Dansk drømmedebut: ‘Gåsehud over hele kroppen’

Tipsbladet har talt med den tidligere Silkeborg iF-profil Sebastian Jørgensen, der søndag aften fik en fænomenal debut for IFK Norrköping.



Han udgjorde en tredjedel af Silkeborg IF’s sprudlende ‘VHS’-trio med Nicolai Vallys og Nicklas Helenius, men siden skiftet til Malmö FF i 2023 har Sebastian Jørgensen ikke scoret med samme regelmæssighed, og lørdag kunne IFK Norrköping så meddele, at de har lejet den danske offensivspiller frem til sommer.

Allerede søndag blev den tidligere Superliga-profil kastet i ilden, da han blev indskiftet i det 85. minut af pokalkampen mod Trelleborgs FF, og her viste Sebastian Jørgensen straks sit værd, da han scorede i det første minut af den forlængede spilletid, hvorefter han senere noterede sig for en assist i 3-1-sejren.

– Det er gået rimeligt stærkt de sidste par dage. Fredag fik jeg at vide, at jeg skulle køre op til Norrköping for at få aftalen på plads, fordi de gerne ville have mig med i søndagens kamp. Så jeg kom herop sent fredag aften, trænede med holdet lørdag og så spillede jeg kamp i går.

– Det har været to-tre rimeligt stressende dage, men det endte godt, kan man sige, og jeg fik noget af en rolle i kampen i går. Så det var det hele værd, lyder det dagen derpå fra en glad Sebastian Jørgensen i et interview med Tipsbladet.

Det blev som sagt til en drømmedebut for den 24-årige kantspiller, der senest havde scoret i maj sidste år.

– Det var selvfølgelig ren glæde og eufori. Jeg tror faktisk, at det var en af de første gange, jeg rører bolden i kampen, at den ligger inde i målet, så det kunne ikke være skrevet bedre. Det var bare gåsehud over hele kroppen og ud til fansene for at juble, siger Sebastian Jørgensen og fortsætter:

– Det er længe siden, at jeg har spillet kampe, og længe siden, jeg har scoret, så det var dejligt at få den følelse igen. Den er sådan lidt ubeskrivelig. Men først og fremmest er det dejligt at hjælpe holdet, så vi kunne komme videre til semifinalen, som vi er i nu, det er skønt.

Sebastian Jørgensen jubler sammen med Malmös andre danskere efter pokalfinalesejren over Djurgården tilbage i maj (Foto: Alamy).

Åben for Superliga-retur
I første omgang skal Sebastian Jørgensen kun være i IFK Norrköping frem til sommer, og ifølge danskeren handler skiftet ganske enkelt om at få regelmæssig spilletid, efter at han har siddet meget på bænken for Malmö.

– Det er fordi jeg mangler at spille noget fodbold, og det var der gode muligheder for at gøre her. Det handler egentlig først og fremmest om at få en masse kampe, og så må vi se, hvad der skal ske til sommer. Mit fokus er på at tage én kamp ad gangen.

– Lige nu er jeg i Norrköping, og det er jeg super glad for, så jeg prøver at lade være med at fokusere for meget på fremtiden, og så bare være i nuet i stedet. Lige nu er det den bedste løsning for mig og for klubberne, siger Sebastian Jørgensen, der kender IFK Norrköpings cheftræner Martin Falk, som i sidste sæson var assistenttræner i Malmö.

Har den her korte aftale i Norrköping også noget at gøre med, at din situation i Malmö stadig er uafklaret, eller hvordan ser du din situation i Malmö?

– Situationen er lige nu, at de ikke kunne give mig den spilletid, som jeg ønsker. De har valgt at bruge nogle andre spillere, og det har jeg fuld respekt for, der er ingen sure miner overhovedet.

– Så det var bare en god mulighed at komme herop og spille noget fodbold i Norrköping, så den valgte jeg at gribe, og jeg er glad for at være heroppe. Hvad der skal ske i Malmö i fremtiden, det er lidt uvist lige nu, og lidt svært at svare på, lyder svaret fra Sebastian Jørgensen, der heller ikke vil lukke døren for et længere ophold i IFK Norrköping.

Du har tidligere været en profil i Superligaen. Var der interesse fra Superliga-klubber i løbet af januars transfervindue?

– Det tror jeg, du skal spørge min agent om. Jeg har fokus på at spille fodbold, og alt det, der kommer udefra, står min agent for.

Har du en drøm om at fortsætte dit udlandseventyr lige nu, eller kunne du godt se dig selv vende retur til Superligaen?

– Det er svært at svare på, jeg er glad for at være i Norrköping lige nu. Hvad der sker i fremtiden, og om jeg skal tilbage til Danmark eller fortsætte i udlandet, det står lidt hen i det uvisse.

– Men jeg vil selvfølgelig ikke afvise noget, jeg havde selvfølgelig en god tid i Danmark og jeg ved, at jeg har et navn i Superligaen, så det vil jeg da ikke være afvisende overfor, lyder det afslutningsvist fra Sebastian Jørgensen.

I første omgang skal den danske offensivspiller hjælpe IFK Norrköping med at komme godt fra land i Allsvenskan. Sæsonen sparkes i gang den 30. marts hjemme mod Östers IF.

Sebastian Jørgensen, der noterede sig for 17 mål i 68 Superliga-kampe, har kontrakt med Malmö frem til udgangen af 2027.







LIVE

TransferLIVE: FCK bekræfter – nu er han solgt

Morten Hjulmand pillet ud af træning

Afsløring: Lyngby hapser ung assistkonge fra FCK

FCK må sænke ambitionerne – kan ende i katastrofe

Stjernetræner observerer Jesper Lindstrøm

Klar for FC København



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

FCN-boss bekræfter samtaler med Real Madrid

‘Horsens var et helvede’

Rygtet til FCK – nu vil Manchester United have ham

Aston Villa slår transferrekord for VM-stjerne

Luna Christofi: ‘Lev med det, Hjulmand!’

Trods nedrykning – West Ham-stjerne bliver



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Bizart: FCM-profil skadet derhjemme

FCK-bekymring: Der er nogle store spørgsmålstegn

Frankrig – England

FCM-profiler skadet inden Superliga-start

Endnu en FCK-transfer? De vil have Gabriel Pereira



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Tidl. SL-profil er vendt hjem: ‘Folk stortudede’

‘Så er der ingen grund til at eje Brøndby IF’

Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’

FCK-transfer på vej? ‘Han er en god fyr’

Dansk dommer gik kort-amok – udviste tre spillere

Superliga-klub henter David Helgi Aronsson

Hjulmand vækker opsigt til første træning

Nicolai Vallys i rørende Brøndby-afsked

Afsløring: André Rømer skifter til ny klub

Transferchok på Amager: Er det 1. april?



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

FCK-boss åben for lejeaftaler

Sender flere millionbud – Brøndby trækker sig

Afsløring: Hillerød Fodbold henter Magnus Munck

Ny FC København-profil? Her er hans store mangler