7 stortalenter til 100 mio: Så sandsynligt er det

Hvem kan blive de næste storsalg fra Superligaen? Tipsbladet.dk har set nærmere på syv af de mest lovende spillere og vurderet deres nuværende niveau, potentiale og chance for at blive solgt hundedyrt.



Hvem skal sælges fra Superligaen til næste sommer?

Det kan måske virke helt vanvittigt, og som om redaktionen har fået et sent solstik, at begynde at se på det nu, men ude i virkelighedens verden er både købere og sælgere på det europæiske transfermarked allerede i fuld sving med at forberede de store handler til næste sommer.

Især de store handler med attraktive spillere er noget, der arbejdes intenst på i mange måneder, og der tages masser af noter og tjekkes spillere på Wyscout og via netværk i disse måneder, så man til næste forår er helt forberedt, når ræset om de store transfers begynder.

I modsætning til den gængse opfattelse af transfermarkedet er det ikke kun udenlandske klubber, der kommer til Danmark og prøver at indynde sig hos de bedste unge spillere og deres danske klubber.

Superliga-klubber som FC Nordsjælland, FC København og FC Midtjylland har i årevis arbejdet målrettet og stenhårdt på at sælge deres bedste spillere dyrt – ofte med den danske klub, sælgeren, som opsøgende i jagten på at få de transfermillioner, klubberne i de største ligaer i udlandet har stående i transferbudgettet.

I sommeren 2021 kom Kamaldeen Sulemana og Mohamed Daramy dyrt af sted til Rennes og Ajax, og til næste sommer vil der igen være bud efter de mest lovende spillere fra Superligaen.

Tipsbladet.dk har derfor vurderet de bedste salgsemner i Superliga-klubberne lige nu samt bedt chefredaktør Troels Bager Thøgersen vurdere, hvem der kommer afsted hvornår, og om det bliver til så mange penge, som klubberne håber.

Andreas Schjelderup
Norge
17 år
Angriber/kantspiller/offensiv midtbane
Nuværende niveau: 3,5 bolde
Potentiale: 6 bolde
Chance for at blive solgt til 100 mio.: 4 bolde

Norges landstræner Ståle Solbakken og det norske forbund har gjort meget for at sikre, at Schjelderup skal spille for Norge, og man forstår udmærket hvorfor.

Schjelderup ser ud til at have hele pakken for en offensivspiller og kan allerede være et emne til næste sommer, hvis han får scoret 10-15 mål i Superliga-sæsonen.

Han kan bruges både forrest, som han er blevet mest i denne sæson, og som offensiv midtbanespiller.

Chefredaktørens kommentar
Han er spændende, ham her. Jeg ved ikke, hvordan FC Nordsjælland lægger puslespillet til næste sommer – de skal selvfølgelig sælge en spiller (dyrt), men bliver det Schjelderup, Diomande eller en helt tredje? Men solgt til udlandet, det bliver Schjelderup inden for en overskuelig årrække.

Gustav Isaksen
FC Midtjylland
Danmark
20 år
Kantspiller/offensiv midtbane
Nuværende niveau: 4 bolde
Potentiale: 5 bolde
Chance for at blive solgt til 100 mio.: 2 bolde

Isaksen skal score mål og lave assists, han skal lave mange af begge dele og virkelig have output på sit spil.

Han har fået chancen efter salget af Anders Dreyer, og griber han den, og kommer han med omkring A-landsholdet, kan han blive mange penge værd.

Men han er ikke den på listen, der er tættest på lige nu – der mangler lidt mere output, før han virkelig er der.

Chefredaktørens kommentar
Isaksen var før sæsonstart mit bud på sæsonens gennembrud i Superligaen. Det kan han stadig nå, tegnene er positive, men jeg er i tvivl om, om han når helt op i 100-millioner-kroner-klassen – der er 20 år faktisk ikke purungt længere.

Jens-Lys Cajuste
FC Midtjylland
Sverige
22 år
Central/defensiv midtbane
Nuværende niveau: 4,5 bolde
Potentiale: 5,5 bolde
Chance for at blive solgt til 100 mio.: 3 bolde

Han skulle have været solgt i sommer, og det var for over 100 millioner kroner. Ja på rygtestrømmen lød det endda til, at FC Midtjylland sagde nej til tilbud omkring 110 millioner i håbet om at få endnu mere.

Cajuste skal 'bare' spille en god sæson til og gøre det fornuftigt i Europa League, så er markedet der igen i 2022, måske allerede i januar, hvis nogen med penge på lommen virkelig har brug for en dygtig central midtbanespiller.

