Færdig i Superliga-klub: ‘Fik aldrig chancen’

Mikkel Ladefoged forlader dansk fodbold og Sønderjyske, da svenske Västerås SK har købt danskeren. Han mener dog, at han aldrig fik chancen for at vise sig frem.



25 kampe og tre mål.

Sådan er tallene for Mikkel Ladefoged i Sønderjyske-trøjen, men nu er det slut for angriberen.

Svenske Västerås SK fra Superettan har nemlig sat kløerne i danskeren og givet ham en kontrakt til udgangen af 2028.

Tiden i Sønderjyske har dog ikke været en dans på roser for den danske angriber, og det har været svært for Ladefoged.

– Det er selvfølgelig frustrerende, fordi jeg selv synes, at jeg efter det første år havde et rigtig godt forløb i Sønderjyske. Jeg synes, at vi havde lagt en god og klar plan for, hvordan jeg skulle integreres på førsteholdet ved at få mere spilletid med de her udlejninger. Jeg synes, at mit lejeophold i Næstved var godkendt.

– Jeg fik så en operation om vinteren, der gjorde, at jeg havde et lidt vanskeligt forår. Jeg kom tilbage til Sønderjyske, og jeg synes, at jeg gjorde det godt i opstarten, men vi blev hurtigt enige om, at et lejeophold kunne være en fin mulighed. Så kom Esbjerg, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg havde håbet på mere spilletid i Esbjerg.

– Det var ikke det, som jeg skrev under på, at jeg bare skulle sidde på bænken og kigge. Den sidste tid har angående det spillemæssige været udfordrende mentalt. Man føler, at man er god nok, men man fik ikke rigtig chancen, fortæller danskeren i et interview med Tipsbladet.

Så du ville måske gerne væk for at få en frisk start?

– Ja, det synes jeg. Det er derfor, at jeg har kunnet tænke mig at prøve kræfter med Norge og Sverige. Man har set andre unge angribere, der måske ikke er blevet forløst i Danmark, så tager de til Norge og Sverige. Jeg håber, at jeg kan komme med på den liste. Jeg håber, at jeg kan få en ny start.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Sønderjyske

Mega-spændende

Som angriberen nævner, var han udlejet til Esbjerg i efteråret, hvor Ladefoged fik sporadisk spilletid.

I forbindelse med angriberens exit i Esbjerg sagde cheftræner Lars ‘Lungi’ Sørensen følgende til klubbens hjemmeside.

– Mikkel Ladefoged har været os et godt bekendtskab med en professionel indsats hver dag, men vi må også sande, at han ikke har fået den ønskede mængde spilletid. Derfor giver det god mening for alle parter at sige pænt tak for denne gang, og vi ønsker Mikkel alt det bedste fremover, sagde cheftræneren.

Nu kigger den 21-årige offensivspiller fremad, og han håber, at han kan få et stort gennembrud i Sverige.

– Jeg er spændt, og jeg har glædet mig rigtig meget. Jeg ser også frem til at udforske det svenske. Man har jo hørt om mange unge angribere, der har haft succes i Norge og Sverige. Jeg synes, at det er mega-spændende. Jeg har været her i næsten en uge. Jeg er godt tilfreds, og det er en god klub. Der er nogle gode mennesker omkring klubben. Jeg føler, at den første tid har været god.

– Skiftet har været et lille stykke tid undervejs. Jeg synes, at den var rigtig spændende. Der var nogle forskellige faktorer, der gjorde, at den ikke gik igennem til at starte med. Det lykkedes heldigvis nu, og det er jeg glad for.

Derudover kan danskeren godt lide den måde, som Västerås SK spiller på.

– Det har været rigtig godt. Da jeg kom, skulle holdet spille en træningskamp mod Djurgården, og jeg så den. Det så rigtig godt ud. De spiller en masse god, offensiv fodbold, som tiltaler mig rigtig meget. Det ligner også, at jeg vil kunne få mange muligheder. Det ser rigtig godt ud.

I sommer var Ladefoged dog på vej til det store udland, da Tipsbladet kunne afsløre, at Ladefoged var meget tæt på at skifte til Tromsø, men så glippede det i sidste øjeblik.

– Der var nogle faktorer, der gjorde, at skiftet ikke endte med at gå igennem alligevel, hvilket var mega-træls på det tidspunkt. Jeg havde egentlig samme fornemmelse af, at det måske var det skub og mulighed, som jeg søgte. Jeg følte, at jeg havde brug for det, så jeg kunne komme væk og få en ny start, fortæller den tidligere Sønderjyske-spiller til Tipsbladet.

Det blev blot til to Superliga-kampe for Ladefoged i Sønderjyske-trøjen.





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Kontant dom over Elyounoussi

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Jubler over store FC København-nyheder

Dansk angriber sat til salg

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

En sort plet på hans eftermæle

Henter Mads Junker

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!

Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA

Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’