Taler med træneren: Vil have Dolberg til England

Den danske landsholdsforsvarer har et rigtig godt forhold til Kasper Dolberg, som han gerne ser i Premier League. Han har sågar snakket med sin træner om angriberen.



Kasper Dolberg har i de seneste sæsoner haft svært ved for alvor at åbne målkontoen i OGC Nice. Flere coronatilfælde, diabetes og senest kritik fra egen træner har fjernet fokus fra spillet på banen.

Blot syv mål har Dolberg scoret i denne sæson, hvor angriberen har været bænket i klubbens seneste tre kampe efter sin startplads i pokalfinalenederlaget til Nantes. Spørgsmålet er, om det trækker op til et klubskifte for angriberen?

Kasper Dolberg har således i løbet af foråret skiftet agent, hvilket ofte er noget man gør, hvis man har planer om et kommende skifte.

– Jeg er åben for det meste. Jeg har det godt i Nice, så det er ikke sådan, at jeg for alt i verden skal væk. Jeg har været der i tre år nu og har haft det godt, så det er ikke noget, man bare lige smutter fra. Det skal være rigtigt, hvis det skal ske, siger Kasper Dolberg.

Hans danske landsholdskollega Joachim Andersen kan alligevel afsløre en smule mere, om de muligheder han har præsenteret for Kasper Dolberg.

– Jeg har sagt til ham, at han skal komme til os [Crystal Palace, red.]. Så må vi se, hvad der sker. Men jeg håber det i hvert fald, siger Joachim Andersen til Tipsbladet ved onsdagens landsholdssamling, inden han fortæller, at han også har snakket med klubbens manager Patrick Vieira om angriberen.

– Vi har snakket sammen om Kasper. De havde også et meget godt forhold i Nice, siger han kortfattet, uden at ville komme ind på, hvad de nøjagtigt har talt om.

Crystal Palace-chefen og Kasper Dolberg har en fælles fortid i OGC Nice. Det var også den tidligere Arsenal-legende, der hentede angriberen fra AFC Ajax til den franske sydkyst i 2019.

Den dansk-franske forbindelse er der allerede, og så må Joachim Andersen fortsætte med at presse på, for at få sin gode ven til Premier League.

– Jeg har kendt Kasper nogle år efterhånden, og han er en super, super fyr. En af mine rigtig gode venner. Jeg var på Mallorca her i sidste uge, hvor han også var der. Vi var ude at få en middag, og han er bare dejlig at være sammen med både på og udenfor banen, siger han.

Kasper Dolberg har været i Nice siden 2019, hvor han har scoret 24 mål i knap 100 kampe. Hans kontrakt løber frem til 2024. Joachim Andersen skiftede til Crystal Palace sidste sommer, hvor han siden har nydt en af karrierens bedste sæsoner.





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Kontant dom over Elyounoussi

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Jubler over store FC København-nyheder

Dansk angriber sat til salg

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

En sort plet på hans eftermæle

Henter Mads Junker

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!

Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA

Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’