Han har været i FC København og oplevet, hvordan det kun er sejre og mesterskaber, der tæller. Alligevel oplever U21-landsholdsspiller Carlo Holse et stort pres i norske Rosenborg.
Klubben har kæmpe traditioner, hvor det er blevet til mange norske mesterskaber og deltagelse i Champions League-gruppespillet. Men på det seneste har det været lidt sværere for Rosenborg, der ikke har vundet Eliteserien de sidste par sæsoner.
Og Carlo Holse kan mærke, at det betyder noget.
– Jeg vil sige, at presset er større heroppe end i FCK.
– Nu har jeg været i Rosenborg i et år, og jeg har kunnet mærke, at der har været helt sindssygt store forventninger. Det er vildt. Jeg sammenligner det lidt med Ajax i forhold til det, jeg har hørt fra mine kammerater der. Der er sindssygt store forventninger i Ajax også.
– Rosenborg går ind med en forventning om at vinde, og nu har det været to sæsoner i træk, hvor det ikke er gået så godt. Det er en kæmpe klub, siger den 21-årige til tipsbladet.dk.
For Carlo Holse, der er med det danske U21-landshold, der torsdag indleder U21-EM med et opgør mod Frankrig, har tiden i Norge været god. Ikke mindst fordi han har fået masser af spilletid.
– Jeg har jo spillet en helt masse, hvilket jeg ikke gjorde til sidst i FCK, så jeg har en masse minutter i benene. Jeg har også fået noget erfaring og noget menneskeligt ved at bo deroppe alene og ikke have set familie. Jeg har lavet nogle mål og nogle assists og spillet kontinuerligt i et år. Det har været et godt år, hvor jeg har fået noget i bagagen, som jeg ikke kunne have fået, hvis jeg var blevet i FCK. Så jeg er en spiller, der har udviklet mig og lært at tage vare på mig selv. Det er helt klart en forbedret udgave, end man så i FC København, siger han.
Carlo Holse, 21 år, er dog alligevel lidt udfordret i forhold til nogle af de andre U21-landsholdsspiller, for han har ikke spillet en gældende kamp siden december, hvor den norske liga sluttede.
Faktisk står de ikke til at åbne op for klubfodbolden igen før i maj, så selv om Holse har haft en hård opstart og har spillet interne testkampe, mangler der måske lidt.
– Jeg er aldrig i tvivl om min form, men selvfølgelig er det anderledes, når man har spillet kampe, men forhåbentlig har jeg lidt i rygsækken, som gør, at jeg står 100 procent klar til første kamp, siger han.
Holse har primært spillet på midtbanen for det danske U21-landshold, men med flere afbud – Damsgaard, Skov Olsen og Jonas Wind – kan en plads som en af de forreste måske komme på tale. Ligelgyldigt hvad skal holdet finde mål fra andre end de sædvanlige.
– Andreas Skov Olsen har lavet mange af vores mål, og han har været en kæmpe faktor, men holdet baseres ikke på individer. Så er der nogle nye, der er klar til at tage over. Vi har set “Jobbe”, der ikke har spillet så meget på holdet, men som gør det godt i Brøndby. Så det er et tab, men også et win på mange andre måder, for der er nye ansigter, der står klar til at tage over, siger Holse.
Den danske U21-landsholdsspiller glæder sig over, at han denne gang er med til slutrunden, efter han for to år siden blev siet fra som en af de sidste.
– Det bliver selvfølgelig en anden oplevelse nu, hvor jeg har været med gennem hele kvalen. Det er jo kæmpe stort – også taget i betragtning af, at jeg ikke har prøvet det før. Så jeg glæder mig til at spille mod nogle af de bedste i verden fra vores årgang og måle os mod dem som hold samt individuelt. Jeg tror, vi er klar til at skabe noget stort, siger han.
Danmark indleder som sagt mod Frankrig, inden der venter en kamp søndag mod Island. I næste uge lukker man gruppespillet med et opgør mod Rusland. To hold fra puljen går videre til sommerens knockoutfase.
LIVE
VM-LIVE: Senegal tager første stik
Forstår intet af Bisseck-beslutning
LIGE NU
Tullberg hiver anførerbindet af Mads Bech Sørensen
NYHEDER
‘Han kan blive en af historiens mest legendariske’
MEDIE
Steve Cooper med stor beslutning
TOPNYHED
Dario Dumic fyret – sagsøger spansk klub
TOPNYHED
Tullberg teaser for transfer
TOPNYHED
AGF-boss skyder mod FCM: Det var en svinestreg
LIVE
TransferLIVE: Spurs betaler 804 millioner kroner
MEDIE
Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?
Klar tale: Han kommer til at spille i Real Madrid!
TOPNYHED
KÆMPE nedgang – så meget går AC ned i løn
TRANSFER
AGF-scoop: Hijackede transfer
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: AGF forhandler om Mikael Anderson
EKSKLUSIVT
‘I har et hold til VM – I kalder det Norddanmark’
NYHEDER
Brøndby bekræfter: Køber stortalent
OPTAKT
Portugal – Kroatien
Giver FCK-emne transferråd: ‘De betaler også mere’
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
TRANSFER
De tager ikke med FC København på træningslejr
AVIS
Dialog med Brøndby – er dette prisen?
TRANSFER
‘Det er en interessant spiller’
MEDIE
Nu er Brøndby IF konkret på banen
TRANSFER
De køber ham for 740 mio.
MEDIE
Kæmpe FCK-flop: De jagter Amir Richardson
NYHEDER
Dårligt nyt for Isaksen
TRANSFER
Til lægetjek i Danmark: FCM betaler ‘pænt beløb’
TRANSFER
Her er Jonas Winds nye klub
NYHEDER
Rasmus Nissen afslører: Derfor skifter jeg til FCM
EKSKLUSIVT
Afsløring: Kolding køber stor profil
Vilde Norge! Her er deres vej til VM-finalen
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
MEDIE
Brøndby IF og Feyenoord er i dialog
TOPNYHED
