Det er kun én måned, siden Manchester City slog Inter 1-0 i Champions League-finalen, og kontinentets klubber har dårligt nået at puste ud efter en historisk lang og kantet sæson med VM midt i det hele, før vejen til næste års store europæiske finalen er åbnet.
Det sker i denne og næste uge, når første runde af Champions League-kvalifikationen afvikles. Dermed begynder 11 måneders udskilningsløb, der først når sit klimaks på Wembley den 1. juni 2024.
Her er der langt til de strømlinede og storslåede kampe i gruppespillet og knockoutfasen. Her er ingen Champions League-hymne, måske ikke engang tribuner hele vejen rundt om banen. Men der er sjove og anderledes oplevelser mod modstandere, man ellers aldrig ville have mødt.
En af dem, der slår ind på vejen mod Champions League i denne uge, er Mikkel Rygaard, der sammen med BK Häcken er forsvarende mester og pokalvinder i Sverige. De mødte walisiske The New Saints onsdag (og vandt 3-1) og igen i returen på tirsdag.
”Jeg føler ikke, at vi som sådan er en del af Champions League endnu,” siger han.
Rygaard har prøvet at træde ind i første runde af Europa League-kvalifikationen med både Lyngby BK og FC Nordsjælland, så han har prøvet noget lignende før. Med førstnævnte mødte han et andet walisisk hold, Bangor City, og selv om omgivelserne var ydmyge, var oplevelsen mindeværdig.
”Jeg husker tydeligt tilbage på begge kampene. Da vi mødte Bangor deroppe, mindede det lidt om et Danmarksserie-stadion, hvor der var indhegning rundt om banen, og så var der måske sådan en lille overdækket tribune på den ene side,” fortæller han.
”I Nordirland [mod Cliftonville med FCN] spillede vi på et større stadion, men det var en meget gammeldags kunstgræsbane, hvor bolden virkede som en plastikbold, så det var jo ufattelig svært at spille på. Men det er gode minder.”
Ja, Mikkel Rygaard kan faktisk godt lide at komme ud til hjørner af Europa, hvor han ellers aldrig ville komme.
”Det kan godt være sjovt. Jeg husker i hvert fald, at sidste gang vi var i Wales, var det en sindssygt flot by, vi kom til. Oppe i bjergene og sådan noget. Det er bare sjovt at se fodbold og se verden for noget andet, end man er vant til. Om det så er et lille eller stort stadion, det betyder ikke det helt store. Hele pakken og oplevelsen, det var noget, man aldrig glemmer,” siger han.

Derfor man drømmer
På tirsdag venter der Rygaard og co. endnu et besøg på et beskedent stadion. The New Saints’ hjemmebane, Park Hall, har plads til 2.034 tilskuere, hvoraf halvdelen kan sidde ned.
Det ligger i øvrigt i den lille engelske by Oswestry, selv om TNS spiller i den walisiske liga til daglig. Det skyldes, at klubben er resultatet af en sammenlægning af to klubber, der hørte til på hver sin side af den engelsk-walisiske grænse.
I walisisk sammenhæng er The New Saints en mastodont med 15 ligatitler. Siden 2001/02-sæsonen er holdet kun endt uden for top 2 ved en enkelt lejlighed – da blev det nummer tre. Men i europæisk sammenhæng er TNS selvfølgelig en lilleput, som BK Häcken er favoritter mod.
Det er der ikke meget Champions League-stjernestøv over, men det gør ikke Mikkel Rygaard noget.
”Jeg synes jo bare, det er sjovt at komme ud og prøve noget forskelligt og se noget andet. Det er bare en god oplevelse, en sjov oplevelse. Nu skal vi selvfølgelig lige vinde og gå videre, og så er det nok ekstra sjovt. Men det er jo derfor, at man som fodboldspiller og klub har en drøm om at komme ud og spille i Europa og komme langt; det er jo nogle sjove kampe, man kan ende med at spille,” siger han.
De store kampe har Rygaard nemlig også prøvet, så han ved, hvad der venter, hvis man kommer forbi de første runder mod undseelige modstandere.
Med Lyngby spillede han eksempelvis mod Partizan fra Beograd, og med FC Nordsjælland var han en tur i Rusland for at møde FC Krasnodar, hvis hjemmebane angiveligt kostede omkring 2,2 milliarder kroner at bygge frem mod VM i 2018.
”Jeg kan huske, de sagde, at det var det dyreste stadion, der var blevet bygget, så det var jo en fuldstændig vanvittig oplevelse at få lov til at spille på det stadion. Så der har været nogle sindssygt fede oplevelser,” siger Mikkel Rygaard.
”Da vi var i Beograd, var fansene delt i tre forskellige grupperinger. Vi fik at vide, at der var sådan en krig imellem fansene, så det var lidt underligt, fordi de sang lidt på kryds og tværs, men det var stadig fed stemning, og de gav den sgu gas, når først de kom på stadion og sang helt vildt.”
Vejen til Champions League-gruppespillet er lang og ujævn for Mikkel Rygaard og BK Häcken, der skal gennem fire kvalifikationsrunder for at nå det forjættede land. Det gode er, at det åbner op for en masse sjove og anderledes oplevelser undervejs, men det mindsker selvfølgelig også sandsynligheden for at gå hele vejen.
Til gengæld får de chancen i Europa League-kvalifikationen, hvis de ryger af Champions League-kvalifikationen. Og sidenhen i Conference League-kvalifikationen, hvis Europa League også glipper.
Så selv om Häcken måske ikke ligefrem kommer til at stå i Champions League-finalen om 11 måneder, er holdet med til at sparke vejen dertil i gang.
Klik her og læs mere om Europa og alle sommerens vigtige datoer.

Fotos: Getty Images og IF Elfsborg.
LIVE
TransferLIVE: Her er prisen på Ben Godfrey
MEDIE
Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?
EKSKLUSIVT
Afsløring: Jens Jønsson skifter til AGF
TOPNYHED
Brøndby med transferscoop?
TRANSFER
Her er Jonas Winds nye klub
EKSKLUSIVT
Afsløring: Kolding køber stor profil
MEDIE
Brøndby i dialog med Christopher Olivier
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCM køber Nordin Bakker
LIVE
VM-LIVE: Zlatan tordner: ‘Det er hans skyld!’
TOPNYHED
Her er Brøndby IF’s nye administrerende direktør
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
TRANSFER
De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby forlænger med stortalent
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
NYHEDER
Forfærdelig tysk aften: ‘Det er en skandale’
På vej til Brøndby? Her er hans millionløn
NYHEDER
Officielt: FCM henter landsholdsspiller
TRANSFER
Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Oliver Højer skifter til Lyngby
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
TOPNYHED
Spår rekordtransfer i dette vindue
TRANSFER
Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller
TOPNYHED
Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’
EKSKLUSIVT
Afsløring: ‘NK’ på plads i FCM – Pimpong solgt
TRANSFER
Kryptisk transfermelding
TRANSFER
Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’
NYHEDER
VM-Vækkeuret: Giganternes fald
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent
OPTAKT
Elfenbenskysten – Norge
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
NYHEDER
Han er ny assistenttræner i Brøndby
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
MEDIE
Dortmund meldes interesseret i Brøndby-profil
MEDIE
