1. december: Superliga-svogrene kæmper både om mandlen og de tre point

Siden Superligaen blev til i 1991, har over 2500 spillere fået spilletid i den bedste danske række, og hver sæson afvikles 250 kampe. Ingen kan huske alt sammen, så hvad er det, der gør, at nogle skiller sig ud i mængden af spillernavne og kampresultater?

Tipsbladet.dk sætter i årets julekalender fokus på enerne og unikummerne i dansk fodbold. Dem, der har slået rekorder – både gode og dårlige; dem, der har præsteret noget, som ingen andre har; de kampe, der aldrig bliver gentaget.

I dag, den 1. december, handler det om Nicklas Helenius og Daniel Christensen, der er hinandens svogre og om et par timer spiller om håneretten i familien op til juletid.

Man siger, at rigtige angribere kan huske alle deres mål, og Nicklas Helenius er i hvert fald ganske præcis i gengivelsen af et af sine. Det handler om det, han scorede i 13. Superliga-runde i oktober 2012 mod SønderjyskE.

Helenius kan huske, hvem modstanderen var, hvor kampen blev spillet, hvad kampen endte, og hvornår han scorede. Det stemmer alt sammen overens med de officielle annaler. 

– Jeg kan huske, at vi oppe i Aalborg vandt over SønderjyskE 2-1, og jeg scorede sejrsmålet fem minutter før tid. Da var det lidt sjovere at skulle hjem til svigerfamilien bagefter, siger Nicklas Helenius.

Det var det, fordi hans hustrus storebror var kommet på banen for SønderjyskE med 13 minutter tilbage af kampen. Men Daniel “DC” Christensen kunne altså ikke forhindre, at hans svoger fik håneretten dengang.

De fleste professionelle fodboldspillere er udprægede konkurrencemennesker, så den er vigtig, håneretten.

– Jeg husker ikke, jeg har tabt til Daniel, lyver Helenius, for han ved godt, at det var “DC” og Vendsyssel FF, der i første runde af denne sæson vandt 3-2 mod OB.

– Er han sikker på det? Jeg tror, vi skal kigge i statistikker så, lyder svaret da også fra Daniel Christensen.

Med god grund, for han fører i det indbyrdes familieregnskab med fire sejre mod Nicklas Helenius’ to og en enkelt uafgjort. Til gengæld har Helenius scoret to gange.

Senere i dag kan Daniel Christensen cementere den overhånd, hvis Vendsyssel vinder over OB klokken 16. Det vil i givet fald være et strategisk godt tidspunkt op til julen, hvor de to svogre skal se en del til hinanden.

– Jeg har i hvert fald håneretten indtil videre, for vi har vundet over dem én gang i sæsonen. Så jeg håber da også, at jeg over julemiddagen kan sige, at nu har vi taget seks point mod dem i den her sæson. Så er det ikke kun i kampen om mandlen, jeg vinder over ham. Så er det også på fodboldbanen, griner Daniel Christensen.

“Så stor er Aalborg heller ikke”
Nicklas Helenius mødte Line, som hans hustru hedder, da han gik i gymnasiet på AaB College. Han var kun lige begyndt at træne med AaB’s førstehold, hvor den tre år ældre “DC” allerede var, og i starten vidste han ikke, hvilken familie han var på vej ind i. Heller ikke, at hans kommende svigerfar var træneren på 2. divisionsholdet i klubben.

Sammentræffet var pudsigt, men ikke nødvendigvis mærkeligt, når man tænker over det.

– Det er to fodboldfamilier, begge to, så måske var det ikke så urealistisk. Så stor er Aalborg heller ikke, siger Helenius om deres fælles hjemby.

Nogle af holdkammeraterne kunnne godt se det sjove i, at Daniel Christensens lillesøster havde fundet sammen med en af de unge fyre i AaB-truppen. Det lod de ham også vide.

– De forsøgte i hvert fald. Jeg synes egentlig, jeg var hurtig til at lægge den ned og sige: “Det var da altid noget, det var en god fyr, og det ikke var en af de andre.” Og nu, hvor de har været sammen i så mange år og er blevet gift og har fået børn, siger det også lidt. Det havde været noget andet, hvis det havde været ind/ud, som man siger.

Ved du, hvem Line holder med?

– Haha! Jeg tror, hun holder med sin mand. Det har jeg i hvert fald lidt på fornemmelsen, men det er også fair nok, siger “DC”, der til gengæld insisterer på sine forældres gunst.

– Det er også sjovt, for mine forældre holder mange gange med mig, men de kan også godt lide, når Nicklas laver mål. Det er lidt sjovt, når vi så spiller mod hinanden, og vi kan lave den med, at jeg vinder, og Nicklas scorer. Men det er Nicklas ikke altid tilfreds med. Han vil gerne have, at de også holder med ham, men der er jeg nødt til at sige, at blod er sgu tykkere end vand.

Til gengæld havde Daniel Christensens far og Nicklas Helenius’ svigerfar held med at forene de to modstandere efter det familieopgøret i første runde til et billede, hvilket venligt er udlånt til brug i toppen af denne artikel.

– Vi fik taget billede sammen efter kampen, det gjorde min svigerfar, og han var vældig stolt. Han har også en samling af alle vores trøjer fra de steder, vi har spillet, hængende på det kontor, hvor han arbejder, fortæller Helenius.

Far/svigerfar er givetvis også den eneste i Superligaen af sin slags. Hverken tipsbladet.dk eller de to spillere kender andre svogre i Danmarks bedste fodboldrække. Som Nicklas Helenius siger:

– Nogle bliver overraskede, det var for eksempel ikke alle i OB, der vidste det. Det er da lidt specielt. Så lille er verden trods alt ikke. Det er kun i Aalborg.

Dette er den første låge i Tipsbladet.dk’s julekalender i december. Læs med i morgen, hvor vi åbner låge nummer to, og når der er udgivet flere, kan du klikke her og læse alle de tidligere fortællinger.