Efter 12 år: Anfører tager afsked med Liverpool

Jordan Henderson, der er rygtet til Saudi-Arabien, har taget afsked med Liverpool, som han kom til i 2011.



Det har længe været slået fast som et faktum på rygteplan. Og nu er i hvert fald første del af fodboldspilleren Jordan Hendersons klubsituation fremme i lyset.

Den 33-årige anfører for Liverpool siger onsdag farvel til klubben, som han kom til i 2011.

– Det er svært at sætte ord på de seneste 12 år, og det er endnu sværere at sige farvel.

– Jeg vil altid være en "rød" (Liverpools klubfarve, red.). Indtil den dag, hvor jeg dør, skriver Jordan Henderson på Instagram.

Midtbanespilleren kom for 12 år siden til Liverpool fra Sunderland.

Han nåede blandt andet at vinde Champions League i 2019 og året efter Premier League, Liverpools første engelske mesterskab i 30 år.

Jordan Henderson har også været med til at vinde FA Cuppen, Liga Cuppen og VM for klubhold.

Han nåede i alt at spille 492 kampe og score 33 mål for Liverpool.

Jordan Henderson blev i 2015 udnævnt til anfører for Liverpool, da Steven Gerrard forlod klubben.

Netop Steven Gerrard skulle ifølge adskillige medier være Jordan Hendersons kommende træner. Gerrard er blevet træner for El-Ettifaq i Saudi-Arabien.

Stjernespillere som Cristiano Ronaldo og Karim Benzema er allerede skiftet til klubber i landet, hvis klubber lokker europæiske topspillere med tårnhøje lønninger.

Saudi-Arabien er imidlertid også kendt som et land, hvor det er forbudt at være homoseksuel.

Netop Jordan Henderson har tidligere været en varm fortaler for LGBT+-minoriteters rettigheder, og derfor har rygterne om det mulige kommende klubskifte til Saudi-Arabien vakt undren.

Jordan Hendersons tidligere klubkammerat i Liverpool Jamie Carragher var inde på netop det emne i et tweet for cirka to uger siden.

– Pengene er svære at sige nej til, og derfor har stort set ingen gjort det.

– Han vil få kritik, for han fik meget ros tidligere for sit ståsted om LGBT+, skrev Jamie Carragher dengang på Twitter.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Storroser 18-årig FCK-spiller

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Transferbombe på vej

Brasilien – Japan

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Meldes tæt på storklub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp

De vil have Gaaei – her er prisen

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Sydafrika – Canada

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Markant ændring i Silkeborg

FC København jagter Romane Amane



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’