Spørgsmålet er dog, om sæsonstarten uden for holdet og senest med skadesproblemer kan stikke en kæp i hjulet, og om FC Midtjylland håndterede sagen forkert ved at holde Cajuste ude af holdet, da han egentlig var klar til kamp.

Chefredaktørens kommentar
Jeg synes virkelig, Cajuste er en fornøjelse at følge på en fodboldbane – hans topniveau og potentiale er for mig at se større end hos sidste sæsons midtbanemakker Frank Onyeka, som har fået en flot start på Premier League-livet i Brentford og er en klassespiller.

Jeg er spændt på, hvordan Bo Henriksen, holdkammeraterne og Cajuste selv får det fornyede samarbejde til at fungere – men jeg tror på, at det lykkes, og at han bliver solgt hundedyrt til næste sommer.

Hvis alt går vel, bør FC Midtjylland komme tæt på 100 millioner kroner i pris – om det sker afhænger nok af held og af svenskerens præstationer, og om FC Midtjylland kan få overbevist køberne om, at det fejlslagne salg i sommeren 2021 ikke skal give rabat.

Jonas Wind
FC København
Danmark
22 år
Angriber/offensiv midtbane
Nuværende niveau: 4,5 bolde
Potentiale: 5 bolde
Chance for at blive solgt til 100 mio.: 4 bolde

Jonas Wind var et godt bud på et storsalg denne sommer – ja faktisk pegede vi på ham op til EM-start som manden, der kunne ryge for over 100 millioner kroner fra FC København, hvis han fik scoret et mål eller to ved slutrunden.

Det gjorde Wind ikke, og i stedet solgte Peter Christiansen både Mohamed Daramy og Victor Nelsson.

Men Wind er selvfølgelig stadig en mulighed, og kan en klub se en god rolle for sig, hvor Wind ikke skal løbe om kap med hurtige forsvarsspillere i et kontrasystem, er han et godt bud på en stor transfer.

Chefredaktørens kommentar
Jeg tror, det er Winds tur til sommer. Jeg ville ønske, han kunne blive en anelse hurtigere, men det er virkelig også kræsent skrevet – Wind er god og gør helt rigtigt i at grine af straffesparksdrillerierne.

Om det bliver til 100 millioner kroner er jeg mere i tvivl om.

Mohamed Diomande
FC Nordsjælland
Elfenbenskysten
19 år
Central midtbane
Nuværende niveau: 3,5 bolde
Potentiale: 5 bolde
Chance for at blive solgt til 100 mio.: 2 bolde

Diomande er kommet godt i gang igen efter sin skade.

Han var voldsomt god i begyndelsen af sidste sæson sammen med Kamaldeen Sulemana og skal ramme niveauet fra dengang.

Der er penge i centrale midtbanespillere fra Superligaen og i spillere fra FC Nordsjælland generelt – så med helt rette sæson kan han blive et emne til et storsalg.

Chefredaktørens kommentar
Han er en virkelig god og klog spiller, og det var voldsomt træls for ham, at han fik den skade. Jeg tror, han også spiller 2022/23-sæsonen for FCN, før han bliver solgt til udlandet. 100 millioner kroner tror jeg ikke, vi rammer, selvom muligheden er der, hvis alt flasker sig.

Roony Bardghji
FC København
Sverige
15 år
Angriber
Nuværende niveau: 2 bolde
Potentiale: 6 bolde
Chance for at blive solgt til 100 mio.: 4 bolde

Roony Bardghji er en ekstremt lovende ung spiller, som FC København fik kapret fra Malmö sidste år.

Han er helt outstanding i ungdomsrækkerne, og det kan sagtens være, at vi allerede får ham at se i Superligaen eller i en anden sammenhæng på FCK's førstehold kort tid efter, at han fylder 16 år til november.

Det er stadig meget tidligt, men han kan blive en storspiller. Det er påfaldende, at alle de store klubber allerede kender ham – det siger noget om, hvor hård kampen om at få ham til var, og Malmö FF er da heller ikke begejstret over FC Københavns rekruttering.

Chefredaktørens kommentar
Han skal slå til i Superligaen først, og det er vigtigt at passe på så unge spillere – han er jo stadig et barn. Fortsætter hans udvikling som fodboldspiller, kan det sagtens være en case som med Christian Eriksen eller Wahid Faghir, der røg tidligt fra Superligaen – men FCK vil helt sikkert gerne spille ham minimum en sæson i Superligaen først.

