PL-dansker om retur til SL: Kunne jeg sagtens se

Landsholdsspilleren kunne godt se sig selv slutte karrieren i Superligaen, hvis tingene går op i højere enhed.



Andreas Cornelius, Daniel Agger, Daniel Wass, Jesper Grønkjær og Martin Jørgensen. 

Det er nogle af de danskere, som er vendt hjem til Superligaen efter succesfulde ophold i udlandet. 

Listen tæller naturligvis mange flere navne, og på et tidspunkt kan vi muligvis tilføje Mathias Jensen til den. 

Brentford-spilleren vil nemlig ikke udelukke en retur til Danmark en skønne dag. Det fortæller han i et interview med Tipsbladet. 

– Jeg kunne sagtens se mig selv spille i Superligaen igen. Jeg har egentlig altid haft det sådan, at jeg gerne vil slutte af i Danmark. Men jeg synes også, at tiden har ændret sig, siger midtbanespilleren og fortsætter: 

– Nu har jeg det sådan, at jeg gerne vil spille på så højt niveau som muligt i så lang tid som muligt. Og så må vi se, hvad tiden bringer. Hvis jeg kan spille Premier League, til jeg er 35 år, vil jeg gerne det. Det er ikke noget, jeg selv styrer, så vi må tage det til den tid. Vi må se, hvordan det går. 

I Danmarks bedste fodboldrække har 27-årige Mathias Jensen kun repræsenteret FC Nordsjælland. Han var en del af førsteholdstruppen i Farum fra sommeren 2015 til sommeren 2018, hvor han tog til Celta Vigo i Spanien. 

Men det betyder ikke, at Premier League-spilleren kun vil optræde for FC Nordsjælland i Superligaen. 

– Jeg ser det ikke sådan, at jeg kun kunne spille i FC Nordsjælland, hvis jeg skulle hjem. Men jeg har en stor kærlighed til klubben, og det er en klub, som har givet mig meget, så jeg vil gerne give noget igen. 

– Der er flere ting, som skal gå op i en højere enhed, før man lander en aftale. Så igen – det må vi tage til den tid. Det kommer an på, hvor de står, og hvor jeg står. Det ved man aldrig. 

I begyndelsen af 2023 forlængede Mathias Jensen sin kontrakt med Brentford, så den løber frem til sommeren 2026 med option på yderligere 12 måneder. 

Og han understreger derfor ligeledes, at der skal et ekstraordinært tilbud til, før han vil overveje at pakke sin kuffert og forlade London-klubben. 

– Jeg har ikke fået nogle tilbud, som har været spændende nok til, at jeg har følt, at jeg skulle noget andet. Jeg føler, at jeg er et godt sted. Jeg ved godt, at den her sæson er gået godt, men jeg kan også huske sidste sæson, som var op og ned. 

– Jeg er meget påpasselig med ikke at tro, at græsset er grønnere på den anden side, fordi man gør det godt i en periode. Det vigtigste for mig er, at jeg er glad, og det er jeg her, og jeg spiller fast i Premier League. Det kunne ikke blive bedre. 

– Du kan aldrig udelukke noget i fodbold. Der er mange parter, der skal blive enige. Det kommer an på, hvilken klub det er, og hvilken rolle man får. Jeg kan da ikke afvise alt, men det skal være et godt tilbud, før jeg vil væk, lyder det afsluttende fra Mathias Jensen. 

Danskeren skal i aktion igen sammen med resten af Brentford-mandskab på lørdag klokken 16.00, når Wolverhampton venter på udebane i Premier League. 





Kun 2 tjener mere: Her er hans nye kongeløn




► LIVE

LIVE: Giver stjerne fri

Rygterne svirrer: Brøndby-stjerne i stor transfer?

Medie spekulerer – dansker i kæmpe transfer?

Crunch time i AGF: Nu er der ingen undskyldninger

Revser ‘ubegribelig’ dommerpåsætning i SL-topkamp

Dansk landsholdsspiller har guldmedalje til salg

Medie spekulerer: Zorniger i legendarisk comeback?



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Går i rette med Viaplay-ekspert

Ronaldo hylder Messi

Afsløring: FC København sælger Abdul Daramy

Begræder trist Kasper Dolberg-nyhed

Her er Kasper Hjulmands nye job



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

‘Kæmpe smerte’ for Rodrigo Huescas

Afsløring: Aksum afløser fyret Kamper i Kolding IF

AGF-spiller har fået ‘direkte’ besked

Kasper Hjulmand kan forlade job med én dags varsel

Tidligere Spurs-spiller vil være FIFA-præsident

Ny GFH-mand i Brøndbys bestyrelse

Ramaj: ‘Ikke for at lyde arrogant, men…’

Her er Danmarks skræk- og ønskelodtrækning



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Victor Froholdt vinder endnu en pris

Så mange millioner er Kasper Høgh værd

Tidligere FCN-profil: ‘Kun FCK aktuel i Danmark’

FCM-træner ser lysglimt i virvar af skader

Tjente millioner på FCK-kamp

FCK har tilbagekøbsklausul: Åben for retur

Noah Nartey stråler – skæbnekampe venter Danmark

Kæmpe medie fremhæver Marvin Nasnas

AGF vil have mangemillionær på toppost

Skiftede til Superligaen – drømmer om retur

FCM-boss: Det ændrede alt for Dario Osorio