AGF lider sjældent nederlag

AGF tabte for første gang siden juli og mistede Superligaens førsteplads med nederlaget til Sønderjyske.



For første gang siden 25. juli har AGF tabt en fodboldkamp. Siden har holdet været ubesejret i 12 superligakampe, men søndag gik den ikke længere.

Efter at have spillet en blændende første halvleg og ført 2-1 gik AGF helt ned efter pausen og tabte med 2-3 til Sønderjyske.

Nederlaget betyder samtidig, at AGF mister førstepladsen til FC Midtjylland, der tidligere søndag slog Randers med 2-0.

FCM fører ligaen an med 32 point foran AGF med 31.

Unge Mohamed Cherif blev matchvinder for Sønderjyske med et flot lob ti minutter før tid.

Rent offensivt spillede AGF en forrygende første halvleg og burde have scoret mere end to gange.

Særligt Patrick Mortensen var konstant på færde, og han kom frem til hele seks gode muligheder før pausen, men sidste sæsons topscorer er ikke helt så skarp som tidligere i karrieren.

Han fik dog brudt sin scoringstørke, da han kom på tavlen for første gang i otte ligakampe.

Gift Links servicerede gang på gang Mortensen, og det var også sydafrikanerens indlæg, som Mortensen satte hovedet på til 1-1-udligning efter 26 minutter.

Da var Sønderjyske kommet ufortjent foran, men gæsterne bød op til dans. I første omgang reddede Jesper Hansen en god afslutning fra Mads Agger, og Matthew Hoppe skubbede nemt riposten i nettet til 1-0 efter 18 minutter.

AGF reagerede dog perfekt på den kolde dukkert og fortsatte med at skabe chance på chance.

Efter Mortensens udligning pressede AGF yderligere på, og den norske kreatør Kristian Arnstad scorede fra kanten af feltet på et skud, som keeper Marcus Bundgaard nok burde have snuppet. 30 sekunder inden havde han haft en fænomenal redning på en anden Arnstad-kanon.

Efter pausen jagtede AGF målet til 3-1, men i stedet slog Sønderjyske tilbage og udnyttede en forsvarsfejl. Bolden havnede i feltet hos Kristall Ingason, og islændingen helflugtede udligningen ind.

Målet skabte et momentumskifte, for nu dominerede Sønderjyske og rakte ud efter sejren.

Udeholdets pres havde ellers fortaget sig, da den overraskende føring i stedet faldt efter en kontra. Den 19-årige Mohamed Cherif var netop blevet indskiftet, da han blev spillet fri i feltet og løftede bolden smart over Jesper Hansen.

Det var belønning for en glimrende Sønderjyske-præstation i anden halvleg. Med sejren har Sønderjyske 22 point for 15 kampe på femtepladsen.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Usikker på Chido Obi-transfer

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Storroser 18-årig FCK-spiller

Zorniger fremhæver transfervindue

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Spændende melding

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Hård dom over Kvistgaarden

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Holland – Marokko

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’

Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Rangnick: Det mest dramatiske i 40 år

Her er Tysklands vej til VM-finalen