Der er meget store penge i Premier League, hvor selv de mindste klubber bruger fire-fem gange flere penge på lønninger og spillerkøb end Superligaens rigeste klub FC København, mens de to Manchester-klubber og Chelsea er i en liga helt for sig selv med Liverpool lige i hælene.
Tipsbladet er dykket ned i de 20 Premier League-klubbers regnskaber for at give et mere klart billede af, hvor mange penge, der er i den bedste engelske række, og hvordan det påvirker resten af fodboldverdenen.
De 10 største budgetter, der virkelig understreger Premier Leagues voldsomhed er listet herunder.
20 Brentford
Anslået spillerbudget: 750 millioner kroner
Dyreste køb i sæsonen: Kristoffer Ajer, 115 millioner kroner fra Celtic
Brentford har aldrig brugt tilnærmelsesvis så mange penge, som man gør i denne sæson, og stadig har man Premier Leagues mindste spillerbudget. Klubben er specialiseret i at finde billige spillere længere nede i det engelske ligasystem og unge spillere fra udlandet, som man sælger dyrt videre, og den strategi holder man efter alt at dømme fast i danskerklubben.
19 Norwich
Anslået spillerbudget: 790 millioner kroner
Dyreste køb i sæsonen: Christos Tzolis, 80 millioner kroner fra PAOK
De har ry for ikke at bruge mere, end de har med den overhængende risiko for nedrykning, men det er nu ikke fordi, spillere og ledere skal gå sultne i seng i klubben, der har et større budget end eksempelvis Champions League-holdet Red Bull Salzburg. Norwich har skruet mere op for forbruget end for to år siden, uden at det har bragt klubben nævneværdigt tættere på de andre bundhold rent finansielt.
18 Burnley
Anslået spillerbudget: 1 milliard kroner
Dyreste køb i sæsonen: Maxwel Cornet, 110 millioner kroner fra Lyon
Blev i 2020 overtaget af ALK Capital, der har forbindelse til SønderjyskE’s ejer Robert Platek. Man har holdt fast i Sean Dyche, men man er begyndt at hente yngre spillere med videresalg for øje, hvilket ikke giver nogen sikkerhed i overlevelseskampen. Man har et budget som store klubber i Italien og Spanien, men i Premier League er man lille, og der har været flere faresignaler omkring økonomien og frasalget af topscorertypen Chris Wood til Newcastle.
17 Watford
Anslået spillerbudget: 1,12 milliarder kroner
Dyreste køb i sæsonen: Imran Louza, 75 millioner kroner fra Nantes
Pozzo-familien henter mange spillere ind og ud, selvom trafikken til Udinese er faldet de seneste år. En tur i Championship sidste sæson har dæmpet købekraften, men alle andre steder end i England ville Watford være en velhavende klub. Men i Premier League har Watford faktisk svært ved at matche de andre, man er overvejende afhængig af at finde lidt ukendte spillere ude i Europa og håbe, de slår til i Premier League.
16 Wolverhampton
Anslået spillerbudget: 1,19 milliarder kroner
Dyreste køb i sæsonen: Hwang Hee-chan 125 millioner kroner fra RB Leipzig
Wolves har fortsat helt tydelige forbindelser til superagenten Jorge Mendes og dennes netværk. Det kommer til udtryk på banen og trænerbænken med mange gode portugisiske spillere og andre spillere, der har været i berøring med Mendes’ edderkoppespind. Det gode er, at portugisere er fagligt blandt de bedste i verden, så Wolves lever fint med et mere beskedent budget end klubber, der reelt har svagere og dyrere førsteholdstrupper.
15 Leeds United
Anslået spillerbudget: 1,2 milliarder kroner
Dyreste køb i sæsonen: Daniel James, 215 millioner kroner fra Manchester United
Der blev skruet op ved oprykningen for et par år siden, og Leeds har i flere tilfælde betalt kassen for spillere, hvilket efterhånden ses i budgettet, hvor der ud over jævne PL-lønninger er dukket gode afskrivninger op.
Leeds er stadig kun i den tunge del af feltet, hvor pengene ikke garanterer mod noget som helst i overlevelseskampen.
