AaB-ændringer bekymrer nordjysk talentikon

Der er ikke mange AaB-talenter over de seneste 15 år, der ser uforstående ud, hvis man spørger dem om Poul Erik. For Poul Erik (Andreasen) er en af de AaB-koryfæer, der bare kendes på fornavnet – andre eksempler er Lynge, Jimmy og Lucas – og de fleste af talenterne vil have både rosende ord og en anekdote at fortælle om manden, der i 20 år stod i spidsen for talentudviklingen i AaB.

Så selv om den nu 71-årige Poul Erik Andreasen faktisk gik på pension i sommeren 2019, er han også den oplagte kilde at snakke nordjysk drømmehold med. Blandt andet fordi han jo har arbejdet med dem alle sammen bortset fra den 16-årige unge målmand Theo Sander. Og den gamle talentchef er godt tilfreds med det af Tipsbladet udtagne hold, som du kan læse mere om kriterierne for udtagelsen af her.

– Det er jo ikke så let at gøre stærkere, kan man sige. Det er store navne, og det er alle sammen nogen, der har oplevet noget, vundet noget, været i udlandet… Det eneste navn, jeg umiddelbart har lyst til at supplere med, er Lukas Spalvis, der jo spillede for os i hele sin U/19-tid også.

-I forhold til det hold, du har udtaget, og de type spillere, der er med på det, så ville han være den bedste topangriber, synes jeg. Han er sådan en typisk topangriber, der er i feltet. Der er ikke nogen af de andre, der kan lide at komme derind, hverken Lucas eller Kusk eller de andre omkring. Ronnie kravler også en lille smule hjem og vil hellere have den i fødderne og så sparke fra distancen.

– Så Spalvis er klart den bedste boksangriber af dem, der kunne komme på. Men han har så også haft en frygtelig periode, siger Poul Erik Andreasen om den litauiske angriber, der scorede mange vigtige mål i foråret 2014 på vejen mod det danske mesterskab og derefter blev Superliga-topscorer i 2016-sæsonen.

Men manden, de dengang kaldte ”Zweimal”, fordi han havde det med at score to mål i samme kamp, har ikke spillet en fodboldkamp siden august 2018 på grund af en knæskade, så den nu 26-årige angriber falder på den aktuelle form, hvad angår en udtagelse til Tipsbladets hold af AaB-talenter.

– I det hele taget er der jo hård konkurrence på angrebspladserne. Der er Mikkel Kaufmann, og Nicklas Helenius er der da også. Det er egentlig mange af vores spillere, der har præsteret på højt niveau på angrebspladsen. Men Ronnie er et fint valg også, selv om jeg vil sige, at hvis man udtager holdet efter, hvem der havde mest succes i AaB, så er han ikke den rigtige. Til gengæld fik han så succes andre steder, så på den måde har han gjort sig fortjent til det, kan man sige, lyder det fra Poul Erik Andreasen.

Så alt i alt er han godt tilfreds med det hold, Tipsbladet har udtaget, og han synes også, at det er ganske dækkende for AaB’s placering i både talent- og Superliga-hierarkiet rent styrkemæssigt.

– Ja, styrkemæssigt synes jeg, at det er et rigtig stærkt hold. Hvis vi kigger på historien, så har AaB jo rigtig gode tal at vise frem på talentarbejdet, for der var jo et par år eller tre, hvor vi var blandt de bedste i Europa i forhold til at bruge egne spillere. Jeg tror, vi lå nummer to på et tidspunkt efter et østeuropæisk hold. Og i Danmark var vi klart det hold, der havde flest minutter på førsteholdet til egne talenter.

– Sådan er det ikke nu, skal jeg huske at sige, men omkring mesterskabet og nogle år frem tror jeg, vi havde kampe med helt op til ni af vores egne spillere i startopstillingen, og det er jo helt vanvittigt. Der har vi virkelig noget historie og noget statistik, vi kan vise frem i forhold til, at vi har været dygtige til at få vores egne spillere frem og få dem på førsteholdet. Der har været rigtig mange.

– Der er også Mathias Wichmann, der er i Norge nu, og vi har glemt Frederik Børsting, der ligger lige i udkanten af holdet. Vi har rigtig mange kandidater, synes jeg,” siger Poul Erik Andreasen om tre spillere, der ikke klarede cuttet til Tipsbladets hold af udvalgte AaB-talenter.

Fra nordjyske drenge til udenlandske talenter
Wichmann kommer fra Aalborg og Børsting fra nærliggende Klarup, men Mikkel Kaufmann fandt man oppe i Hjørring, og flere andre fra talentholdet har også spillet deres første fodbold en del kilometer fra AaB-anlægget på Hornevej.

Nicolaj Thomsen i AaB-trøjen. Foto: Getty Images

Nicolaj Thomsen kommer således fra Skagen, der ligger 110 kilometers kørsel fra Aalborg, mens Joakim Mæhle kommer fra Østervrå, og Jakob Ahlmann kommer fra Brønderslev, og det har også lige præcis været en vigtig del af AaB’s talentarbejde, som Poul Erik Andreasen var med til at sætte på skinner for mange år siden.