Ísak Bergmann Jóhannesson
FC København
Island
18 år
Central midtbane
Nuværende niveau: 3,5 bolde
Potentiale: 6 bolde
Chance for at blive solgt til 100 mio.: 4 bolde

Det ligner et kup for FC København, at man fik den purunge islænding for Norrköping en halv time før transferdeadline.

Vi skal selvfølgelig stadig se, hvad midtbanespilleren, der også kan spille på kanten, leverer i FC København, men får han en god sæson, kan han allerede til næste sommer blive det største salg i Superligaens historie.

Chefredaktørens kommentar
Vi skal lige se Jóhannesson finde sin rolle i FC København i tæt samarbejde med cheftræner Jess Thorup.

Det er svært at finde nogen, der ikke roser teenage-islændingen til skyerne, så han kan meget vel blive solgt igen allerede til sommer – men så skal han også brage ind på holdet inden for kort tid.





Smadrede 1. division: ‘Han har en vild pakke’



AVIS

Prisen eksploderet – kæmpe dansk transfer på vej


Årets spiller i Superligaen? Han får ikke nok ros!

Bhoys sætter Dons på plads før pokalfinale



Landsholdsspiller i svime over Bo Henriksen

Nu jagter storklubber kæmpe Manchester United-flop

Så bliver det en røvsyg danskerfest

Superliga-profil er ombejlet – udskyder beslutning

Pierre-Emile Højbjerg i stor hyldest



AFSLØRING

Pønser på at købe Vavro – FCK scorer millioner


Kæmpetransfer? Arsenal tilbyder kongeløn

– Det er bullshit, Jacob Neestrup!

Han kan blive Real Madrids første sommerindkøb

På vej væk? Dansker i stalden hos kæmpe agentfirma



EKSKLUSIVT

Heftig sommer i vente: Vil hente FCM-trio


Dansker smutter: ‘Ville end ikke forhandle med os’

Kenneth Perez revser danskerklub: ‘En skændsel’

Christian Eriksen åbner aktiviteter i Danmark

Tidligere Brøndby-træner dumper Eriksen og Højlund

Koster kassen at rykke ud af Superligaen


Brøndby IF David Blitzer GFH milliarder Superligaen Europa transfers NYHEDER

Brøndby-ejer får milliard-beløb i klubsalg


Kæmpe eufori: Det er helt grotesk, siger Arnesen

Svinede Schjelderup – Benfica-boss i kæmpe modvind

Rundens Hold i Superligaen – 30. runde

Supercomputer: Her er sandsynligheden for FCM-guld



Brøndby IF lander ny kæmpesponsor

Supercomputer: Vildt drama – disse to rykker ned

Amorim lægger sig fladt ned: Jeg er virkelig flov

Ballade i Ajax: ‘Vil ikke spille med holdkammerat’

Ikke i tvivl: ‘Afsted med dig, Bo Henriksen’

17 år efter debut: ‘Det kan måske lyde lidt dumt’

Carlo Ancelottis søn i spil til stort trænerjob

Superligaens bedste fans? ‘Det var fantastisk!’


EKSKLUSIVT

Afsløring: Så lang kontrakt får Köhlert i Brøndby


Himmelblå hjørnespark hos Sorte Katte

Stort SL-problem? ‘Det rager mig en høstblomst’

Superliga-profil annoncerer karrierestop på tv

Vejle vinder imponerende sejr over Lyngby

Græsk gud – forlæng ham nu!

Storklubber jagter Victor Froholdt

Maraton i Yussuf-kostume: Ville ikke gennemføre

Vildt comeback? Mourinho er favorit i Man Utd

Ærgrer sig over FCK-skifte: ‘Kæmpestor interesse’

Dansk træner under kæmpe pres – holdet er i krise

Carlo Ancelotti bliver brasiliansk landstræner

Afsløring: Mileta Rajovic er færdig i Brøndby

Man City går efter stjerne – koster over 500 mio.

‘Det bliver hans største helvede i Real Madrid’

FC København henter stortalent i AaB

FCK-emne har frikøbsklausul – koster småpenge

Menno van Dam reagerer på AaB-fyring

Legende raser: ‘Fuldstændigt skandaløst’

Uenighed om Rösler-fremtid

Vanvittig Casemiro-klausul afsløret

Nu skal FCKs keeperflirt videre fra Bayern München

Nu bekræfter han: ‘Transfer-dialog med Brøndby’