Mange danske fodboldfans har nok lagt en del timer i det populære computerspil Football Manager, hvor man kan bruge timevis på at scoute spillere og prøve at finde det næste wonderkid at hente til sin favoritklub.
For 25-årige Adrian von Heijne er scouting imidlertid ikke kun det, man gør i fritiden i Football Manager.
Ved årsskiftet tiltrådte han som chefscout i Superliga-klubben OB, efter at han i nogle år har haft en stor rolle med rekrutteringen i Allsvenskan-klubben IK Sirius. Og selvom han ligesom mange andre fodboldinteresserede har brugt timer i Football Manager, er det ikke hemmeligheden bag, at han som blot 25-årig nu får ansvaret for scoutingen i en klub af OB’s størrelse.
– Der har helt sikkert været brugt et par hundrede timer med Football Manager i løbet af årene. Jeg vil ikke lyve, griner Adrian von Heijne og fortsætter:
– Men det er ikke grunden til, at jeg har fået mine jobs i fodboldverdenen, eller at OB henvendte sig til mig i efteråret.
– Kort fortalt er min historie, at jeg flyttede til Uppsala for at studere, men jeg blev involveret i IK Sirius rimelig hurtigt som ungdomstræner. Derefter fik jeg mere og mere ansvar i akademiet og fik en rolle som analytiker i førstholdet. Det udviklede sig til en scouting-position, og derfra fik jeg bare mere og mere ansvar i hele rekrutteringsprocessen.
Hvordan havnede du så i OB?
– OB henvendte sig i løbet af efteråret, og efter et par møder følte jeg, at det kunne være en fantastisk mulighed for at flytte til en stor klub i en større liga. Personligt får jeg også oplevelsen af at leve i udlandet. Det hele får mig forhåbentlig til at vokse, men jeg føler også, at jeg allerede kan bidrage med de ting, jeg er pænt god til.
Og det, Adrian von Heijne er god til, er at scoute spillere, blandt andet ved at lægge vægt på data og statistikker, som de seneste år virkelig har gjort sit indtog i fodboldverdenen.
– Det (rollen som chefscout, red.) handler om at overse hele scoutingprocessen. En af mine styrker er, at jeg er ret struktureret, og hos Sirius arbejdede vi meget med objektiv scouting. Det er dataanalyse og statistikker og så videre, og vi byggede vores egne platforme og websider for at være den bedste version af os selv på det punkt. Det er noget, jeg vil fokusere meget på i OB også. Det er også vigtigt i forbindelse med at præsentere spillere ordentligt til dem, der træffer beslutningerne, siger von Heijne og tilføjer:
– Der er også meget traditionel scouting med at rejse og se kampe live og have gode forbindelser med folk rundt om på kloden, der ved meget om fodbold og kan hjælpe os med at komme med tips til spillere, vi måske ikke selv har bemærket. Og så også at bruge nogle timer på videoscouting hver uge.
Hvordan er det at scoute specifikt til OB?
– Når vi kombinerer den objektive og subjektive scouting med en forståelse for en spillers baggrund, personlighed og personlige forudsætninger, får vi en forståelse for, hvilken spiller vi taler om, og om han er et godt fit for OB. Det er egentlig ikke et svært spørgsmål at svare på, for det handler bare om at gøre alle skridt i rekrutteringsprocessen så godt som vi kan og være grundige.
Adrian von Heijne har allerede i sin korte tid i OB oplevet store forskelle på den fynske klub, der alt andet lige er noget større end IK Sirius. Der er blandt andet flere navne at lære for chefscouten. Men han har godt styr på ambitionerne.
– Jeg vil gerne bidrage til den vej, klubben er på. Strategien er inspirerende. Vi ønsker at udvikle os for at konkurrere om at komme i, og senere også konkurrere i, Europa. Jeg vil gøre mit arbejde så godt, som jeg overhovedet kan, for at det kan ske. Når jeg gør det, er jeg også sikker på, at jeg også selv vil vokse, både professionelt i en ny klub og i en ny liga, men også personligt med at bo i udlandet, siger von Heijne.
I forbindelse med hyringen af Adrian von Heijne som chefscout hyrede OB også Anders Møller Christensen som akademiscout.
LIVE
Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam spår: FC København henter en stor stjerne
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent
NYHEDER
KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
LIVE
TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
LIGE NU
Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn
AVIS
Dansk angriber sat til salg
MEDIE
Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
INTERVIEW
Jubler over store FC København-nyheder
EKSKLUSIVT
Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
MEDIE
Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
TIPSBLADET SPECIAL
‘Et af de største danske resultater’
NYHEDER
AGF-stjerne ude af Champions League-trup
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
NYHEDER
FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her
EKSKLUSIVT
Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE
LIVE: AGF klarede presset!
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
MEDIE
FCM-transfer i fare
FANKLUBBEN