– Vi havde en forretningsmodel, der gik ud på, at vi kun rekrutterede fra Nordjylland. Vi hentede ikke spillere fra andre landsdele endsige andre lande, så det var jo lidt et tilfælde, at Lukas Spalvis kom til.

– Ellers var det nordjyske spillere, som vi gjorde en dyd ud af, helt fra dengang i 2003, da vi havde fodboldskoler rundt omkring, hvor vi tog rundt og samlede de bedste spillere i Hjørring-området, i Hobro-området, i Farsø-området og alle de steder. Der var vi forud for mange i forhold til det, man gør nu med at have partnerklubber rundt omkring.

– Det var jeg selv med til sammen med Per Westergaard. Så fes vi rundt og så de udvalgte hold af 13-14-årige spille mod hinanden, og så plukkede vi de bedste ud og spurgte, om de ville ind at spille i AaB. Vi var lidt langt fremme i forhold til at dyrke nærområdet, og det var en dyd, så der fik vi jo sådan set finjusteret hele tiden, fordi vi startede tidligt og gjorde meget ud af det. Det er en af forklaringerne på, at talentudviklingen gik så godt.

– Og så var vi også heldige, for man plejer at sige, at hvis man skal lykkes med talentudvikling, så skal to ting være gældende: Man skal have knowhow, og man skal have kontinuitet. Og vi opbyggede jo en knowhow gennem den model, og vi havde kontinuitet ved, at jeg blandt andet var der i 20 år, mens andre ungdomstrænere også var der i mange år. Det er de så ikke længere, men i mange, mange år havde vi faktisk kontinuitet på mange ungdomstrænere, for eksempel Jacob Friis, fortæller Poul Erik Andreasen.

Men hvad tænker han så om de mange udenlandske spillere, både i form af etablerede førsteholdsspillere og potentielle talenter, som er blevet hentet til klubben i det seneste år under den nye sportschef Inge Andre Olsen. Har AaB ændret fokus på talentarbejdet?

– Jeg tror ikke, at man får nogen til at sige, at der ikke er fokus på talentarbejdet nogen steder i verden, og da slet ikke i Danmark. Men hvis man kigger på statistikker med navne og minutter, så er det tydeligt, at vi lige nu er langt fra, hvor vi var.

– Det kan godt se ud som om, at vi af en eller anden grund begynder at købe unge spillere udefra. Tim Prica er kommet til, (Timothé Nkada, hvor vi ellers altid har prioriteret vores egne højest tidligere. Og så lejer vi for eksempel Oliver Klitten, som er et stort talent, ud til Haugesund. Det synes jeg peger i den forkerte retning.

– Jeg er ikke sikker på, at forretningsmodellen er så en-strenget, som den har været. Det tror jeg, at de er ved at ændre lidt. Det med at tjene på spillere bliver mere fremherskende. Det er min fornemmelse, men jeg er jo ikke tæt på nu,” siger den nu pensionerede talentudvikler, der dog godt vil indrømme, at den vej bekymrer hans AaB-hjerte.

– Ja, det gør det, for vi er jo nogle gamle nostalgikere. Det må vi jo indrømme. Jeg kan bedre lide den gamle model. Jeg synes jo ikke, at der er noget ved, at et Brøndby-hold spiller uden danskere, eller at Liverpool kun spiller med europæiske spillere. Det bliver et cirkus for mig.

– Jeg er opvokset i forenings-Danmark, hvor vi hørte til ét sted og i én klub. Så sådan nogle gamle nogen som mig, vi bliver sgu lidt bekymrede, siger Poul Erik Andreasen, som dog også godt forstår bevæggrundene bag den mulige ændring.

– Det bliver sværere og sværere at satse på det lokale, for pengenes indtog bliver tydeligere og tydeligere. Der er flere og flere rige onkler og mæcener. I gamle dage var der kun Saftkongen nede i Herfølge, men nu køber amerikanere og egyptere klubber i Danmark.

– Samtidig er agentverdenen også blevet sådan, at lige så snart der er en 18-årig, der var lavet mål på et stadion, så skal han sælges til en eller anden klub. Så skal han ud. Hannesbo scorer to mål, og så bliver han rygtet til Italien.

– Det ødelægger klubberne, for man kan jo ikke bruge lang tid på at bygge et stærkt hold op. Hvis man har gode spillere, bliver de solgt, inden holdet når at klikke. Så det lokale talentsats bliver sværere og sværere, siger Poul Erik Andreasen.

Men selv om der er kommet udenlandske talenter til, som AaB håber at kunne udvikle og sælge med gevinst, er der også stadig stærke årgange af nordjyske talenter på vej. For eksempel taler man en del om den stærke årgang 08.

– Jo jo, der er nogen årgange. Sådan har det i øvrigt altid været i Nordjylland, for når ikke vi har et større område at rekruttere ud fra, så kan årgangene slet ikke være ens. Der var vores årgang 94 med Lucas Andersen og dem, der var rigtig stærk. 87’erne med Thomas Enevoldsen, Patrick Kristensen og dem der var også en stærk årgang, og vores 00’er med Klitten-brødrene og Søren Tengstedt var også rigtig gode.