Rabona-mål rakte ikke for Spurs i London-derby

Efter en underholdende kamp sikrede Arsenal sig en snæver sejr over ærkerivalen Tottenham.



Arsenal kom bagud 0-1 efter en kæk og smukt udført kasse fra Tottenhams Erik Lamela, men det lykkedes klubben at vende det hele på hovedet mod arvefjenden, da de to mødtes søndag i Premier League.

Norske Martin Ødegaard og franske Alexandre Lacazette scorede et mål hver på hjemmebanen og sikrede Arsenal 2-1-sejren mod ærkerivalen i det nordlige London.

I det underholdende opgør havde Arsenal langt flere muligheder end Tottenham, og da Érik Lamela i anden halvleg blev smidt ud, havde Arsenal gunstige muligheder for at gøre sejren større, end den blev.

Men Tottenham, der havde Pierre-Emile Højbjerg med, var faktisk tættere på udligning, end Arsenal var på at udbygge føringen. På trods af undertallet var Arsenal under hårdt pres i slutfasen.

Arsenal tog dog tre point til kontoen og er dermed på tiendepladsen i Premier League. Tottenham ligger tre pladser længere oppe i tabellen med 45 point.

Arsenal var klart farligst fra kampens begyndelse, og særligt unge Emile Smith Rowe kom frem til et par gode chancer.

Tottenham blev svækket af, at den sydkoreanske profil Son Heung-min måtte gå ud allerede efter 19 minutter. Han blev erstattet af Érik Lamela, og det skulle altså blive en gevinst.

Efter 33 minutter fik argentineren kuglen i udkanten af feltet og sparkede den via indersiden af stolpen i kassen med et såkaldt Rabona-spark, hvor han sparkede til bolden bagom støttebenet.

Arsenal havde imidlertid klart mest tur i den før pausen, og efter 44 minutter kom udligningen, da norske Martin Ødegaard modtog et fladt indlæg midt i feltet. Med et resolut spark med venstrebenet udplacerede han Hugo Lloris i Tottenhams mål.

Arsenal sad fortsat på begivenhederne, da de to hold kom ud efter pausen, og små 20 minutter inde i anden halvleg lykkedes det franske Alexandre Lacazette at fremprovokere et straffespark.

Dommer Michael Oliver fløjtede, fordi Davinson Sánchez var gået for hårdt til værks mod franskmanden, som med stor sikkerhed selv scorede til 2-1 på straffesparket.

Værre blev det for Tottenham, da Érik Lamela efter 76 minutter bragte sig selv i fokus igen. Argentineren stak en arm i ansigtet på Kieran Tierney og fik på den måde sit andet gule kort og dermed en tidlig tur under bruseren.

Tottenham lagde trods undertal et udmærket pres på Arsenal i slutfasen, og Harry Kane havde da også bolden i nettet efter 84 minutter, men var i offside-position. Få minutter senere smadrede han bolden på stolpen, men Arsenal slap med skrækken.

Tidligere på dagen vandt Brighton med 2-1 over Jannik Vestergaard og Southampton. Sheffield United, som fyrede manager Chris Wilder lørdag, tabte med 0-5 til Kasper Schmeichel og Leicester.

/ritzau/







LIVE

VM-LIVE: Surt show

Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?

Her er Jonas Winds nye klub

Afsløring: Oliver Højer skifter til Lyngby

Brøndby med transferscoop?

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Dortmund meldes interesseret i Brøndby-profil



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Han er ny assistenttræner i Brøndby

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Kryptisk transfermelding

FC København-farvel rykker nærmere

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Hård dom over Kvistgaarden

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Superliga-klub tæt på FCK’er

Afviste Premier League-klubber

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Her er 16.-delsfinalerne til VM



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Holland – Marokko

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Usikker på Chido Obi-transfer

Frankrig – Sverige