Inter afventer Eriksens skæbne: Pønser på lejeaftale

Christian Eriksen er fortsat indlagt på Rigshospitalet, og det er stadig for tidligt at sige, om den 29-årige danske stjerne kan fortsætte karrieren. Og derfor pønser Inter angiveligt på at leje en midtbanespiller, mens Eriksens fremtid afgøres.



I Inter afventer man, ligesom alle andre, en afklaring på Christian Eriksens situation.

Torsdag meldte DBU således ud, at Eriksen skal have indopereret en hjertestarter, og det vides endnu ikke, om landsholdsstjernen kan fortsætte karrieren efter sit hjertestop.

Torsdag udtalte Alessandro Zorzi, der er professor ved universitetet i Padova og har specialiseret sig i kardiologi og sport, til tipsbladet.dk, at Eriksen potentielt set godt kan få lov til at spille i Serie A igen, selvom han har fået indopereret en såkaldt ICD-enhed. 

En længere tidshorisont
Ifølge den italienske avis La Gazzetta dello Sport har Inter dog indset, at man næppe skal regne med Christian Eriksen lige foreløbigt. 

– Christian Eriksen kommer helt sikkert ikke til at bære Inter-trøjen i begyndelsen af næste sæson, og rent sportsligt er 2021 nok allerede slut for ham. Det ligger dog stadigvæk ikke fast, at danskeren er endegyldigt færdig i Serie A. Der er brug for en længere tidshorisont og det afhænger af særlige helbredsmæssige forbedringer, men man er nødt til at holde en meget lille dør på klem, lyder det således fra La Gazzetta dello Sport. 

Senegaleser fik ikke lov til at spille
La Gazzetta dello Sport peger på, at Christian Eriksens situation formentligt vil fremstå mere tydelig om en måneds tid.

– Her vil man først og fremmest vide, om den indoperede ICD-enhed bliver en midlertidig eller en permanent ledsager. I sidstnævnte tilfælde kan spilleren sige farvel til fodbold eller fortsætte karrieren i Europas nordlige ligaer: Her er reglerne mindre strenge, og det individuelle ansvar ligger i højere grad hos atleten selv, skriver avisen. 

La Gazzetta dello Sport peger på et tidligere eksempel fra 2003, hvor Inters læger opdagede hjerteproblemer hos nyindkøbet Khalilou Fadiga. Senegaleseren valgte at fortsætte karrieren, men blev solgt videre til Premier League-klubben Bolton uden at have spillet én eneste kamp for Inter. 

Overvejer at leje midtbanespiller
La Gazzetta dello Sport skriver endvidere, at Christian Eriksen kan vende tilbage til banen i Serie A efter nogle måneder, hvis hans helbred tillader det. I mellemtiden har Inter besluttet, at hverken Stefano Sensi eller Matias Vecino bliver solgt, selvom begge midtbanespillere egentligt var rygtet væk.

På grund af Inters økonomiske problemer er der dog ikke råd til at hente en ny midtbanespiller, og derfor pønser Milano-klubben angiveligt på at leje en midtbanespiller, der kan afløse Christian Eriksen, mens den danske landsholdsstjernes fremtid afgøres. 





Afsløring: Viborg afviser bud fra Championship




LIVE

Superliga-LIVE: OB bekræfter skræknyt

FCK vil købe ham: ‘Han vinder simpelthen ALT’

FCK har ringet til Zuma: ‘Ham skal I købe’

Kædet sammen med FCK: ‘Alle backs hader ham’

Griner af FC Barcelonas bud

Brøndby-spiller kan være på vej til Tyskland

Brøndby ansætter Ross Ireland fra Rangers FC



LIVE

TransferLIVE: Profil har hørt om interesse

Ny melding: Her er Kasper Dolbergs løn

Melder Harder færdig i Leipzig

“Hvor er den 9’er, AGF? – der mangler en angriber”

Afsløring: Dansker til lægetjek hos storklub

Afsløring: FCN har slået nordisk salgsrekord



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Fremhæver bænket FCM-stjerne: Han koster 150 mio.

Sønderjyske-boss forklarer hjemsendelse

De vil købe Ousmane Sow i Brøndby

Farzam: Dette arbejder Brøndby på lige nu

‘Unikt’: Nicolaj Thomsen jubler over nye tiltag



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Patrick Pentz har særlig Brøndby-aftale

Afsløring: Gustav Friberg får tre år i dansk klub

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Sambabold i saunaen – FCK-indkøb var suveræn

Engelsk klub afviser AGF

Manchester United afviser Barça og Bayern

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Farzam: FCK har gamblet med transfervinduet

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Brøndby tæt på Bundesliga-back – her er prisen

Infantino afholdte hemmeligt møde inden VM-finalen

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Ny dansk stjerne i Norge: Kasper Høghs arvtager?

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre