Carabao Cup: City og reservefyldt Liverpool videre

Trods brug af mange reserver gik Liverpool og Manchester City videre i den engelske Liga Cup.



Premier League-klubberne Liverpool, Manchester City og Brentford gik tirsdag aften sikkert videre til ottendedelsfinalerne i den engelske Liga Cup.

Liverpool vandt med et reservehold 3-0 ude over Norwich i det eneste pokalopgør mellem to hold fra Premier League på tirsdagens program.

Manchester City vandt 6-1 hjemme over Wycombe, som ellers skabte kortvarigt håb om en sensation med kampens første mål.

Også danskerklubben Brentford gik videre, og det skete med en knusende sikker sejr på hele 7-0 hjemme over Oldham.

Manager Jürgen Klopp havde valgt at stille op med mange unge spillere mod Norwich, der også troppede op på Carrow Road med flere reserver.

Japaneren Takumi Minamino havde fået chancen fra start i angrebet hos Liverpool, og han kvitterede for Jürgen Klopps tillid med to mål.

Det første satte Minamino ind efter blot fire minutters spil på et oplæg af Divock Origi. Japaneren scorede også til 3-0 efter 80 minutter.

Ind imellem de to japanske mål kom Origi også selv på tavlen, da belgieren nettede fem minutter inde i anden halvleg.

Norwich kæmpede godt i det meste af kampen og var efter den skrækkelige start ved at få udlignet kort før pausen.

Men den græske angriber Christos Tzolis brændte straffesparket, som blev reddet af Liverpools reservemålmand Caoimhin Kelleher.

Jacob “Lungi” Sørensen kom ikke i aktion for Norwich i kampen.

Riyad Mahrez scorede to mål for Manchester City, som vandt med 6-1 hjemme over Wycombe, der spiller i League One – Englands tredjebedste række.

Brandon Hanlan havde bragt Wycombe foran 1-0 efter 22 minutter, men syv minutter senere udlignede Kevin De Bruyne til 1-1.

De to øvrige City-mål blev sat ind af Phil Foden, Ferrán Torres og indskiftede Cole Palmer.

Brentford snuppede den største pokalsejr, da danskerklubben vandt med hele 7-0 hjemme over Oldham fra League Two – Englands fjerdebedste række.

Den finske angriber Marcus Forss scorede fire af målene for Thomas Franks tropper.

Stopperen Mathias “Zanka” Jørgensen, midtbanespilleren Mathias Jensen og kantspilleren Mads Roerslev startede inde for Brentford, mens Mads Bidstrup kom ind i stedet for Roerslev efter 71 minutter.

Angriberen Emil Riis scorede et enkelt mål for Preston North End, der vandt 4-1 hjemme over Cheltenham.

Den tidligere Randers-spiller scorede målet til 4-1 for Preston tre minutter inde i overtiden.

Premier League-klubben Everton røg ud efter nederlag ude til Queens Park Rangers, som vandt på straffesparkskonkurrence. Tom Davies brændte det sidste og afgørende spark fra pletten.

/ritzau/







LIVE

VM-LIVE: Surt show

Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?

Her er Jonas Winds nye klub

Afsløring: Oliver Højer skifter til Lyngby

Brøndby med transferscoop?

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Dortmund meldes interesseret i Brøndby-profil



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Han er ny assistenttræner i Brøndby

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Kryptisk transfermelding

FC København-farvel rykker nærmere

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Hård dom over Kvistgaarden

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Superliga-klub tæt på FCK’er

Afviste Premier League-klubber

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Her er 16.-delsfinalerne til VM



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Holland – Marokko

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Usikker på Chido Obi-transfer

Frankrig – Sverige