Alle dømmer dem ude: Dansker skal levere mirakel

Sancheev Manoharan står over for den største udfordring i sin endnu unge trænerkarriere i denne sæson.



Man forstår, hvis danske Sancheev Manoharans stjerne som cheftræner i norske FK Haugesund skinner mere klart og tydeligt end nogensinde før.

To sæsoner i træk har den norske klub reddet livet i Eliteserien, på trods af at man bestemt hører til blandt de mindste klubber i ligaen, og i denne sæson er der klar konsensus om, at danskeren igen skal hive mirakler ud af ærmet, hvis Haugesund skal klare livet.

Dommedagsprofetierne blandt de norske eksperter er nemlig ikke til at tage fejl af: FK Haugesund er klare nedrykningskandidater i denne sæson, efter man har sagt farvel til hele fem profiler, som alle er afløst af unge spillere.

Hovedpersonen selv har fulgt med i debatten, men han er fyldt med energi og tro på egne evner, da Tipsbladet fanger ham over telefonen inden fredagens træningspas.

– Udefra set har jeg forståelse for det, lyder det fra 38-årige Manoharan.

– Når vi skal erstatte dem med unge spændende spillere, men udefra set lidt ukendte navne, så forstår jeg godt, at man stiller spørgsmålstegn ved det. Men internt holder vi fokus, og vi arbejder og kontrollerer det, vi kan gøre, og så har vi et positivt mindset.

Det er en del af strategien i FK Haugesund at forynge holdet. I sidste sæson var man det næstyngste hold i ligaen, og efter et forår med gang i svingdøren er man ifølge Sancheev Manoharan det yngste hold i rækken.

En vovet strategi, når man år efter år har som altoverskyggende mål ikke at rykke ud?

– Det er en del af den måde, vi vil gøre tingene på. Vi vil udvikle spillerne til næste niveau. Det positive ved den strategi er, at dem, der er røget videre, er taget til topklubber i Skandinavien, som skal spille i Europa, og hvor de går fast ind i deres startopstilling. Vi er glade for, at vi er lykkes med det, og vi ser frugterne af, at vi udvikler den enkelte, samtidig med at vi udvikler holdet, siger han til Tipsbladet.

Foto: FK Haugesund

I sidste sæson klarede FK Haugesund akkurat skærene i norsk topfodbold, da man sikrede overlevelsen efter to playoffkampe mod tredjepladsen fra den næstbedste række. Tager man så det med, at klubben har sagt farvel til fem profiler op til denne sæson, så er det måske ikke helt dumt at døbe denne opgave som den nok største udfordring i Sancheev Manoharans endnu korte cheftrænerkarriere?

Den køber han i hvert fald selv ind på.

– Ja, det bliver det. Jeg har været inde på nogle forskellige tidspunkter, hvor vi også skulle kæmpe for at undgå nedrykning. Nu har jeg for første gang fået en fuld pre season, men det hold, vi startede med og havde undervejs, til det, vi rent faktisk skal spille med, er helt anderledes.

– Det gør, at der vil være nogle kampe, hvor vi bliver udfordret, og andre kampe hvor vi vil ramme det topniveau, vi gerne vil. Det er nok den største trænermæssige udfordring i min karriere hidtil. Men det er også en spændende udfordring, som kommer til at kræve rigtig meget af mig i de tider, hvor det ikke går, som det skal, fortæller han.

Derfor kommer FK Haugesund også til at dyrke underdog-rollen, men uden at gå på kompromis med spillestilen, som er sat op til, at de mange unge spillere skal komme i gode positioner, der kan udvikle dem.

Stor udvikling
At udvikle sig har Sancheev Manoharan så sandelig også gjort i sit første cheftrænerjob. Tilbage i september 2023 overtog han styringen af holdet for en stund, og det samme gjorde han i midten af maj sidste år, før han senere samme måned blev forfremmet til permanent cheftræner.

Det har givet hår på brystet.

– Jeg har samme drive og iver – hvis ikke mere. Jeg er blevet klogere på mig selv og den situation, vi er i. Det er svært at være i en nedrykningskamp, og især i de perioder, det ikke går godt, og hvor man har ansvaret for mere end bare klubben, for der er arbejdspladser på spil. Når man kommer igennem det, som vi har gjort to gange, så giver det en god styrke og stor tro, siger han selvsikkert.

Godt øje til Rosenborg
Lørdag skyder Strømsgodset og Rosenborg den nye sæson i gang i Eliteserien, og sidstnævnte har Sancheev Manoharan høje tanker om. Han smækker nemlig Alfred Johanssons mandskab ind i den pulje af hold, som kan løbe med guldet i denne sæson.

– Bodø/Glimt er favoritter, men Rosenborg har rekrutteret godt og befinder sig et rigtig godt sted. Viking har også hentet meget ind, og så må man ikke glemme Brann og Molde, lyder det fra Manoharan.

FK Haugesund kommer med sikkerhed ikke til at spille med om guldet, men mindre kan også gøre det. De indleder sæsonen søndag ude mod Tromsø.





LIVE

VM-LIVE: Slagter Fifa – ‘en katastrofe’

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Transferbombe på vej

De vil have Gaaei – her er prisen

Graulund chokeret: Ingen havde set det komme

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Casper Højer er færdig i tyrkisk klub



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Ståle i raserianfald: Han var ekstra “sur”

FCK-profil med hattrick i målfest

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Monstertransfer: Her er hans kongeløn



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

Markant ændring i Silkeborg

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

Dansker skifter til tysk traditionsklub

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Dansk klub henter Jonathan Hutters

FC København jagter Romane Amane

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs

Kroatien – Ghana



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

Kontroversiel VM-udskiftning – her er forklaringen

Panama – England

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’