Dansker scorer nyt job: Talte med Superliga-klub

Thomas Kjærbye fortæller til Tipsbladet, at han er blevet ansat i norske Brann efter exittet i Kortrijk. Inden ansættelsen i Brann havde han en løs snak med en Superliga-klub.



Freyr Alexandersson, Jonathan Hartmann og Thomas Kjærbye.

En trekløver, der har hængt sammen i flere år.

Først i Lyngby Boldklub og senere i belgiske Kortrijk.

17. december fik Freyr Alexandersson og Jonathan Hartmann dog en fyreseddel i den belgiske klub, og kort tid efter valgte Kjærbye at stoppe i klubben.

Efterfølgende er Alexandersson og Hartmann blevet ansat i norske Brann, og nu bliver trekløveren fuldendt igen.

– Det var en ret hurtig proces, og det har været i spil siden i onsdags, at Brann kiggede på deres setup. Det var muligvis grundet, at assistenttræneren sagde op. Jeg har haft nogle gode kolleger i Freyr og Jonathan, der kunne åbne en vej for mig.

– Min rolle handler om at sikre en mere sikker og detaljeorienteret vej om at komme fra at være skadet til at være en del af holdet. Holdet går ind i en spændende sæson med en masse kampe. Der er brug for alle til at skabe det bedste miljø i hverdagen og give de bedste forudsætninger for at vælge spillere, der kan sikre resultaterne.

– Jeg har haft lyst til at være ude siden mit stop i Kortrijk, og jeg ville gerne fortsætte min rejse med min familie. Nu får vi måske muligheden for at bo i Norge fra sommer. Min ældste pige slutter niende klasse, så det kunne være spændende, fortæller Thomas Kjærbye i et interview med Tipsbladet.

Hvad var din reaktion, da du hørte om interessen?

– Jeg tænkte, at det selvfølgelig var spændende. Det var et spændende sted at komme til, og jeg har hørt gode ting om klubben fra Jonathan om blandt andet sammenholdet, og det vægter jeg værdimæssigt højt. Jeg havde en god snak med sportschefen, og det bekræftede mig i, at det er et godt projekt, og de har nogle gode ambitioner og fans. Det kunne være meget interessant at bidrage til.

Den fysiske træner fortæller, at flere klubber viste interesse for ham.

– Nu er det ikke første gang, at jeg er imellem to jobs. Jeg er meget ydmyg. Klubberne i Danmark og andre klubber har kompetent personale tilknyttet. Jeg har ikke væltet mig i tilbud, men jeg har søgt de ting, som jeg selv har opsøgt. Jeg har været i dialog med nogle klubber, hvor det har været muligt at udvide setuppet. Der var dog ikke noget, der var så konkret som Brann.

Var der noget fra Danmark?

– Jeg havde en henvendelse fra en klub i NordicBet Ligaen, men det var først fra sommer. Derudover havde jeg en løs snak med en Superliga-klub, men det førte ikke noget med sig. Der er ingen grund til at nævne klubbens navn. Det var lidt længere fra, så det var mest på idéniveau.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Alamy

Ville ikke fortsætte

At Kjærbye igen bliver genforenet med Alexandersson og Hartmann, betyder noget specielt.

– Det er selvfølgelig sjovt, fordi de er stærke fagligt på hver deres måde. Jeg har et indgående kendskab til dem, og jeg ved, at jeg skal gøre noget for dem, for at de kan nå deres bedste. Omvendt kan de se, hvornår jeg har brug for et skub. Det er sjovt at komme et nyt sted hen og have tre års indgående kendskab til nogle af dem, som vi arbejder med. Så kan vi få det bedste ud af hinanden.

Danskeren havde faktisk mulighed for at blive i Belgien, men Kjærbye kunne ikke se sig selv fortsætte.

– Når man tager afsted uden at have noget på hånden fra en klub. De lod mig jo gå, da jeg bad om at blive fritstillet. Det var en værdimæssig beslutning. Jeg så ikke mig selv i den vej, som klubben ville gå. Jeg havde en god snak med beslutningstagerne, og de var imødekommende.

– Klubben var glad for mig, men det var en stor omvæltning efterfølgende. Man kan se, at der har stor udskiftning, og måden, som tingene blev gjort på i de 14 dage efter, var også markant anderledes. Det var ikke noget, som jeg skulle være en del af. Tiden herhjemme har dog været skøn og dejlig, siger Thomas Kjærbye til Tipsbladet.

Kjærbye har udover Kortrijk og Lyngby Boldklub en fortid hos FC Nordsjælland, FC Midtjylland, FC København og Tanzanias landshold.





LIVE

TransferLIVE: Tæt på at hente Man Utd-spiller

Infantino indkalder FIFA-toppen til krisemøde

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers

Færdig i dansk klub efter 2 dage



LIVE

Superliga-LIVE: Dårligt nyt for FCK-transfer?

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Ked af hemmeligt FCK-skifte

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning

Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu

Afsløring: FC København afviser millionbud

Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!

I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

Monstrøs PL-transfer tæt på

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

Siger op: Superliga-ekspert stopper

Anton Gaaei-handel meldes død

AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!

LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

Vejle jagter forsvarsspiller med 58 landskampe