– Jeg ville slikke mig om munden, hvis jeg var ham

Ruben Amorims ankomst kan radikalt ændre Rasmus Højlunds karriere i Manchester United, lyder det fra en af klubbens tidligere angribere.



Offensiven har det bestemt ikke været sprudlende i Manchester United i denne sæson, hvor de 10 første kampe i Premier League blot kastede otte mål af sig. 

Med 3-0-sejren over Leicester inden landskampspausen fik 'De Røde Djævle' lidt gang i målscoringen, men der er ingen tvivl om, at en af de mange udfordringer for den nye cheftræner Ruben Amorim bliver at finde en løsning på de manglende mål i Manchester United, der i sidste sæson endte med en negativ målscore i Premier League. 

I Sporting rådede Ruben Amorim over en målmaskine i form af Viktor Gyökeres, der har scoret 66 mål i 68 kampe for Lissabon-klubben, og derfor har svenskeren uundgåeligt været sat i forbindelse med et skifte til Old Trafford efter Uniteds ansættelse af Amorim. 

Ifølge The Telegraph håber man i Manchester United dog på, at man i Rasmus Højlund allerede råder over en angriber, der kan udvikle sig på samme vis, som den 26-årige Viktor Gyökeres har gjort siden skiftet fra Coventry i sommeren 2023. 

– Jeg ville slikke mig om munden, hvis jeg var Højlund. Gyökeres var god i Coventry, hvor han allerede var landsholdsspiller. Du bliver ikke købt af Sporting, hvis du ikke laver de rigtige ting. Men jeg mener stadig, at Amorim har løftet hans spil til et nyt niveau, lyder det ifølge The Telegraph fra den tidligere Manchester United-angriber Danny Webber, der nu fungerer som ekspert hos MUTV. 

Ifølge den tidligere Aston Villa- og Coventry-angriber Dion Dublin kan livet ikke være helt nemt for Rasmus Højlund i Manchester United. 

– Hvis jeg spillede på det United-hold, så ville jeg nok miste en del venner på kampdage, på grund af den måde, jeg ville reagere, når mine holdkammerater ikke laver indlæg.

– Jeg er med på, at det er andre tider, andre slags spillere og en anden æra, men som kantspiller skal du kunne levere bolden (til angriberen, red.). Dit ansvar er at levere det slutprodukt. Hvor ofte går Alejandro Garnacho, som uden tvivl er en god spiller, ned langs kanten og slår den ind over? Og hvad med Antony og Rashford?, lyder det ifølge The Telegraph fra Dion Dublin. 

The Telegraph peger på, at Rasmus Højlund og Viktor Gyökeres minder meget om hinanden, da de begge er stærke, hurtige og løbestærke angribere, der kan afslutte på mange forskellige måder.

Forskellen er, at svenskeren i Sporting har nydt godt af en spillestil, der passer til hans spidskompetencer, mens den omvendte situation har gjort sig gældende for Rasmus Højlund i Manchester United. 

Med Ruben Amorims ankomst til Old Trafford kan meget dog ændre sig for den danske landsholdsangribers situation fremadrettet. Portugiserens debut for den engelske storklub er på søndag ude mod Ipswich. 





Ny Froholdt-udvikling: ‘Usandsynligt’




Pokalfinale Parken FCK Silkeborg FC København LIVE

Superliga-LIVE: Nyt krav til pokalfinalen

Ny AaB-spiller: Derfor sagde jeg nej til Brøndby

Mike Tullberg: ‘Mikael Uhre er fantastisk’

Sådan klarede FCM’s 55 millioner-indkøb sig

FCM skrev dansk fodboldhistorie på Amager

Medie: Storklub skal ansætte Bo Henriksen

Afvist i Danmark: Nu har han tæmmet mægtige Bayern

‘Jeg troede de ville have Thomas Frank’



LIVE

Transfer-LIVE: Henter talent i Liverpool

Laudrup forstår intet af Højlund-beslutning

Nu fortæller Sean Klaiber om dramaet i Brøndby

FC København – AC Horsens

Hylder Dorgu: ‘Fantastisk spiller’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Forhandlede med Niels Frederiksen

Udlejet Brøndby-spiller med helt vild præstation

Noget for FCK? Søger ny klub på LinkedIn

Revset af Viaplay-ekspert: Nu svarer AGF-komet

Surt show Riemer: Landsholdsprofil ude med skade

Hylder Andreas Christensen: Derfor han er i Barça

‘Han mobbede Højlund’

Afsløring: FCN henter toptalentet Issa Kone



FANKLUBBEN

Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution

Markant klausul i tidl. Brøndby-spillers transfer

Superliga-klub har skuffet i 15 år

Flere profiler ude af FCK-truppen

FCK-talent: ‘Vi var nok ikke det bedste match’

Undrer sig over FCK-salg: Giver et problem

Stjerne valgte SL-rival: ‘Et nederlag for FCK’

AGF-boss joker: Han bliver sat af igen

‘Jeg er den bedste udgave af mig selv hidtil’

Frederik Birk scorer nyt job

Transfervarm stjerne: Intet var bedre end Brøndby

Hylder Superliga-træner: ‘De kunne ikke score mål’