor han scorede for Brøndby i en sejr over FC København. Det er 86 ligakampe siden for Nørgaards vedkommende.

Midtbanespilleren Mads Bidstrup kom ind for Onyeka efter 80 minutter og blev den tredje dansker på banen i 2-0-sejren, der naturligvis bringer Brentford til tops i Premier League inden resten af åbningsrunden i de kommende dage.

/ritzau/







LIVE

LIVE: Man. Utd.-stjerne misser VM

To storklubber bejler til Morten Hjulmand

Nu har Manchester United tilbudt ham en kontrakt

Gravesen slagter FCK: ‘En klub i kaos’

Zanka færdig – FCK jagter ny stopper

Øv, Fredericia: Spillerne fortjener jeres stemmer!

Markus Solbakken har fået konstateret sklerose

Vildt syn mødte AGF kl. 01.45: ‘Helt sindssygt!’



TOPNYHED

Pokalmestre: Her er FC Midtjyllands vej i Europa

Manchester United – Nottingham Forest

FCM-boss ekstremt stolt: Verdens bedste eksempel

Tilbudt forlængelse – ‘Jeg har andre muligheder’

Aral Simsir i kæmpe kærlighedserklæring



EKSKLUSIVT

Afsløring: Brøndby arbejder på aftale med stjerne

De er favoritter til at hente Kasper Høgh

OB-åbenbaring tæt på stort salg til Bundesligaen

Kylian Mbappé: Jeg er trænerens fjerdevalg

Stjerner gav klar besked til Eriksen

Han er førende til at erstatte Hjulmand



TIPSBLADET SPECIAL

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Chelsea – Manchester City

Sker det for FCK? ‘Latterligt at sige igen!’

Opfordrer danske stjerner: Kom nu hjem!

Her kan du se FC København mod FC Midtjylland

De overvejer Christian Eriksen

Ekstraordinær efterforskning – tiltvang sig adgang

FC Nordsjælland køber offensiv profil

Kæmpe salg på vej? Superliga-stjerne med afsløring

FC Midtjylland-stjerne er Forårets Profil

Sindssygt Simsir: Og nu skal du til udlandet!

Raser: Det er latterligt!

Er han virkelig fremtidens mand, FC København?



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Er Slot fyringstruet? ‘Verden er kommet dertil…’

Vildt prisskilt! PL-trio jagter Superliga-stjerne