14 Brighton
Anslået spillerbudget: 1,31 milliarder kroner
Dyreste køb i sæsonen: Enock Mwepu, 170 millioner kroner fra Red Bull Salzburg
Den originale Moneyball-klub i Premier League har så svært ved at finde en forward, der scorer regelmæssigt, og man har ellers kastet pænt med millioner efter problemet.
Ellers er Brighton på flere måder det, Brentford over tid kan sigte efter økonomisk og strategisk. Også på Sydkysten går man meget op i værdi for pengene og er ofte bedre til at få det end økonomisk jævnbyrdige klubber.
13 Crystal Palace
Anslået spillerbudget: 1,34 milliarder kroner
Dyreste køb i sæsonen: Marc Guehi, 170 millioner kroner fra Chelsea
Roy Hodgson var noget frustreret over, at Palace ikke købte mere ind, men det er man så småt begyndt på nu. Det betyder også lidt, at man ligger i London, for fodbold er heller ikke immun over for inflationen i den kosmopolitiske hovedstad. Selvom de gerne vil fremstå som underdogs, er pengene i Palace efterhånden så store efter ni år i streg i bedste række, at man langsomt er ved at slippe væk fra det absolutte finansielle bundfelt.
12 Southampton
Anslået spillerbudget: 1,4 milliarder kroner
Dyreste køb i sæsonen: Adam Armstrong, 130 millioner kroner fra Blackburn
Det er dybt interessant, hvad danske Henrik Kraft og Rasmus Ankersen vil som del af en ny gruppe ejere.
Eller: Der er ikke så meget tvivl om, at man med Rasmus Ankersen i teamet fortsætter talent- og ungdomskursen, som Southampton mere end de fleste i den tunge halvdel praktiserer. Men hvor mange penge kommer den serbiske hovedinvestor med, og hvordan reagerer klubben efter at være blevet udsultet af en kinesisk ejer?
11 Aston Villa
Anslået spillerbudget: 1,44 milliarder kroner
Dyreste køb i sæsonen: Emiliano Buendia, 285 millioner kroner
Det her virker til at være en klub på vej frem. Indkøbene efter salget af Jack Grealish har stadig ikke helt givet gevinst, men det kan meget vel komme i 2022.
Villas budget vokser givetvis i de kommende år, og man har hurtigt bevæget sig væk fra bundfeltet, selvom der sportsligt stadig mangler et par procent.
LIVE
LIVE: De er tæt på Tonni Adamsen
TOPNYHED
Thomas Frank scorer sommerjob
NYHEDER
Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg
NYHEDER
Revser FCM: ‘De kan ikke sælge ham for 150 mio.!’
Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg
MEDIE
Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage
NYHEDER
Transferfri stjerne i København
TIPSBLADET SPECIAL Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’
EKSKLUSIVT
Afsløring: AGF og FC Nordsjælland bejler til Lind
NYHEDER
Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet
EKSKLUSIVT
Farzam: Han er min favorit som ny Brøndby-træner
TOPNYHED
Højlund får kæmpe frikøbsklausul
NYHEDER
Florentino Perez udskriver valg i Real Madrid
TIPSBLADET SPECIAL Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League
NYHEDER
Jon Dahl Tomasson lander alternativt job
EKSKLUSIVT
Dybt imponeret af AGF: Kæmpe respekt!
NYHEDER
Stort medie hylder AGF-profil
TOPNYHED
Torskedumt: Mike Tullberg misser pokalfinalen
TOPNYHED
Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig
EKSKLUSIVT Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’
TOPNYHED
AGF er mestre – her er deres vej i Europa
INTERVIEW
Carsten V. Jensen med klar opfordring
STORT INTERVIEW
– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg
TOPNYHED
Dansker er færdig i Premier League-klubben Everton
TIPSBLADET SPECIAL
Født i Danmark og på vej til VM
Glipper guld: Her er Claus Steinleins reaktion
MEDIE
Stor Niels Frederiksen-nyhed på vej
NYHEDER
Nedtur for Arsenal: Stjerne ude af titelkampe
TOPNYHED
FC Midtjylland henter ny back
INTERVIEW
Fremhæver fyret træner: ‘Man må ikke glemme…’
Da jeg så ham, knækkede filmen fuldstændig for mig
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 31. runde
TIPSBLADET SPECIAL ‘Det er de der skide tv-penge’
NYHEDER
VM-chok: Legendarisk træner vender tilbage
