Seks bud på Christian Eriksens næste destination

Christian Eriksen forventes at vende retur til Premier League inden længe, men hvilken klub kan den danske stjerne ende i? Vi udpeger her de mest oplagte destinationer for Eriksen.



To år efter skiftet fra Tottenham til Inter ser Christian Eriksen ud til at vende tilbage til Premier League. 

Lørdag skrev den engelske avis The Times således, at Eriksen står foran en retur til Premier League, og at det i slutningen af ugen kan blive meldt officielt ud, hvor danskeren fortsætter karrieren. Ifølge avisen har flere klubber fra den bedste engelske række været i kontakt med Christian Eriksen. Avisen skriver endvidere, at ‘penge ikke er en prioritet’ for danskeren.

Christian Eriksen har blandt andet været rygtet tilbage til Tottenham, men ifølge football.london er Eriksens tidligere klub lige nu ikke med i kampen om danskeren. 

Så hvilke klubber er det, der lige nu arbejder på at hente Christian Eriksen. Vi kommer her med fem bud på Eriksens næste destination. 

Brentford
Christian Eriksen kan i Brentford få en dansk cheftræner og en række danske holdkammerater.

– Danskerforbindelsen især på spillerfronten og med Thomas Frank på trænerbænken gør, at Brentford giver mening, det samme gør London-adressen. Men om Brentfords i denne sæson meget direkte spil er det ideelle fit er jeg mere i tvivl om, ligesom Brentford sammen med Norwich er det hold i Premier League med færrest penge at lægge i lønposen. Der skal Eriksen nok gå på kompromis, hvis Brentford skal have en chance, lyder det fra Tipsbladets chefredaktør, Troels Bager Thøgersen. 

West Ham
En anden oplagt destination i London er West Ham, der ligger godt til i den sjove ende af tabellen.

– West Ham har måske mere brug for en spydspids, men et transferfrit es i kampen for at ende på en højst overraskende Top 4-placering kan man sagtens bruge, for eksempel når kampe skal vendes og man i dag ikke har så mange muligheder fra bænken for David Moyes. West Ham har rigeligt råd med en lønramme, der sagtens kan følge med Aston Villas, siger Troels Bager Thøgersen.

Brighton
Et skifte til den engelske sydkyst fremstår ikke helt urealistisk for Christian Eriksen.

– Brighton spiller boldbesiddende og kan stille gode legekammerater på midtbanen til rådighed. Man kan også bo i London og køre til træning i klubben. Man har bedre råd end Brentford, så det kunne sådan set være et fornuftigt match, lyder vurderingen fra Troels Bager Thøgersen. 

Aston Villa
Der er et par gode grunde til, at Christian Eriksen potentielt også kan rykke til Birmingham.

– Aston Villa har den tidligere FCK’er Johan Lange som teknisk direktør, men det er faktisk ikke så meget det som at Aston Villa ikke går af vejen for store navne, når muligheden opstår – bare se på lejeaftalen med Coutinho og handler for over halvanden milliard kroner siden sommeren 2020, siger Troels Bager Thøgersen om den mulighed.

Southampton
Også i Southampton er der en dansk forbindelse.

– Rasmus Ankersen er lige skiftet fra Brentford til klubben på sydkysten, og selvom man givetvis skal til at forfølge en Moneyball-kurs ligesom i Brentford, vil en transferfri stjerne som Eriksen også give fin mening, hvis han er med på at spille et andet sted end i London. Cheftræner Ralph Hasenhüttl vil gerne angribe og kan sagtens bruge en Eriksen i form, siger Troels Bager Thøgersen.

Crystal Palace
Christian Eriksen kan også meget vel blive holdkammerat med Joachim Andersen på Selhurst Park.

– Palace giver mening i forhold til, at det ligger i London, at konkurrencen er på et niveau, hvor Eriksen kan få fornuftig spilletid allerede i foråret, hvis alt går godt, og så er man altså ikke så fattig og ydmyg, som man nogle gange giver udtryk for i klubben. Crystal Palace kan godt betale en habil løn, hvis man bestemmer sig for det, og Palace kunne sagtens bruge en ekstra profil til igen at spille sig til en ny sæson i Premier League, lyder det fra Troels Bager Thøgersen.





LIVE

TransferLIVE: Skiftet er klar? Spottet i lufthavn

Afsløring: Næstved gør det igen – sælger profil

Tidl. FCK-komet blomster igen efter sandt helvede

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid

Ekstraregning på 441.942,58 kroner

Afsløring: Adam Daghim til lægetjek i kæmpe handel

BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!



LIVE

Superliga-LIVE: Brøndby-stjerne tilbage fra start

Silkeborg IF – FC København

Farzam: Nørgaard er Brøndbys vigtigste signing

FCK meldes på jagt efter landsholdsspiller

Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Kæmpe transfer under opsejling

Eriksen spottet – nu er der nyt

Stor ændring i AGF?

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Brøndby IF – Viborg FF

Varmt transfer-emne: Brøndby bekræfter interesse

Ingen klausul i FC København-aftale

Drama efter FCK-skifte: Tager vild drejning

Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte

Transferkaos i FCK: Han må bide sig selv i tungen

‘Det ville være en katastrofe af rang’

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

Christian Nørgaard tæt på skifte

Afsløring: B.93 afviser bud på Adam Ahmad

FCK jagter stjerne: Han er en magtfaktor

Dansker scorer mod Barcelona



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

Kom i gang, ‘CV’ – AGF mangler tre spillere

AGF i Europa: De venter i næste runde